Sverige - Portugal

19. november 2013

Indsats: 1377,70

Odds: 3,375

Resultat: 2-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -747,57 (TBP -3%)

Nu er det nu, hvis vi skal redde skindet og ikke tage tabet. Hvis dagens X ikke går hjem i dag, tages tabet og vi starter forfra. 

Det er i aften at mange VM-drømme bliver forløst og knust. Særligt vores nordiske naboer går to meget spændende kampe i møde. Island står på en svær opgave i Kroatien, mens Sverige hjemme tager imod Portugal. Sidstnævnte kamp er kampen som skal redde Dagens X på stregen. 

Sverige tabte første opgør i Portugal med 1-0, på et mål af verdensstjernen Ronaldo. Det ser meget svært ud for svenskerne, som mere eller mindre er presset til at holde nullet, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at komme til Brasilien. De sætter deres lid til at Zlatan kan lave noget magi og den lange svensker får utvivlsomt en hovedrolle i aftenens kamp. I det første opgør havde Pepe dog fuldstændig styr på Zlatan og hvis det lykkedes at holde ham ude af kampen igen, kan det være svært at se hvor målene skal komme fra på et ellers relativt anonymt svensk landshold. Svenskerne har gjort det hæderligt på hjemmebane, hvor de seneste havde tyskerne på hælene, men til sidst måtte strække våben i 3-5 nederlaget. De har ikke nogle skades- eller karantænerproblemer og burde derfor stille i stærkeste opstilling.

Portugiserne er på papiret et stærkere hold end Sverige, men lever nok lidt mere på enkeltmandspræstationer, mens kollektivet er lidt mere i baggrunden. De har ikke vist skræmmende styrke på udebane i VM-kvallen, hvor de f.eks. var lidt i problemer imod Nordirland, måtte nøjes med uafgjort imod Israel og tabte til Rusland. Men i aften er der en kæmpe gulerod i form af en VM-billet og derfor tror jeg at vi vil se et utroligt fokuseret portugisisk mandskab. Sverige vil presse på, mens de vil leve på hurtige kontraer. Til deres held har svenskerne ikke så mange offensive strenge at spille på og hvis Pepe kan holde Zlatan i kort snor, vil de kunne kontrollere kampen og afvise de svenske angreb. Såfremt Sverige skulle score, skal de frem ad banen - men de kan jo nøjes med uafgjort og derfor vil de naturligt tage foden af gassen, når de får det udlignende mål.

Ifm. den sidste VM-kval spillede de to hold mod hinanden 2 gange og begge gange blev det 0-0. Det kunne meget vel blive en uafgjort igen i aften og det er lige hvad Dagens X har brug for!

, , ,

blog comments powered by Disqus