Lyngby - AC Horsens

21. november 2013

Indsats: 40,-

Odds: 3,755

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -787,57 (TBP -3%)

Vi starter jagten på at komme tilbage i grønt, med torsdagskampen fra den danske 1. division. Rullen er startet op med 2.000,- og derfor er første indsats 40,- (2% af 2.000,-).

Det er et rigtigt topopgør der udspilles på Lyngby stadion i aften, hvor Lyngby tager imod Horsens. Begge hold har været utroligt stærke i den første halvdel af sæsonen.

Lyngby ligger på 3. pladsen med 9-2-6 og en målscore på 28-22. På hjemmebanen har de i særdeleshed været stærke, hvor de kun har sat 5 point til ud af 27 mulige (7-1-1 og 18-6). De har ingen skader til dagens kamp og den eneste de må undvære er således Brandruo, der er i karantæne. De tabte i sidste runde 3-0 til Hobro på udebane og der er ingen tvivl om at der efter denne kamp er blevet uddelt skideballer til forsvaret. Dét regner jeg med at vi får at se i dag, hvor de blå vil være opsatte på at holde Horsens fra fadet. 

Gæsterne fra Horsens har været knivskarpe på udebane. De har 6-1-1 og en målscore på 21-10. Med de stats er de det bedste udehold i ligaen og de er dermed helt klart et hold som kan byde Lyngbys mandskab op til dans. De må dog undvære Morten Rasmussen pga. skade, men til gengæld kommer rutinerede Retov og Drachmann tilbage i truppen. 

De to hold mødtes 3 gange i forrige sæson i Superligaen. Her blev de 2 uafgjort, mens Horsens vandt det 3. opgør 1-2. Der er selvfølgelig løbet noget vand under broen siden, men grundstammen på begge hold er stadig den samme. Horsens er overraskende store favoritter til dagens opgør, hvilket overrasker mig lidt. Derfor er der, i min optik, rigtig god værdi i odds 3,755!

, , ,

blog comments powered by Disqus