Blackpool - Wigan

19. oktober 2013

Indsats: 225,72

Odds: 3,30

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +455,20 (TBP 2%)

Dagens første X fra dagensx.dk er fra den næstbedste engelske række, hvor 2 meget stramme defensiver står overfor hinanden. 

Blackpool ligger efter 11 kampe nr 6 i tabellen med 5-5-1 og 13-9 i målscore. De startede sæsonen som lyn og torden, men er gået noget i stå på det sidste. Det har betydet at de er gledet en lille smule ned igennem tabellen. Hjemme er de dog fortsat utroligt stærke rent defensivt, hvor de i 5 kampe kun har lukket 2 (!!!) mål ind. Desværre for dem kniber det også lidt i den anden ende, hvor de har scoret 1 mål pr. kamp i snit. Blackpool er uden deres manager Paul Ince, som skal afsone karantæne for at have truet en dommer. Det er nok ikke lige dét som Blackpool har brug for, når de skal løse deres målscoringsproblem.

Nedrykkerne fra Wigan ligger nr 12, men har dog 2 kampe i baghånden, hvilket potentielt ville rykke dem helt op i nakken af Blackpool. De er kommet noget slingrende fra start med 4-2-3 og 14-10. De har spillet 4 kampe på udebane i denne sæson hvor de har vundet 1 og tabt 3. Målscoren på udebane siger 4-4 og man kan roligt sige at de har præcis de samme styrker og svagheder som Blackpool: stram defensiv og tandløst forsvar.

Dén slags er en lækkerbidsken hvis man gerne ville ramme en pointdeling og når X'et tilmed er så velbetalt som 3,30, er det et fremragende spil.

, , ,

Istres - Arles-Avignon

18. oktober 2013

Indsats: 150,48

Odds: 3,10

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +680,91 (TBP 3%)

Som så ofte før står der fransk fodbold på Dagens X om fredagen. Dagens X bliver i kampen mellem Istres og Arles-Avignon. 

Istres ligger pt. under stregen og har hårdt brug for point. De har foreløbigt skrabet 7 point sammen fra 10 kampe, men de 5 af dem er kommet på hjemmebane. Selvom de ikke er skræmmende stærke med 1-2-2 og 7-8 i målscore på hjemmebane, er det dog her at de skal tjene deres point. De har scoret 7 på hjemmebane, hvilket jo ikke er helt skidt, men problemet er at de lukker endnu flere (8) mål ind. 

Dagens modstander fra Arles-Avignon er dog ikke et dårlig hold at finde lidt momentum imod. Arles har nemlig kun scoret sølle 2 mål i 5 kampe på udebane, mens de har lukket 4 ind. Deres udeform er 1-1-3, så selvom de ligger fornuftigt til i tabellen, er det virkelig, virkelig ringe på udebane. 

Det bliver en klassisk strategisk fransk affære, som meget vel kunne ende uden mål.

, , ,

AC Horsens - HB Køge

17. oktober 2013

Indsats: 100,32

Odds: 3,90

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +831,39 (TBP 4%)

Endnu en dag med et ret tyndt program. Dagens kamp er således ikke den mest oplagte til DagensX, men hvis man tager værdibrillerne på (http://dagensx.dk/page/V230;rdi-i-betting.aspx), er der alligevel en kamp som springer i øjnene. 

I 1. division mødes nedrykkerne fra sidste sæson, AC Horsens, med forrige års nedrykkere fra HB Køge. AC Horsens er pt. nummer 2 i rækken, men deres form har været nedadgående i de seneste par kampe. I de sidste 5 kampe har de 2-2-1 og en målscore på 12-10. Deres store problem er at holde modstanderen fra at score. 

Køge ligger nr. 6 i rækken og har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og målscoren 6-6. De formår således ofte at holde modstanderen fra fadet, men til gengæld kan det knibe lidt med at score i den anden ende. Meget afhænger af topscoreren Jeppe Kjær. Netop Kjær scorede det enlige mål, da de to hold mødtes i Køge i starten af sæsonen. Denne kamp viser at Køge-mandskabet godt kan spille op med jyderne. Derfor undrer det meget at Horsens er gjort til så store favoritter. Pt. kan man få ca. 1,60 på Horsens, hvilket svarer til at de skal vinde mere end 62,5% af gangene og det tror jeg slet ikke på hænger sammen. Den gode bivirkning ved at jyderne er gjort til store favoritter er at X'et er tilsvarende højt. Odds 3,90 hos Tipico er der bestemt værdi i.

, , ,

Jaen - Deportivo La Coruna

16. oktober 2013

Indsats: 66,88

Odds: 4,10

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +931,71 (TBP 4%)

Herligt med en udligning i overtiden i går, selvom Aserbajdsjan var en mand i undertal. Altid dejligt når et lidt flabet bet går hjem - det er ikke hver dag at man rammer en odds 5.

Dagens program er yderst tyndt, men vi giver en kamp i det spanske et skud. Jaen tager imod Deportivo La Coruna i den spanske pokalturnering, Copa del Rey. Jaen er oprykkere til den næstbedste række og ligger pt. under stregen på 19. pladsen efter 9 runder. De har 2-2-5 og 12-18 i målscore og lukker således 2 mål ind i snit pr. kamp. 

I den anden ende af tabellen ligger Deportivo, som indtager 5. pladsen og ligger dermed i playoff zonen. Holdet har store traditioner og har for nogle år siden været en magtfaktor i den bedste række. Der er ingen tvivl om at de gerne vil tilbage dertil. Deres hold ser rigtig solidt ud og de har foreløbigt 5-1-3 og 8-4 i målscore. De har altså lukket mindre end 0,5 mål ind pr. kamp - ganske imponerende! Desværre kniber det lidt med at få scoret mål med lige under 1 mål i snit pr. kamp. 

Jaen har deres primære fokus på ligaen, hvor de skal undgå at rykke ned, derfor stiller de næppe i stærkeste opstilling i aften. Og selvom de gør, har spillerne nok tankerne mere på nedrykningsstregen end pokalturneringen. Deportivo derimod bør have en trup der er bred nok til at klare både pokal og liga. Det er selvfølgelig ligaen der er det vigtigste, men med deres stærke defensiv, skal det nok lykkedes dem at holde værterne fra fadet og gøre hvad der skal til for at vinde. En ét målssejr ligger lige til højrebenet og derfor prøver vi handicap X'et, som Tipico belønner med meget respektable 4,10.

, , , ,

Carpi - Novara

14. oktober 2013

Indsats: 60,80

Odds: 3,10

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +633,79 (TBP 3%)

Efter Latina og Modena delte pointene i går er DagensX.dk igen godt i grønt. Rullen vokser stille og roligt - helt perfekt!

Der er et meget tyndt program i dag, hvor det meste af fodbold-Europa gør sig klar til den sidste runde af VM-kvallen i morgen. Det er dog lykkedes at finde et ganske fint bud på DagensX.dk. Ligesom i går vender vi blikket imod støvlelandets 2. bedste række, Serie B. Her mødes Carpi og Novara i mandagskampen. 

Hjemmeholdet Carpi liger og roder rundt under stregen. De har efter 7 kampe 2-1-4 og en målscore på 4-8. Deres defensiv er således ganske god, men deres angreb er fuldstændigt håbløst. De har spillet 3 kampe hjemme, men har endnu ikke formået at score et mål på hjemmebanen. Der er ingen tvivl om at oprykkerne lige skal vænne sig til tempoet i Serie B.

Novara ligger midt i rækken på 13. pladsen. Efter at have sluttet på en fin 5. plads sidste år, kniber det noget mere med resultaterne i denne sæson. De kæmper, ligesom værterne, med at finde netmaskerne. De har efter 8 kampe 2-4-2 og en målscore på 8-10. På udebane har de 0-3-1 og 3-4 og de ligner bestemt et hold som er fint tilfredse med 1 point når de er på fremmed græs. 

En uafgjort vil ikke være en katastrofe for nogen af holdene. Carpi vil overhale Ternana og komme op og ligge á point med Pescara (over stregen) og Bari. Novara vil klatre op en enkelt plads op i tabellen og vil have playoff zonen indenfor 2 point. Begge hold kan således være fint tilfredse med et X og så plejer det også at blive sådan i Italien.

, , ,

Salisbury - Grimsby

12. oktober 2013

Indsats: 193,54

Odds: 3,20

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +55,93 (TBP 0%)

På grund af landsholdspausen spilles der kun fodbold i de lavere divisioner. DagensX er fundet i den 5. bedste engelske række Conference Premier. 

Her mødes Salisbury og Grimsby i en ægte topkamp. Grimsby var også DagensX i tirsdags hvor de mødte topholdet fra Cambridge. Her tabte de 0-1 og med det nederlag rutsjede de 3 pladser ned i tabellen, fra en 2. plads til en 5. plads. Dermed sagt at det er en ekstremt tæt række. I dag møder de Salisbury ude. De to hold ligger á point kun adskilt af målscoren. 

Salisbury har været rigtigt fint kørende i de sidste kampe med 3-1-1 og en målscore på 8-6, men med til historien hører at de har mødt et par hold fra den nederste del af tabellen. Hjemme har de været rigtigt stærke med 5-1-1 og 12-5 i målscore, men med til dén statistik hører at de kun har mødt 2 hold fra den øverste halvdel af tabellen hvor det er blevet til 1-1 imod Braintree (pt. nr. 6) og 3-1 over Halifax (pt. nr. 12) - de resterende hjemmekampe har været imod nr 17 (tabt), nr 19, nr 22, nr 23 og nr 24 (alle vundet). Dermed kan det vist roligt siges at deres stærke hjemmebane statistik, måske er en anelse pumpet op pba. svage modstandere.

Grimsby har 3-2-2 på udebane i år og har 6-6 i målscore. De spiller mange lavt scorende kampe på udebane, hvor defensiven er i højsædet. I sidste sæson var de det 4. bedste udehold i rækken med 10-9-4 og 28-19 i målscore. Det vil sige at godt 39% af deres udekampe endte med remis og de tillod i snit under 1 mål pr kamp. Imod de andre hold i den øverste 1/3 af tabellen havde de 2-3-2 på udebane.

Ingen af holdene kan tåle at tabe kampen i eftermiddag, hvis de vil gøre sig håb om at hænge på i toppen. Det vil givetvist blive en meget nervøs affære, hvor defensiven vil blive sat i højsædet. En pointdeling kan begge hold leve med og derfor er der egentlig rigtig fin værdi i odds 3,20 i min optik.

, , ,

Armenien - Bulgarien

11. oktober 2013

Indsats: 129,02

Odds: 3,40

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +249,46 (TBP +1%)

Nu til DagensX.dk hvor kampen er fundet i Danmark gruppe. Det er ikke kampen i Parken, men derimod kampen mellem Armenien og Bulgarien. Armenien har vist sig at være noget af et humørhold, hvilket Danmark fik at føle hjemme i Parken. Men pudsigt nok er de klart bedst på udebane, hvor de har 3-0-1 ift. 0-0-4 hjemme. Målscoren på udebane er fine 7-2, men hjemme sejler det med 1-8. Meget afhænger af den tidligere Randers angriber Movsisyan, som er en yderst giftig herre. Han var ude i sidste kamp med karantæne, men er tilbage til aftenens kamp. 

Bulgarien har ikke gjort det store væsen af sig i denne VM-kval, men alligevel har de formået stille og roligt at skrabe point sammen. De har kun tabt til Italien. Men til gengæld har de også spillet en del uafgjorte. Deres statistik siger 3-4-1 og på udebane har de 1-2-1 med en målscore på 3-3. Der er således blevet scoret og indkasseret under 1 mål pr. kamp på udebane. 

Eftersom at begge hold har meget svært ved at finde målet, tror jeg meget på at det bliver en tæt og lavtscorende affære, som ender med en pointdeling.

, , ,

Cork - Shelbourne

10. oktober 2013

Indsats: 86,02

Odds: 3,50

Resultat: 5-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +378,49 (TBP +2%)

Imens de fleste ligaer ligger stiller pga. landsholdspausen, spilles der i aften en kamp i den bedste irske række, hvor Cork tager imod Shelbourne. Hjemmeholdet fornuftigt kørende og indtager pt. en 6 plads i rækken med 40 point (11-7-12). De har i de seneste 5 kampe spillet 3-1-1 med 10-5 i målscore, hvilket må siges at være godkendt. 

Gæsterne fra Shelbourne kniber det mere med. Holdet ligger pt. understregen på 11. pladsen med 21 point (5-6-19). De har 5 point op til Dublin som ligger over stregen og det ser derfor mere og mere svært ud. De har i de seneste 5 kampe 0-1-4 med 4-12 i målscore.

De to hold har mødt hinanden 2 gange tidligere i 2013, hvor det er blevet til en Shelbourne sejr på 2-1, samt en 1-1 uafgjort (Cork hjemme ligesom i aften). Det er således to hold som står godt til hinanden, men baseret på formen bliver det en kamp som Cork bør vinde. DagensX.dk anbefaler derfor et spil på handicap (0-1) X'et, hvor spillet går hjem hvis Cork vinder med præcis 1 mål.

, , , ,

Grimsby - Cambridge

8. oktober 2013

Indsats: 57,34

Odds: 3,20

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +464,50 (TBP 2%)

Der er et halvtyndt program på denne tirsdag, men heldigvis spilles der bold i de lavere divisioner i England og det er hér at DagensX.dk har fundet dagens remis.

I Conference Premier mødes de to tophold Grimsby og Cambridge. De to hold ligger hhv. 2 og 1 i rækken. Hjemmeholdet fra Grimsby har 24 point, men der er kun 1 point ned til 7. pladsen. Det er således en uhyre tæt række og aftenens kamp må derfor ikke tabes, da man hurtigt kan glide ned igennem tabellen, hvis ikke der sættes point på kontoen. De har gjort det fint på hjemmebanen med 4-1-1 og 14-7 i målscore.

Cambridge har været flyvende i denne sæson og har endnu ikke tabt i de første 13 kampe af sæsonen. De har kun lukket 6 mål og har scoret 22. Det er derfor ikke noget under at de er stukket af i toppen af rækken og har med 31 point et hul på 7 point ned til dagens værter. Med til historien hører dog at de på udebane har 2-6-0 og en målscore på 6-4. Der tegner sig således et hold som er klart bedst på eget græs, hvor de har fået 2/3 af deres point, scoret 73% af deres mål og kun har lukket 2 mål ind. 

I sidste sæson spillede de to hold 0-1 i det tilsvarende møde og spillede 0-0 da Grimsby gæstede Cambridge. Derfor lugter aftenens kamp laaaaangt væk af en 0-0'er eller 1-1'er. Remis'et er - i mine øjne - fint betalt med 3,20.

, , ,

Brighton - Nottingham

5. oktober 2013

Indsats: 76,70

Odds: 3,30

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +83,44 (TBP 0%)

Brighton møder Nottingham i the Championship i England. De to hold kæmper lidt med at få snørret sækken i deres seneste kampe og det er derfor blevet til en hel del uafgjorte på det seneste. 

Brighton 4 ud af de sidste 6 kampe uafgjort, mens Nottingham har spillet 3 uafgjort i den samme periode (faktisk 3 ud af de sidste 4 kampe er uafjort). De 3 seneste kamp imellem de to hold (2 kampe i 12/13 sæsonen og 1 i 11/12 sæsonen) er endt uden vinder.

Der er lidt uvished om Brightons topscorer Ulloa når at blive klar, efter han måtte lade sig udskifte i tirsdagens 1-1 kamp imod Sheffield Wed. Men ellers ser det ikke ud til at nogen af holdene har skader af væsentlig betydning. 

, , ,