Sønderjyske - Nordsjælland

22. september 2013

Indsats: 40,-

Odds: 3,40

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -385,34 (-2%)

Så skete det desværre - 8 missere i træk og så er der ikke andet for end at tage tabet. Liverpool-kampen forløb fuldstændigt som forudset, men når Gerrard ikke sætter en fod rigtigt hele kampen, så blev tabet af Coutinho for stort og Liverpool var yderst tandløse, da først de kom bagud. Oh well...det er der ikke noget at gøre ved.

Den tidlige Superliga kamp imellem Sønderjyske og kriseramte Nordsjælland forventes at blive en tæt kamp. Vicemestrene ligger pludselig på sidstepladsen og har tabt deres seneste 3 kampe. Det har dog været 1-målsnederlag og der er ingen tvivl om at FCN vil komme defensivt ud og prøve at leve på deres hurtige omstillinger.

Det betyder at det pludselig er Sønderjyske som skal skabe kampen og det har jeg svært ved at se dem gøre. De besidder slet ikke kvaliteten til at kunne skabe kampen på egen hånd. Det har også være en blandet landhandel for sønderjyderne i denne sæson. På hjemmebanen har de vundet over Brøndby, spillet uafgjort med Vestsjælland og har tabt til AAB og Viborg. Hvis man ser på de 4 kampe ligner det et hold som er for godt til at rykke ned, men som heller ikke kommer til at gøre sig i toppen. Sønderjyderne ved godt at FCN er farlige, på trods af deres placering og de ved også at de skal passe på omstillingerne.

Derfor bliver det en kamp imellem to afventende hold, som ikke rigtig tør blotte sig bagude. Begge hold har brug for at få lidt point på kontoen og derfor ender det med at de deler i porten.

, , ,

blog comments powered by Disqus