Valladolid - Levante (1-0)

21. februar 2014

Indsats: 91,25

Odds: 5,7215

Resultat: 1-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2650,73 (TBP +35%)

Fredagskampen i den spanske La Liga, ser interessant ud, på en dag hvor Superligaen også bliver genoptaget. Vestsjælland-Sønderjyske kampen så egentlig også ganske interessant ud, men valget faldt alligevel på kampen imellem Valladolid og Levante, da jeg føler mig lidt usikker på hvor Vestsjælland og Sønderjyske står rent formmæssigt.

Valladolid kæmper en brav kamp for at undgå nedrykningen og jeg tror faktisk at de nok skal klare frisag, når støvet lægger sig i slutningen af sæsonen. De ligger pt. nummer 18 lige under stregen, med 21 point og en målscore på 26-42. De har 3 point op til Malaga lige over stregen. De har på det seneste begyndt at få lidt point til kontoen, de tabte ganske vist (og forventet) til Atl. Madrid i sidste runde (3-0), men inden da spillede de uafgjort med Elche (2-2) og Getafe (0-0), mens de vandt over Villareal. Specielt sejren over Villareal indtvinger lidt respekt, da det bestemt er et godt hold. De har ingen skader til dagens kamp og kan derfor stille i stærkeste opstilling. De taber sjældent på hjemmebane, hvor de i denne sæson har 3-5-3 og det er hér de skal hente størstedelen af deres point.

Levante har været inde i en rigtig god stime. De ligger nummer 10 med 32 point og en målscore på 23-30. De har ikke tabt i de sidste 6 kampe (3-3-0) - blandt andet uafgjort mod Barcelona og en sejr ude over Sevilla. Imod holdene fra den nederste halvdel af tabellen har de ganske godt fat. De har 6-4-2 imod de hold der pt. ligger 11-20, men endnu mere bemærkelsesværdigt er det at alle sejre er vundet med præcis 1 mål. 

Levante er i rigtig god form og vil helt sikkert komme efter 3 point i aften. Markedet mener dog at de ikke har alt for store chancer, da man pt. kan få odds 3.80 på dem. Det virker meget skævt og med statistikken omkring deres 1-målssejre in mente, snupper vi gladeligt handicap X'et, ved at dutche 0-1, 1-2 og 2-3 til forrygende odds 5,7215.

, , , ,

Granada - Celta Vigo

31. januar 2014

Indsats: 569,59

Odds: 3,425

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -1009,98 (TBP -39%)

Endnu en tju-bang-kamp i går, men desværre kunne Watford ikke holde Nottingham fra fadet. De fik nok gummiben efter at have smidt en 2-0 føring væk og tillod Nottingham at score to gange i de sidste 8 minutter. I dag vender vi blikket imod Spaninen hvor fredagskampen i den spanske liga står imellem Granada og Krohn-Delhi's Celta Vigo. De to hold ligger begge placeret i midten af tabellen. Men når man ligger dér i Spanien er der ikke langt ned til nedrykningen, fordi top 5 stort set altid vinder og de resterende hold er ekstremt jævnbyrdige. Dagens kamp er ingen undtagelse og de to hold har hhv. 5 og 3 point ned til Valladolid under stregen. Et nederlag er derfor noget som virkelig vil gøre ondt på begge hold.

Hjemmeholdet fra Granada ligger nummer 11 med 24 point (7-3-11) og en målscore på 19-27 for deres 21 kampe. Deres form er ikke for god, hvor de i de sidste 5 kampe har 1-1-3 og 5-8. De formåede dog at holde nederlaget til 2-0 imod Real Madrid i sidste runde. De får Rico tilbage fra karantæne på midtbanen og de får Pape Diakhite, Dani Benitez og Tiago Ilori tilbage fra skader. De tre sidstnævnte er dog ikke med i start 11'eren.

Celta Vigo ligger nummer 13 med 22 point (6-4-11) og en målscore på 27-34. De har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og 7-8. Mandskabet er meget svingende. De spiller drømmebold den ene dag og helt håbløst den næste dag. De får Fernandez tilbage fra karantæne og ellers har de ikke nogle skader som er værd at nævne. 

Det omvendte opgør endte 1-1, mens de 2 opgør i sidste sæson endte med en 2-1 sejr til hver af holdene og de spiller altså meget tætte opgør. Når man ser på hvor vigtig kampen er for de to hold, deres statistikker samt at de er meget tætte indbyrdes, er odds 3,4225 meget flot betalt.

, , , ,

Granada - Valladolid

10. januar 2014

Indsats: 75,01

Odds: 3,375

Resultat: 4-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +473,76 (TBP 44%)

Dagens X er en bundkamp i den bedste spanske række. De spanske liga er domineret voldsomt af Real, Barca og Atl. Madrid i denne sæson. Den store dominans betyder at der ikke er langt fra midt af tabellen til nedrykning. Der er således sølle 4 point fra Malaga op 11. pladsen ned til Celta Vigo, som ligger lige under stregen på 18. pladsen. Derfor er de hold som ligger i den nederste halvdel hele tiden under meget stort pres, da et par tabte kampe kan suge dem dybt ned i nedrykningskampen.

To af de to hold er Granada og Valladolid. Granada ligger pt. på 13. pladsen med 20 point (6-2-10) og en målscore på 15-25. Deres form er ikke for god med 4 nederlag og 1 sejr i de seneste 5 kampe. Deres store problem er at de har lukket alt for mange mål ind og selvom man tage det ene 4-0 nederlag til Barcelona ud af 5-kampsregnestykket, så har de stadig lukket 8 mål ind i 4 kampe, mens de selv kun har scoret 4. Det gør det utroligt svært at vinde fodboldkampe! Grunden til de store problemer er nok den meget lange skadesliste, som pt. tæller intet mindre end 8 spillere. Men det lysner heldigvis, da de 7 af spillerne er meldt tvivlsomme til dagens kamp og er således tæt på at være klar. De skal alle testes inden kampstart. De må undvære den defensive midt Yebda pga. karantæne, men han er oven i købet også skadet, så karantænen gør ikke den store forskel i dét henseende.

Valladolid ligger pt. lige over stregen som nummer 17 á point med Celta Vigo (3-7-8) og en målscore på 21-29. De har 1-1-3 i de sidste 5 kampe, hvor de ligesom værter, har lidt et 4-0 nederlag til "en af de store" (Real Madrid). Når man tager denne kamp ud af regnskabet har de en målscore på 5-5, hvilket jo ikke er helt sløjt. Defensiv midt Rubio er ude med karantæne, forsvareren Alcatraz (indskifter) er ude med skade, mens Ebert og Heinz skal testes inden kampstart.

I sidste sæson spiller de 1-1 i den tilsvarende kamp, mens Valladolid vandt det omvendte opgør 1-0. Det tyder i hvert fald på en meget tæt kamp, imellem to hold, som er meget bevidste om at alle point tæller og et nederlag vil være en potentiel katastrofe. 

, , , ,

Sevilla - Getafe (0-1) X

5. januar 2014

Bemærk! Dagens X er i dag et handicap X!

Indsats: 155,18

Odds: 3,7645

Resultat: 3-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -80,85 (TBP -19%)

En tidlig kamp fra den bedste spanske række, som står imellem Sevilla - Getafe. De to hold ligger stort set side om side i tabellen, men de har vidt forskellig form. Sevilla er i forrygende form, mens Getafes form bestemt ikke har været prængende. Derfor er Sevilla store favoritter, men hvis man kigger kampen lidt efter i sømmene, kan det ende med at blive mere tæt end de fleste forventer.

Sevilla har nemlig ikke mindre end 3 spillere i karantæne. Def midt Diogo Figueiras (16 kampe), midter forsvareren Cala (15 kampe) og backen Vicente Iborra (12 kampe). Det er alle spillere der normalt er i startopstillingen og da de alle er defensive, må Sevilla grave dybt på holdkortet for at udfylde deres respektive pladser. Til gengæld får de midtbanen Cristoforo (12 kampe) tilbage. Pareja (forsvar) og Marin (midtbane) er tvivlsomme men bliver muligvis klar. 

Men hvis man ser bort fra de karantæne problemer de har, ser Sevilla rigtig stærke ud. Deres form er 4-1-0 med en målscore på 12-4 (2,4-0,6 mål pr kamp) og sidste nederlag er helt tilbage til 2/11. På hjemmebane har de 4-2-2 i denne sæson og en målscore på 16-10. De er notorisk stærke på hjemmebane og er bestemt favoritter imod Getafe.

Getafe er i forfærdelig form. De har 1-1-3 og en målscore på 4-14 i de seneste 5 kampe. Kun Levante og håbløse Betis er dårligere i rækken. Men hvis kigger lidt nærmere på de seneste 5 kampe, ser man at de har haft en heftigt program, hvor de både har mødt Barcelona hjemme (2-5) og Atl. Madrid ude (7-0). Hvis man tager "de 3 store" (Barca, Real Madrid og Atl. Madrid), som er i en klasse for sig, ud af regnestykket, skal vi helt tilbage til 23/8 for at finde en kamp, hvor Getafe-forsvaret har lukket mere end 1 mål ind! De har ingen skader overhoved til kampen og kan derfor stille i stærkeste opstilling.

Jeg syntes både der er værdi i X'et til 4.325 på Betfair og i handicap X'et, hvor Getafe starter med 1 mål til  3,7645. Jeg mener dog at Sevilla nok skal få hevet sejren hjem på trods af deres defensive problemer, men jeg tror ikke at det bliver et "blow out" af Getafe. Derfor tager vi handicap X'et.

, , , , ,

Almeria - Grenada

4. januar 2014

Indsats: 103,45

Odds: 3,28

Resultat:

Profit siden 01-01-2014:

Presset dag og derfor meget kort analyse.

To hold fra den nedre halvdel af tabellen. Almeria har brug for point for at holde nedrykning på afstand. Heldigvis for dem har de fået skrabet en del sammen på det sidste.

Grenada er normalt meget stærke ude, men formen har ikke været så god på det seneste. 

, , ,

Levante - Elche

13. december 2013

Indsats: 417,99

Odds: 3,233

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -1139,25 (TBP -3%)

I den spanske liga spilles der i aften en enkelt kamp. Den står imellem to midterhold - Levante og Elche. 

Levante ligger nummer 13 med 17 point (4-5-6 og 13-21). Holdet er klart bedst på udebane og det er faktisk kun blevet til 1 sejr i denne sæson på hjemmebanen. De harn ikke vundet i 5 kampe i streg og er det hold i ligaen der har den dårligste form. Men det har primært været pga. et hav af skader. Til aftenens kamp begynder det at lysne lidt, hvor det forventes at Baba Diawara og Issam Adoua er klar til kamp, selvom de nok ikke er 100%. 

Elche ligger nummer 11 med 17 point (4-5-6 og 15-20). De er altså á point med dagens modstander, men har en marginalt bedre målscore. Der er en del spillere som er tvilvsomme til denne kamp. Damian Suarez, Manu del Moral, Charlie Ianson og Javier Marquez er ved at være klar fra deres skader, men er ikke meldt endeligt klar. De er fornuftige på udebane hvor de har 2-3-2 og 9-11 i målscore og burde sagtens kunne matche Levante - også selvom Levante får et par af deres vigtige folk tilbage.

, , , ,

Levante - Villareal

24. november 2013

Indsats: 135,-

Odds: 3,3275

Resultat: 0-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -1052,57 (TBP -4%)

11 missere i streg?! Det burde jo ikke være muligt?! Der er ikke rigtig medvind for Dagens X i øjeblikket, men i dag kommer det til at vende!

Vi starter ud med den tidlige kamp i La Liga. Levante tager imod Villareal og det er to hold med skrappe defensiver som har sat hinanden stævne.

Levante er inden i en lille formkrise, hvor de har tabt de sidste 3 kampe - ude til Ath. Bilbao (2-1) og hjemme til Grenada (0-1). De har en knivskarp defensiv, som kun har tilladt 5 mål i 6 hjemmekampe. Til gengæld har de svært ved at lave mål, da det kun er blevet til 6 mål i samme 6 hjemmekampe. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse at de har spillet 3 uafgjort hjemme, vundet 1 og tabt 2. Højre-backen Pedro Lopez er ude med karantæne, men ellers stille de i stærkeste opstilling.

Villareal har overrasket mange i denne sæson. De ligger nummer 4 i tabellen med 7-3-3 og en målscore på 21-13. Deres helt store force er deres defensiv, som i 6 udekampe kun har tilladt 5 mål. Men ligesom dagens værter fra Levante, scorer de ikke så mange mål på udebane. 7 stk er det blevet til på udebane i 6 kampe, imod 14 på hjemmebane i 7 kampe, fortæller en historie om et hold sompå udebane sætter defensiven i første række. De har et par marginalspillere ude med skade, mens de får Iniguez kommer tilbage fra sin karantæne. 

To meget defensive mandskaber, som har svært ved at score mål - det lugter langt væk af 0-0 eller 1-1. Odds 3,3275 er mere end godkendt her og får vendt skuden for Dagens X.

, , , ,

Ath. Bilbao - Levante

9. november 2013

Indsats: 170,30

Odds: 3,85

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2617,56 (TBP 10%)

Jeg har fundet endnu et X her kort inden kampstart. Det er kampen imellem Ath. Bilbao og Levante der har fanget mit øje. De to hold ligger næsten side om side i tabellen, hvor Ath. Bilbao ligger nummer 5 med 20 point og Levante ligger 3 point efter på 9. pladsen. 

Ath. Bilbao har endnu ikke tabt på deres nye stadion og er nok også favoritter i dag. Men hvis man kigger kampen lidt efter i sømmene, mener jeg at der er blevet gjort til for store favoritter. De er nemlig uden Balenziaga, som blev skadet i nederlaget til Atl. Madrid i sidste runde. Derudover er Sola stadig ude med skade og Morán er ude med karantæne. I deres sidste hjemmekamp imod Elche måtte de kæmpe hårdt for at redde 1 point, efter at have været bagud med 0-2. Det ser således lidt ud som om at gassen er gået lidt af ballonen.

Når gæsterne tilmed er Levante, som er det 5. bedste udehold i ligaen (3-2-1 og 6-10). De har godt nok lukket 10 mål ind, men de 7 (!!!) kom imod Barcelona i sæsonpremieren. Det vil sige at de i de efterfølgende 5 udekampe kun har lukket 3 mål ind - og i de sidste 3 kampe har de holdt nullet! Det er skarpt! De er stadig uden Pallardo, mens de forventes at Ruben Garcia er klar til kamp igen. Derudover er der ingen nævneværdige problemer for Levante. 

Hvordan Ath. Bilbao kun giver 1,62 igen er mig helt ubegribeligt?! Odds 3,85 på uafgjort er et gaveodds uden lige. Hvis man er flabet kunne man bestemt også overveje Levante til odds 6,7!

, , , ,

Betis - Levante

31. oktober 2013

BEMÆRK - Dagens X er et handicap X!

Indsats: 62,85

Odds: 6,63

Resultat: 0-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2272,24 (TBP 9%)

Valladolid fik kæmpet sig tilbage til 2-2, efter at have været bagud 0-2 i går aftes og det sikrede 2 i streg for Dagens X. Dagens program er uhyre tyndt og der er reelt ikke rigtig noget der for alvor ligner et godt spil. Der er dog en enkelt kamp, som er sprunget mig i øjnene. I kampen mellem Betis, som ligger under stregen, og Levante, som ligger nummer 7 og på det seneste har gjort det godt, vurderer bookmakerne at Betis er favoritter. Det kan jeg slet ikke få til at hænge sammen.

Betis er hæderlige hjemme med 2-1-2 og 6-5, men de tager imod Levante som er det 4. bedste udehold i ligaen med 3-1-1 og 6-10 (og hvis man tager 7-0 lussingen imod Barca i 1. runde ud, hedder det pludselig 3-1-0 og 6-3!). Betis har et hav af skader - hele 6 mand er ude og oven i det må de undvære den dygtige forsvarer Amaya, der er ude med karantæne. 

Levante vandt i sidste runde 3-0 over Espanyol og de viser at de bestemt hører til i den øverste 1/3 af tabellen. Den marokanske kant Nabil El Zhar er småskadet, men det forventes at han bliver klar til at spille i aften. Men derudover har Levante kun skader til spillere som bliver benyttet som indskiftere. De har kun tabt til Barcelona (7-0) og til Real Madrid (3-2). Resten af kampene er enten vundet (4) eller spillet uafgjort (4).

Jeg mener helt klart at Betis er klart overvurderet og et Levante løber med sejren i dag. Betis er dog dygtige i defensiven og har kun lukket 1 mål ind pr. kamp på hjemmebane. Tilsvarende scorer Levante ikke mange mål på udebane, hvor de har nettet 6 gange i 5 kampe. Derfor bliver dagens X et handicap X, hvor Levante skal vinde med 1 mål. Jeg har spillet den på Betfair ved at dutche 0-1, 1-2 og 2-3 til et effektivt odds på 6,63. Man kan få et alm. handicap X til omkring 5,50 hos f.eks. Tipico. 

Dagens X er, på grund af det tynde program, lidt et langskud - men det er et langskud med masser af værdi i. Hvis man ikke er til langskud, kan man jo sagtens spare skillingerne og hoppe med igen i morgen, hvor der er et lidt mere normalt kampprogram der venter.

, , , , ,

Valladolid - Real Sociadad

30. oktober 2013

Indsats: 60,-

Odds: 3,375

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +2335,09 (TBP 10%)

Valladolid tager imod Real Sociadad i den bedste spanske række og denne kamp ligner et rigtig solidt bud på et X. De hold har nemlig intet imod at spille uafgjort i denne sæson og når det tilsvarende møde i sidste sæson også endte med en pointdeling, ser det pludselig interessant ud. 

Valladolid ligger pt. på 14. pladsen med 10 point for 10 kampe (2-4-4 og 12-15 i målscore). De har kun 2 point ned til Betis under stregen og det er derfor essentielt at de får sat nogle point på kontoen. De kæmper lidt med skader og senest er den tyske kant Ebert, som har scoret 2 mål og lavet 4 assists i 5 kampe, kommet til skade. Han er dog ikke meldt endeligt ude og skal testes op til kampen. Samme situation er den anden kant Omar Ramos i, selvom han ikke er lige så giftig fremad banen, som hans tyske kollega. Valladolid har ikke gjort det for godt på hjemmebanen, hvor de har  1-2-2 og 6-8. Deres forsvar ser ikke for godt ud, men heldigvis for dem er Real Sociadads angreb tilsvarende tandløst på udebane.

Gæsterne ligger pt. på 9. pladsen med 13 point (3-4-3 og 11-10). De er dog klart bedste på hjemmebanen, fordi på udebane har de kun formået 1-2-2 og 4-7. Hvis man scorer under 1 mål pr. kamp på udebane, bliver det rigtigt svært at vinde - specielt når forsvaret lukker knapt 1,5 mål ind pr. kamp. Midtbanen Estaban Granero er stadig ude og derfor forventes det at midtbanen, som var med til at vinde 3-0 imod Almeria i weekenden, er uændret til aftenens kamp.

Begge hold kommer med en sejr i bagagen fra sidste runde, hvor Real Sociadad som sagt slog Almeria, mens Valladolid slog Rayo Vallecano 3-0 på udebane. De to hold kommer således med lidt frisk selvtillid, men det må ligge i baghovedet at de ikke må tabe dagens kamp, hvis de vil holde nedrykningen på afstand/holde kontakt med de øverste hold. Odds 3,375 på Betfair ser aldeles fornuftigt ud.

, , , ,