Granada - Celta Vigo

31. januar 2014

Indsats: 569,59

Odds: 3,425

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -1009,98 (TBP -39%)

Endnu en tju-bang-kamp i går, men desværre kunne Watford ikke holde Nottingham fra fadet. De fik nok gummiben efter at have smidt en 2-0 føring væk og tillod Nottingham at score to gange i de sidste 8 minutter. I dag vender vi blikket imod Spaninen hvor fredagskampen i den spanske liga står imellem Granada og Krohn-Delhi's Celta Vigo. De to hold ligger begge placeret i midten af tabellen. Men når man ligger dér i Spanien er der ikke langt ned til nedrykningen, fordi top 5 stort set altid vinder og de resterende hold er ekstremt jævnbyrdige. Dagens kamp er ingen undtagelse og de to hold har hhv. 5 og 3 point ned til Valladolid under stregen. Et nederlag er derfor noget som virkelig vil gøre ondt på begge hold.

Hjemmeholdet fra Granada ligger nummer 11 med 24 point (7-3-11) og en målscore på 19-27 for deres 21 kampe. Deres form er ikke for god, hvor de i de sidste 5 kampe har 1-1-3 og 5-8. De formåede dog at holde nederlaget til 2-0 imod Real Madrid i sidste runde. De får Rico tilbage fra karantæne på midtbanen og de får Pape Diakhite, Dani Benitez og Tiago Ilori tilbage fra skader. De tre sidstnævnte er dog ikke med i start 11'eren.

Celta Vigo ligger nummer 13 med 22 point (6-4-11) og en målscore på 27-34. De har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og 7-8. Mandskabet er meget svingende. De spiller drømmebold den ene dag og helt håbløst den næste dag. De får Fernandez tilbage fra karantæne og ellers har de ikke nogle skader som er værd at nævne. 

Det omvendte opgør endte 1-1, mens de 2 opgør i sidste sæson endte med en 2-1 sejr til hver af holdene og de spiller altså meget tætte opgør. Når man ser på hvor vigtig kampen er for de to hold, deres statistikker samt at de er meget tætte indbyrdes, er odds 3,4225 meget flot betalt.

, , , ,

blog comments powered by Disqus