Union Berlin - FC Køln

21. september 2012

Eurosport2's fredags dækning af den tyske 2. bundesliga fik i sidste sæson mine øjne op for endnu en spændende og intens liga. Aftenens TV-kamp byder i mine øjne på en god mulighed for at trade sig til en skilling. Hjemmeholdet fra Berlin er kommet helt forfærdeligt fra start, hvor de endnu ikke har prøvet at gå fra banen med 3 point på lommen. Ét sølle point er det blevet til i 5 kampe og for et hold som sluttede som nr 7 i sidste sæson, er det helt, helt skidt.

Heldigvis for Berlin er dagens modstander fra Køln, nedrykkerene fra Bundesligaen, kommer næsten lige så forfærdeligt fra start som Berlin. De har fået 2 point i 5 kampe og har lavet ét sølle mål. Dermed er der også stor-krise i Køln og nogle fans må frygte at klubben rutsjer direkte ned igennem 2. bundesliga også, hvis ikke snart der sker noget. Et plus for Køln er at deres forsvar heldigvis er ganske fornuftigt og har kun lukket 5 mål.

Hvis man skal summere ovenstående op, står kampen mellem to kriseramte mandskaber. Ingen af holdene kan rigtigt tåle at tabe. Køln's angreb er ikke-eksisterende, mens deres forsvar til gengæld gør det rigtigt godt. Jeg forudser en kamp hvor Køln's forsvar lukker ned for Berlins angreb, men da de ikke har noget at komme med den anden vej, vil der ikke være den store fare på færde.

Overraskende nok ligger over 2.5 på 1.92, hvilket umiddelbart ikke giver den store mening for mig. Jeg tror helt klart at kampen går under 2.5. Derfor layes over 2.5 for en liability på 10 units inden kampen og greenes op når ROI rammer 10%.

Resultat

Jeg får lavet et lay på over 2.5 @ 1.89, men allerede 2 min inde i kampen bliver der lavet et håbløst klodset straffespark - suk! Jeg tradede ud for et tab på 3.51 units. Efter at have fulgt kampen valgte jeg at gå ind igen med et lay på 1.49 med en liability på 10 units, i et forsøg på at begrænse tabet - men igen bliver der lavet en kæmpe forsvars koger og jeg må tage det fulde tab på 10 units. Det totale tab blev således 13.51 units. Jeg fik dog tradet mig til plus 3.4 units på "korrekt score" markedet og dermed blev netto tabet på 10.11 units.

Det var selvfølgelig en kæmpe fejl at gå ind i markedet igen, efter at have taget tabet. Jeg burde bare have taget tabet og rykket videre. Den anden fejl, som er endnu større, er at jeg går ind i over 2.5 markedet i stedet for at gøre det i over 3.5 markedet. Når der allerede er scoret én gang, vil odds'et STYRTDYKKE hvis der bliver scoret igen og dermed må man stort set tage det fulde tab.

2012 status

-6.15 units

, , , , ,

Bayern München - Valencia

19. september 2012

Efter ikke at have postet i lang tid, har jeg besluttet at komme lidt i gang igen. Jeg starter ud med et opgør i Champions League, hvor Bayern München tager imod Valencia. Bayern er store favoritter i kampen - større end hvad jeg syntes er rimeligt. Tyskerne ligger pt. i 1.39, hvilket svarer til at markedet mener at de har  72% chance for at vinde - det er helt ude i hampen!

Valencia har godt nok startet ude med 1-2-1 i den spanske liga. Det lyder umiddelbart ret svagt, men når man kigger nærmere på modstanderne, tegner der sig et noget andet billede. De har spillet 1-1 ude mod Real Madrid, 3-3 hjemme mod Deportivo, tabte 1-0 ude til Barca og vandt 2-1 hjemme over Celta Vigo. Det kan godt være at de kun har skrabet 4 point sammen i 5 kampe, men et hårdere startprogram skal man lede længe efter.

Bayern har lagt ude med 3 sejre i 3 kampe i Bundesligaen. Men sejrene er hentet mod væsentligt dårligere hold end Valencia. Oprykkeren Greuter Fürth, semi sløje Mainz og middelmådige Stuttgart. Selvfølgelig er tyskerne favoritter, men jeg syntes at når man kigger stats efter i sømmene, tegner der sig et lidt andet billede af styrkeforholdet.

Planen er at laye Bayern op til kampstart og trade ud når jeg har tjent 10 procent. Jeg vil kun greene op, hvis Valencia scorer mens jeg er i markedet. For at banke rusten at den gamle trading maskine, starter jeg lidt forsigtigt ud og layer med  10 units liability.

Resultat

Layed Bayern @1.39 for med 10 units i liability og tradede ud @ 1.43 efter 10min spil for en profit på 0,98 units. Bayern vandt kampen og gav mig dermed en ROI på 9,8%.

Derudover havde jeg også layed over 2.5 mål @ 1.67  med 10 unit liability og greenede op for en profit på 0,97 units efter 9 minutters spil. Her en ROI på 9,7%.

2012 status

+ 1,95 units

, , ,