Brighton - Blackburn

9. november 2013

Indsats: 113,54

Odds: 3,4225

Resultat: 3-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2787,86 (TBP 11%)

I den næstbedste engelske række møder Brighton hjemme Blackburn. De to hold har tidligere været oppe i Premier League - og vil det nok gerne igen - men har ikke rigtig niveauet til at gøre sig helt i toppen af The Championship. 

Brighton ligger nummer 12 med 18 point (4-6-4). På hjemmebanen går det faktisk fint med at score mål - 10 stk er det blevet til i 7 kampe. Deres store problem er i den anden ende af banen, hvor de ikke rigtig formår at få lukket af og snørret sækken. De har lukket 9 ind i de 7 hjemmekampe og det har ofte betydet at de ikke har fået fuld pointhøst. De har vundet 3, spillet 3 uafgjort og har tabt 2, hvilket placerer dem på en halvsløj 15. plads på "hjemmebane tabellen". De trækkes med et par skader. De mest prominente navne er de to offensive kræfter Lua-Lua og Ulloa, men de har begge været ude i noget tid.

Blackburn ligger nummer 9 med 19 point (5-4-5). De har det svært på udebane, hvor de kun én gang har snuppet alle 3 point. Statistikken lyder 1-3-3 og 9-11. De har således meget samme problem som værterne, med at de scorer fint med mål, men de bagerste geleder formår ikke at få lukket af. De har skader til Leon Best og David Dunn, der begge er meldt tvivlsomme til kampen, men ikke forventes at blive klar. De to var dog også ude i sidste kamp, hvor de vandt 1-0 over Middlesbrough. 

Brighton har i de seneste 5 kampe 1-3-1, mens Blackburn har 2-1-2 og når begge opgør i sidste sæson blev 1-1, kunne det meget vel gå hen og blive endnu en pointdeling. Derfor er der fremragende værdi i odds 3,4225.

, , ,

blog comments powered by Disqus