Betting på Betfair

Mange bettere har sikkert hørt om Betfair og ved måske også at det ikke er en traditionel bookmaker, som man normalt better hos. Men mange kan blive skræmt væk af Betfairs interface, som ved første øjekast, kan virke en anelse uoverskueligt og forvirrende. På denne side vil Betfairs og andre tilsvarende spillebørsers, funktioner bliver gennemgået.

Når man vælger en kamp på Betfair og åbner klikker på "Match Odds" (Kampodds på dansk og svarer til det almindelige 1X2 væddemål hos en normal bookmaker), får man nedenstående billede. Det kan se meget overvældende ud ved første øjekast - men fat mod, det er ikke så slemt som det ser ud. Hvis man bare vil lave et helt almindelig bet, skal man bare koncentrere sig om oddsene som står i den blå kolonne. I eksemplet kan man få 2,18 på Esbjerg (1-tal), 3,85 på Elfsborg (2-tal) og 3,55 (X) på uafgjort. 

Hvorfor 6 kolonner?

Hvis man bare skal kigge på den blå kolonne, hvor for forvirrer Betfair så kunderne med 6 kolonner?!

Betfair er ikke en traditionel bookmaker. Når man better hos Betfair spiller man ikke imod Betfair, men imod andre spillere. Det vil sige at hvis vi vælger at bette 100,- på Esbjerg til odds 2,18 - eller "Køber Esbjerg for 100,-" som det hedder i Betfair jargonen (backing på engelsk) - så spiller vi reelt imod en anden helt almindelig bruger på Betfair, som har indvilliget i at sælge odds 2,18 til os.

Hvad betyder det at sælge et odds?

Nu bliver det lidt mere langhåret - men fat mod, det er ikke så slemt.

Når man sælger (også kaldet "laying" på engelsk), så spiller man på at udfaldet ikke sker. Hvis man sælger Esbjerg, håber man på at Esbjerg taber eller spiller uafgjort. Det svarer til at spille X2 hos en almindelig bookmaker. Hvis kampen bliver X eller 2 vinder man den indsats som spilleren der har købt oddset har spillet. Man kan sige at man påtager sig rollen som bookmaker. Det er de odds som står i den på pink kolonne. 

Et væddemål hos en almindelig bookmaker svarer til en aftale imellem spilleren og bookmakeren. Hvis spilleren better 100,- på Esbjerg til odds 2,20, er aftalen af hvis Esbjerg vinder udbetaler bookmakeren indsatsen ganget med oddset 220,-. Hvis Esbjerg ikke vinder tager bookmakeren spillerens indsats på 100,-.

Aftale består af 2 dele: indsatsen og hæftelsen. Indsatsen er den indsats som spilleren better (i dette tilfælde 100,-) og hæftelsen er det beløb som bookmakeren skal udbetale til spilleren fratrukket spillerens indsats (i dette tilfælde 220-100 = 120,-). Når man sælger et odds på Betfair er man som sagt bookmakeren og skal derfor have dækning på kontoen til at dække hæftelsen. Hvis vi gerne vil sælge Esbjerg til odds 2,20 for en indsats på 100,- (det vi vinder, hvis kampen bliver X eller 2), skal vi lægge oddset minus 1 ganget med indsats: 2,20-1 x 100,- = 120,-

Det smarte er at Betfair opdaterer oversigten med genvinsten/tabet ved de forskellige udfald, inden man laver bettet. Man kan på den måde se hvad de forskellige udfald vil give af afkast. På nedenstående billede har vi klikket på den røde blok ud for Esbjerg (hvor der står 2,20), indtastet at vi vil sælge odds 2,20 og indtastet 100,-. På oversigten kan vi nu se at hvis Esbjerg vinder taber vi 220,- og hvis Elfsborg vinder eller kampen bliver uafgjort vinder vi 100,-. 

That's it...med mindre du er mere nysgerrig!?

Vi har nu delvist fået afklaret hvad de blå og pink kolonne betyder. Det er det odds man hhv. kan købe og sælge, men der er stadig nogle informationer som vi ikke har beskæftiget os med endnu.

Hvad betyder de resterende 2 kolonner til højre for den blå købe kolonne og de 2 kolonner til højre for den pink salgs kolonne?

Og hvad betyder tallet under oddset i hver af cellerne i kolonnerne?

Betfair er en såkaldt spillebørs. Det bliver det kaldt, fordi modellen svarer fuldstændigt til den almindelige børs, hvor der købes og sælges aktier. I stedet for aktier i firmaer bliver det i stedet købt og solgt odds på de forskellige udfald i de forskellige markeder (1X2, under/over 2,5 mål osv). Kolonnerne viser et overblik over de odds der udbydes til salg (den blå kolonne og de 2 kolonner til venstre) og de odds som der efterspørges en sælger til (den pink kolonne og de 2 kolonner til højre). 

På screenshottet ovenfor kan vi se at der står 377,- under odds 2,18 på Esbjerg. Det betyder at odds 2,18 pt. er det bedste odds der er til salg, men du kan kun spiller for 377,-! Hvis du vil spille for mere kan du enten acceptere kun at få odds 2,16 eller du kan lægge dig i kø til at få matchet hele din indsats.

Lad os antage at vi gerne vil spille 500,- på Esbjerg. Vi klikker på 2,18 og indtaster 500,- som indsats. Nu vil vi få matched 377,- af vores 500,- til odds 2,18, men de resterende 123,- (500-377) vil nu ligge i kø i den pink kolonnen. Læg mærke til at 2,18 nu er rykket fra den blå kolonne til at stå i den pink kolonne. Det er fordi vi nu har købt så meget til odds 2,18 er det ikke længere er til salg og derfor må vi affinde os i at vente på at en anden spiller (forhåbentlig) vælger at sælge odds 2,18 for de resterende 123,-.

Alternativt kan vi vælge at købe odds 2,16 for de resterende 123,- og så leve med at vi ikke får helt så stor en gevinst, hvis Esbjerg går hen og vinder kampen. I så fald ville vi vinde 377x2,18 + 123x2,16 = 1087,54 i stedet for 1090,- hvis vi havde fået matched alle 500,- til odds 2,18.

På denne måde kan priserne fluktuere op og ned alt efter hvad alle Betfair spillerne mener er den rigtige pris. Hvis et hold er store favoritter vil spiller acceptere lavere og lavere odds, for at få deres væddemål matchet. Det betyder at oddset på favoritten falder og oddset på de resterende udfald vil stige. Således balancerer markedet alt efter hvilke odds spillerne køber og sælger i markedet.

Hvordan tjener Betfair penge?

Som beskrevet i artiklen om værdi i betting, kan et odds omregnes til sandsynlighed. Bookmakerne overvurderer sandsynligheden for alle udfaldene på et marked (og deraf lavere odds), for at sikre sig overskud i længden. Et eksempel kunne være odds på om man slår plat eller krone med en mønt. Det reelle sandsynlighed er 50%, hvilket svarer til odds 2 (1/50%). Men hos en bookmaker vil både plat og krone give odds 1,85. Det svarer til at bookmakeren har værdisat oddset efter at sandsynligheden for både plat og krone er 54% (1/1,85). Hvis man lægger den bookmakerens procentuelle sandsynlighed for samtlige udfald sammen, får man det man kan kalde den samlede sandsynlighed for markedet. Den faktiske sandsynlighed for at 1 af udfaldene på markedet vil ske, vil naturligvis være 100%, men lægger man bookmakerens sandsynligheder sammen, får man et tal der er større end 100%. Den del af tallet som er større end 100 kaldes for overround. I eksemplet med mønten vil den samlede sandsynlighed være 54%+54% = 108% og overrounden er derfor 8%. 

Odds på Betfair er som regel altid bedre end de er hos de normale bookmakere og det er fordi der ikke er en bookmaker, der sidder og "skummer fløden". Betfair fungerer således blot som en platform, hvor spillere kan købe og sælge odds. Betfair tjener penge ved at tage en kommision på 5% af netto gevinster på et givent marked. Det vil sige at hvis man har spillet 100,- til odds 3 (købt odds 3 for 100,-) og spillet går hjem, så tager Betfair 5% af gevinsten. Vi vinder 300,- men de 100,- er vores egen indsats og derfor tages der 5% kommision af 200,- (300,- minus vores 100,- indsats). Man får således udbetalt 190,- plus den oprindelige indsats på 100,-. 

Kommisionen påvirker det effektive odds

Dén kommision man betaler til Betfair er reelt noget man skal have med i sin vurdering af om der er værdi i et odds. Kommisionen har en direkte indvirkning på hvor meget du får udbetalt - med andre ord det odds du reelt får. Man kan nemt udregne det effektive odds ud fra følgende formel:

(odds-1)*0,95+1

I eksemplet ovenfor ville det være: (3-1)*0,95+1 = 2,90

Det regnestykke skal man lige huske at lave, inden man sammenligner oddset med det man kan få hos de almindelige bookmakere.

Kom godt i gang

Har du fået blod på tanden og vil gerne prøve Betfair af? Klik på banneret nedenfor - så betaler Betfair lidt håndører tilbage til mig, som tak for hjælpen. 

Spørgsmål, ris eller ros er meget velkommen. Smid en kommentar nedenfor, så skal jeg nok svare efter bedste formåen.