Aserbajdsjan - Rusland

15. oktober 2013

Indsats: 91,20

Odds: 5,00

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +998,59 (TBP 5%)

Dagens X er flabet! Det er sidste runde i VM-kvallen og i gruppe F tager Aserbajdsjan imod Rusland. Russerne er selvsagt store favoritter, men bookmakerne er en anelse for optimistiske på russernes vegne, hvis man spørger mig. Russerne kan sikre sig 1. pladsen med en uafgjort og de møder et hold som kun har tabt 1 ud af de sidste 6 kampe. Russerne giver 1,30 igen, hvilket betyder at de skal vinde mere end 77% af gangene, før dét odds giver værdi. Fordelen ved at 2-tallet er så lavt er at X'et er tilsvarende højt og det skal prøves.

Aserbajdsjan ligger nr. 4 i gruppen med 8 point. De har 1-5-3 og en målscore på 6-10. De har således spillet over halvdelen af deres kampe uafgjort og har kun lukket lige over 1 mål ind pr. kamp.

Rusland fører gruppen med 21 point. De har 7-0-2 og en målscore på 19-4. Man må sige at russerne har fået rigtigt godt styr på tropperne, men Aserbajdsjan drillede dem i den omvendte kamp. Her vandt Rusland 1-0 på et mål scoret på straffe i det 82. minut, men denne kamp viser med al tydelighed at Aserbajdsjan godt kan drille Rusland. Når man tænker på at russerne faktisk kan nøjes med uafgjort imod et hold som tidligere har vist at de godt kan dæmme op for den russiske offensiv, virker odds 5,00 på X'et som fantastisk værdi. Dén skal prøves!

, , ,

Armenien - Bulgarien

11. oktober 2013

Indsats: 129,02

Odds: 3,40

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +249,46 (TBP +1%)

Nu til DagensX.dk hvor kampen er fundet i Danmark gruppe. Det er ikke kampen i Parken, men derimod kampen mellem Armenien og Bulgarien. Armenien har vist sig at være noget af et humørhold, hvilket Danmark fik at føle hjemme i Parken. Men pudsigt nok er de klart bedst på udebane, hvor de har 3-0-1 ift. 0-0-4 hjemme. Målscoren på udebane er fine 7-2, men hjemme sejler det med 1-8. Meget afhænger af den tidligere Randers angriber Movsisyan, som er en yderst giftig herre. Han var ude i sidste kamp med karantæne, men er tilbage til aftenens kamp. 

Bulgarien har ikke gjort det store væsen af sig i denne VM-kval, men alligevel har de formået stille og roligt at skrabe point sammen. De har kun tabt til Italien. Men til gengæld har de også spillet en del uafgjorte. Deres statistik siger 3-4-1 og på udebane har de 1-2-1 med en målscore på 3-3. Der er således blevet scoret og indkasseret under 1 mål pr. kamp på udebane. 

Eftersom at begge hold har meget svært ved at finde målet, tror jeg meget på at det bliver en tæt og lavtscorende affære, som ender med en pointdeling.

, , ,

Bordeaux - Maccabi Tel Aviv

3. oktober 2013

Indsats: 365,35

Odds: 3,30

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -939,58 (TBP -4%)

Jeg har været meget tæt på at vælge X'et imellem Esbjerg og Red Bull Salzburg. Man kan i skrivende stund få helt op til 3.80 på X'et, fordi Salzburg er blevet gjort til meget stor favorit. Med Esbjergs flotte resultater i denne sæson in mente, er jeg helt uforstående over at bookmakerne har gjort Salzburg til så store favoritter. 

Det endte dog med at blive en anden kamp som bliver dagens X. Bordeaux møder hjemme Maccabi Tel Aviv og det er en kamp imellem et hjemmehold som er i en krise uden sejre i de seneste 6 opgør (alle turneringer) og et udehold der spiller en relativt svag hjemlig liga og derfor vil være meget tilfredse med at få point med hjem fra Frankrig. 

Bordeaux er normalt rigtigt gode på hjemmebane. Sidste år i ligaen havde de 8-8-3 hjemme og selvom det er knebet lidt mere i denne sæson (1-1-2), må de stadig betragtes som kompetente på hjemmebanen. Deres store problem har været at de scorer alt for få mål. De har kun scoret 1 mål på hjemmebane i deres hidtige 4 hjemmekampe i ligaen og det er selvfølgelig ikke godt nok. De tabte deres første EL-kamp med 3-0 ude til Eintracht Frankfurt. Her stillede de op uden en del af deres profiler og det tyder lidt på at franskmændene ikke tager EL som en af deres topprioriteter.

Maccabi mødte i kvalifikationen til Champions League Basel, som slog dem ud med 3-3 i Israel og 1-0 i Schweiz. I den hjemlige liga lukker de ikke mange mål ind, men det er lidt svært at vide hvordan det reelle nivaeu af deres liga er. Men der er ingen tvivl om at de møder et hold, som på papiret er bedre end dem - også selvom Bordeaux ikke stiller i stærkeste opstilling. Israelerne vil med en ufgjort have 2 point, da de spillede 0-0 med Apoel i den første kamp. Der er næppe nogen tvivl om at det er i Israel at pointene skal hentes og derfor vil de komme meget defensivt ud til denne kamp. Men med Bordeaux's tandløse angreb bliver det næppe nogen målfest og kampen ender sikkert som den starter: 0-0.

, , ,

Manchester City - Bayern München

2. oktober 2013

Indsats: 243,57

Odds: 3,50

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -574,23 (TBP -2%)

Det var meget tæt på at X'et gik hjem i går, men Atl. Madrid ville det anderledes 5 minutter før tid. Jagten på X'et fortsætter i dag i Champions League. Valget er faldet på Manchester City - Bayern München. Et møde imellem to af giganterne indenfor europæisk fodbold og det bliver med garanti en kamp med ekstremt høj intensitet.

City's sæsonstart har været meget op og ned: nederlag til Cardiff, flot sejr over United og efterfølgende nederlag til Villa i weekenden. De kunne godt mistænkes for at have tankerne på aftenens opgør, da de tabte til Villa. Der er i hvert fald ingen tvivl om at alle 11 mand vil være i højeste gear til aftenens kamp. De to hold mødtes i Audi Cup inden sæsonen gik i gang og her sluttede kampen 1-2 til Bayern. City har helt sikkert set dén kamp igennem og har forberedt sig på Bayerns måde at spille på til i aften. 

Bayern tromler bare af sted. De har vundet samtlige kampe i den hjemlige liga, med undtagelse af en uafgjort imod Freiburg på udebane. Den tyske liga har indhentet meget på den engelske, men englændernes liga er stadig lige takket højere i niveau, når man ser holdene over en bred kam. Derfor får tyskerne kam til deres hår i aften, hvor City vil gøre alt for at stikke en kæp i hjulet på Pep's velsmurte maskine.

De to hold har ikke nogle nye skader ift. de seneste par kampe og kan derfor stille i stærkeste opstillinger. De to hold er i øvrigt kæmpe favoritter til at gå videre fra gruppen, hvor de to andre hold er Plzen og CSKA Moskva. Da de begge vandt deres første kamp, går argumentet for gårsdagens kamp igen: De kan være fint tilfredse med en uafgjort og der er ingen af holdene som er tvunget frem på banen for at få en sejr.

, , ,

Georgien - Finland

10. september 2013

Indsats: 521,33

Odds: 3,35

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +3001,90 (TBP 26%)

Det begynder at stramme til! I går var 5 misser i streg og der er dermed kun 3 skud tilbage i bøssen. Men lad os se om ikke vi rammer i dag?!

Dagens X kommer fra én af de mange VM-kval kampe som der afvikles i dag. Man kunne jo være fristet til at tage X'et i (håbløse) Danmarks kamp, men det holder jeg trods alt ikke til. I stedet har jeg rettet øjnene imod én af vores skandinaviske nabolande. 

Finland møder ude Georgien. De to hold ligger i gruppe I, hvor Spaninen og Frankrig ikke overraskende har sat sig tungt på stillingen. Det er dermed en kamp imellem to hold, som nok ikke har det helt store at spille for. 

Finland har foreløbigt spillet 6 kampe, hvor de har vundet 1, spillet 3 uafgjort og har tabt 2. Georgien har også spillet 6 kampe med 1 sejr, 2 uafgjorte og 3 tabte til følge. Deres indbyrdes kamp i Finland endte 1-1.

Georgien leverede faktisk et ret flot resultat ved at spille 0-0 på udebane i Frankrig i fredags. Endda i en kamp hvor franskmændene bestemt godt kunne bruge en sejr, for at holde sig til i det samlede 2'er regnskab. 

Finland tabte hjemme 0-2 til Spainen, men det er der vist ikke den store skam i. Faktisk endte den omvendte kamp 1-1 tilbage i marts, så helt ringe er det finske forsvar ikke. 

Jeg forestiller mig en kamp på en meget dårlig bane i Georgien, hvor ingen af holdene har den store tænding. Begge hold har vist at de har gode forsvar, men at de kniber lidt mere i den anden ende af banen. Det er et fremragende bud på dagens X!

, , , ,

Irland - Sverige

6. september 2013

Indsats: 154,47

Odds: 3,35

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +4102,49 (TBP 39%)

Det er blevet tid til VM-kval og selvom det ikke vil være en kæmpe overraskelse, hvis Danmark spillede uafgjort imod Malta til odds 7,6 er det ikke denne kamp der er dagens X. I stedet kigger jeg imod den lille grønne ø mod vest, hvor irerne tager imod svenskerne. Stillingen i gruppe C er ekstremt tæt. Tyskland fører gruppen suverænt med 16 point, men både Østrig, Sverige og Irland har 11 point. Derfor er aftenens kamp vanvittigt vigtig og det er en kamp som ingen af holdene kan tåle at tabe.

Sverige mangler, udover kampen i aften, Kazaksthan ude og Østrig hjemme. Mens Irland mangler Østrig og Tyskland ude. Dermed kan svenskerne med en uafgjort sætte sig i en utroligt god position, hvor de højst sandsynligt kan spille sig til VM ved at slå Østrig hjemme i egen hule. 

Irland vil være naturligvis være bedst stillet med en sejr, når man tager deres hårde slutprogram i betragtning, men omvendt kan de ikke tåle at Sverige scorer på en kontra. Trapattoni vil nok heller ikke satse hele butikken, men vil nok prøve at dirke det svenske forsvar op med en kontrolleret offensiv. 

Såfremt Irland kommer foran, kan svenskerne sætte sin lid til at Zlatan kan trylle lidt og score det udlignende mål, som bringer balancen tilbage i regnskabet. Jeg tror bestemt det bliver et X i aften i Dublin!

, , ,