Tours - Angers

10. marts 2014

Indsats: 2727,85

Odds: 3,2325

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4469,48 (TBP -28%)

Puha en mavepuster at ramme den 8. misser i streg! Jeg har dog besluttet at give den et 9. skud, inden jeg tager tabet. Jeg har små 2k stående på kontoen fra andre væddemål og skal derfor "kun" reloade 800,- for at kunne sætte dagens X. Hvis den skulle misse igen i dag tager jeg tabet og starter forfra, men jeg satser på at 9. gang er lykkens gang.

Dagens X er fundet i den fransk Ligue 2, som jo altid er garant for en masse uafgjorte kampe. I aften tager Tours imod Angers og det ligger i kortene at det bliver en uhyre tæt affære. Tours ligger nummer 9 med 39 point (11-6-9) og en målscore på 45-41. De har haft lidt problemer med formen på det seneste, men har fået det vendt i de to sidste kamp, hvor de har vundet 1-0 over Dijon (nr 6) og har spillet 2-2 imod Lens (nr 2). På hjemmebane er de ganske udemærkede med 7-4-1 og de er bestemt ikke et nemt hold at møde. Deres offensiv er yderst kompetent og er faktisk det mest scorende hold sammen med Caen. Deres defensiv er til gengæld ikke for god, hvilket har været deres store problem. Men på hjemmebane er dog ganske respektable og har tilladt 16 mål i 12 kampe.

Angers ligger nummer 3 med 45 point (12-9-4) og en målscore på 34-24. De ligger primært så højt i tabellen, fordi de er utroligt dygtige til at undgå at tabe. Kun 4 gange er de gået fra banen uden at få mindst 1 point med hjem. De har 2-3-0 i de sidste 5 kampe og en målscore på 5-3. De 2 sejre er dog hentet hold fra den nederste del af tabellen (Auxerre nr 15 og Bastia nr 20), mens de har spillet uafgjort imod Dijon (nr 6), Laval (nr 19) og senest Troyes (nr 8). 

Den omvendte kamp endte 1-1 og samme kamp sidste år endte med en spinkel 2-1 sejr til gæsterne, hvor de scorede det vindende mål i overtiden. Det bliver en tæt affære og jeg satser på at kampen i det franske redder Dagens X tilbage i det grønne.

, , ,

Evian - Nantes

28. februar 2014

Indsats: 159,65

Odds: 3,1375

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3235,12 (TBP +38%)

To hold i forfærdelig form sætter hinanden stævne i den bedste franske række her til aften. De to hold er i overhængende nedrykningsfare, hvis ikke snart de finder lidt flere point til kontoen. Nantes har godt nok 9 point ned til stregen, men med 0-2-4 i de seneste 6 kampe skal de snart til at kigge nedad i tabellen i stedet for op.

Hjemmeholdet fra Evian er også i forfærdelig form og har ikke vundet i de sidste 10 kampe. De ligger pt. nummer nummer 17 med 2 point ned til Toulouse under stregen. De har heldigvis kun 1 skade i truppen (Abdallah) og eller har de ikke nogle skader eller karantæner til dagens kamp. Hjemme har de 3-6-4 og har altså spillet næsten halvdelen af deres hjemmekampe uafgjort.

Nantes ligger nummer 14 med 31 point. De bør være favoritter imod Evian under normale omstændigheder, men karantæne til forsvarskrumtappen Cissokho og deres topscorer Dordevic svækker mandskabet væsentligt. På udebane har de 4-3-6 og er altså i forvejen ikke specielt stærke ude. 

Med de to vigtige spillere ude for Nantes ligner det pludselig en meget lige kamp. Det er en kamp som ingen af holdene vil tabe, da nedrykningsspøgelset spøger og derfor er det vigtigere at få 1 point, end risikere at få 0 point.

, , ,

Bastia - Monaco

15. februar 2014

Indsats: 115,85

Odds: 3,5175

Resultat: 0-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: 1848,08 (TBP +27%)

Dagens X er en lille lækkerbidsken fra det franske, hvor markedet har stirret sig lidt blind på Monaco's kamp for at holde trit med PSG. Monaco drager nemlig i dag til Korsika, hvor Bastia holder til. Bastia's hjemmebane er noget af et fort, hvor de kun har tabt én gang i sæsonen og med skader til vigtige offensive spillere hos Monaco, sér det lige pludselig ganske svært ud fra monegaskerne at kommer derfra med alle 3 point.

Bastia ligger pt. nummer 10 med 33 point (9-6-9) og en målscore på 30-35. Man kan næsten sige at de er Frankrigs svar på Stoke - vanvittige stærke hjemme og tilsvarende sløje ude. Hjemme på Korsika har de i denne sæson 8-2-1 og har kun tabt til Lyon (1-3). Det er en fantastisk flot statistik, men med til historien hører dog at de stadig ikke har spillet imod nogle af top 4 holdene hjemme. De har måtte undvære deres normale førstekeeper Landreau i de seneste par kampe, men reserven Leca har gjort det fint. De fik gang i Djibril Cisse, som er vendt hjem til Frankrig, i sidste kamp, hvor han fik scoret en kasse og lavet en assist. I de seneste 5 kampe har de 3-0-2 og 9-9 i målscore.

Monaco kæmper en desperat kamp for at hænge på Zlatan og resten af PSG. Det ser dog ud til at det er en kamp de kommer til at tabe, da der på nuværende tidspunkt er 8 point op (dog med en kamp til gode). De har på det senste haft svært ved at få lukket kampene og har i de sidste 5 kampe 2-3-0 og 8-4. For at føje ondt til værre er Falcao jo ude for sæsonen (har ikke spillet siden 22/1) og nu er nyerhvervelsen Berbatov også blevet skadet. Det ser således ikke for godt ud i forreste række hos Monaco og meget afhænger nu af Rivière, som dog har scoret 9 i denne sæson. På udebane er de 2. bedst i ligaen (hvilket ikke siger alt for meget, i en liga hvor hjemmebanen betyder utroligt meget) med 6-5-1.

Korsika er bestemt ikke ønskedestinationen for Monaco, som gerne ville have alle 3 point efter 2 kampe hvor de har måtte nøjes med uafgjort (senest var dog flotte 1-1 imod PSG). Med de angrebsproblemer de er løbet ind i, ser opgaven lige pludselig alt andet end overkommelig ud og oddset på X'et er alt, alt for højt.

, , ,

Clermont - Niort

14. februar 2014

Indsats: 77,24

Odds: 3,546

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +1963,94 (TBP +30%)

Hvis der blev uddelt priser for flest uafgjorte kampe, ville Clermont og Niort fra Ligue 2, være oplagte kandidater til at løbe med titlen. Når de to hold møder hinanden, er det næsten et oplagt spil for dagens X.

Clermont ligger nummer 11 med 31 point og en målscore på 21-20. De har 7-10-6 og har dermed spillet knapt halvdelen af deres kamp i denne sæson uafgjort. De har haft problemer med formen på det seneste, hvor de har 0-3-2 og 3-6 i målscore. Deres evne til at score mål er ikke for god. De har, som nævnt ovenfor, scoret 21 og lukket 20 ind i 23 kampe. Forsvaret fejler altså ikke noget, men når man ikke scorer i den anden ende bliver det svært at kravle op i tabellen.

Niort ligger nummer 6 med 36 point og en målscore på 30-27. De har 9-9-5 i denne sæson og er bedre til at få lukket kampene end Clermont er. De har været i rigtig god form på det seneste, hvor de har 4-1-0 og 10-3. Men hvis man kigger isoleret på deres udebane statisk har de 3-4-4 og 11-15. De spiller klart bedst på hjemmebane og når man kigger på de indbyrdes opgør med Clermont er de sidste 3 opgør (1 i denne sæson og 2 i sidste sæson) alle endt uden vinder (1x0-0 og 2x1-1). 

Derfor er dagens X et dutch imellem 0-0 og 1-1 til odds 3,546, hvilket ligner et rigtigt godt spil, de to holds indbyrdes historik taget i betragtning.

, , ,

Creteil - Clermont

7. februar 2014

Indsats: 303,75

Odds: 3,888

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +388,13 (TBP +17%)

Den franske Ligue 2 plejer at byde på utroligt mange uafgjorte kampe. Når 2 af de hold i Ligue 2, som har spillet flest uafgjorte i denne sæson, sætter hinanden stævne er det en rén lækkerbidsken for DagensX.dk.

Creteil ligger nummer 14 i ligaen med 26 point (6-8-8) og en målscore på 30-39. De har 5 point ned til stregen, så selvom de ikke ligger i den sjove ende af tabellen er der heller ikke umiddelbart nogen fare på færde, såfremt de bare fortsætter med at få sat lidt point på kontoen hen ad vejen. De har i de sidste 5 kampe haft lidt formproblemer med 1-1-3 med en målscore på 8-10. På hjemmebane har de 4-4-3 og en målscore på 17-17 for de 11 kampe. Det tegner et billede af et hold, som egentlig er OK hjemme, men på det seneste har kæmpet med at få lukket af nede bagved. Heldigvis for dem har dagens modstander det 4. ringeste angreb i ligaen og burde være til at tale med.

Clermont ligger en anelse højere i tabellen på 10. pladsen. De har skrabet 31 point sammen (7-10-5) og har en målscore på 21-18. De har således scoret under 1 mål pr. kamp i gennemsnit. De bliver reddet af deres stærke deffensiv som er ligaens 2. bedste. De har i de sidste 5 kampe 1-3-1 og en målscore på 5-4. De ligner bestemt ikke en skræmmende modstander og med en super defensiv og en tilsvarende sløj offensiv, undrer det ikke at de har spillet 10 ud af 22 kampe uafjort.

Der er egentlig værdi i det almindelige X til 3,04, men jeg vælger den flabede løsning og dutcher 0-0 og 1-1, til meget fine 3,888. Clermont er så stærke defensivt og tilsvarende sløje offensivt at jeg har svært ved at se kampen gå over 2,5 mål. Derfor er det et rigtig godt spil.

, , ,

Valenciennes - Guingamp

7. december 2013

Indsats: 78,97

Odds: 3,1375

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +4,63 (TBP 0%)

Den franske Ligue 1 har en række aften kampe og den ene af dem, ser interessant ud. Det er en gammel kending, nemlig Guingamp, som på udebane møder Valenciennes.

Hjemmeholdet var uheldige ikke at få et point i derbyet imod Nantes, da de måtte indkassere 2-1 målet 1 minut før tid. De spillede dog en solid kamp rent forsvarsmæssigt. De har fortsat en del skadesproblemer, hvor de blandt andre må undvære vigtige spillere som forsvarsspilleren Rose, som dog har været ude siden slutningen af oktober, angriberen Pujol og backen Mater. Deres form er 1-2-2 og en målscore på 6-6. De ligger under stregen lige pt. og har alvorligt brug for point, for at begynde at lukke hullet op til overlevelse. 

Guingamp tabte 0-1 til Bordeaux i midtugen, men spillede egentlig en god kamp. De formåede dog ikke at få udlignet. De har dog i den kamp Mandanne ude med karantæne, som er tilbage igen i dag, samt hans angrebsmakker Yatabare pga. skade. Yatabare er fortsat skadet og de må undvære kanten Beauvue pga. karantæne. Deres form er 1-2-2 og en målscore på 2-4, så deres forsvar er fremragende, men de savner deres startere i angrebet.  

, , ,

Lyon - Toulouse (0-1)

5. december 2013

NB Dagens X er et handicap X!

Indsats: 355,22

Odds: 3,717

Resultat: 1-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -1380,76 (TBP 4%)

I den franske Ligue 1 er der et enkelt opgør i aften, som står imellem Lyon og Toulouse. Historisk set plejer det at være nogle opgør, hvor der bliver scoret masser af mål. Således har de seneste 4 opgør budt på 3,75 mål i snit.

Lyon er langt fra det storhold de var for nogle år siden. De frister pt. en tilværelse på 14. pladsen med 19 point, som er kommet på kontoen vha. 5-4-6 og 20-21 (1,3 mål for og 1,4 mål imod i gennemsnit). I sidste runde fik de en 4-0 snitter ude imod FC Zlatan, men ellers havde egentlig været inde i en lille form optur, hvor de vandt over Guingamp og St. Etienne og spillede uafgjort imod Valenciennes. Til dagens opgør må de undvære angriberen Bafétimbi Gomis og kanten Jimmy Briand, men de har til gengæld fået forsvareren Umtiti tilbage fra skade.

Toulouse ligger á point med Lyon, men har en dårligere målscore på 16-21 (1,1 mål for og 1,4 mål imod i gennemsnit). De har været inde i en lille formkrise på det sidste, men fik dog vendt skuden med 5-1 imod bundproppen Souchaux i sidste runde. Det har truppen nok tanket lidt selvtillid på, men overall ser det ikke for godt ud. De må undvære forsvareren Aymen Abdennour, som blev skadet i sidste kamp, men ellers har de ingen problemer.

Lyon bør slå et Toulouse hold i svære formproblemer. Lyon har dog lidt problemer med en manglende angriber, men omvendt har Toulouse deres forsvarskrumtap ude. Jeg har spillet på at Lyon vinder med 1 mål - det vil sige at jeg har dutched 1-0, 2-1 og 3-2.

, , , ,

Guingamp - Bordeaux

4. december 2013

Indsats: 236,82

Odds: 3,185

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -1025,53 (TBP -3%)

Den franske Ligue 1 byder på en række opgør i aften. Blandt andet tager Guingamp imod Bordeaux og dén kamp ser interessant ud med Dagens X's briller på. Det er to hold, som begge er i udemærket form, på trods af en del skader og karantæner og de ligger begge i slipvinden af de øverste hold i tabellen.

Guingamp ligger nummer 7 med 22 point og en målscore på 18-15 (1,2 for og 1 mål imod pr. kamp). Deres form i de seneste 5 kampe er 2-2-1 og en målscore på 4-4. De har Mandanne ude med karantæne og Yatabare ude med skade (begge angreb), men har tilgæld fået Diallo tilbage fra karantæne og Mathis (midtbane) tilbage fra skade. De har været ret gode på hjemmebane, hvor de har 5-2-1 og 14-6 i målscore. Men med 2 skader i angrebet, ser deres angreb noget svækket ud.

Bordeaux ligger nummer 9 med 21 point og 21-18 (1,4 mål for og 1,2 mål imod). De er i fin form pt. med 3-1-1 og 9-5 i de seneste 5 kampe. Desværre for dem er deres målræv Diabaté ude med sygdom og han har ellers været garant for mål med 7 kasser i 12 kampe. Derudover har de også fået midtbanen (indskifter) Traore på skadeslisten. De har dog ikke været skræmmende på udebane, hvor de har 1-5-1 og 10-10 i målscore. 

Det ligner en tæt kamp, hvor begge hold har skadesproblemer i offensiven. Derfor vil der nok mangle noget af den normale skarphed oppe foran. Resultatet bliver højst sandsynligt en pointdeling.

, , ,

Guingamp - Nantes

30. november 2013

Indsats: 46,78

Odds: 3,679

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -455,42 (TBP -1%)

I Ligue 1 mødes Guingamp og Nantes. De to hold i forfølgerfeltet til holdene i top 4 som kæmper om billetter til Europa. 

Guingamp ligger nummer 8 i tabellen med 5-4-5 og en målscore på 17-15. De er et rigtigt godt hjemmehold. De er det 5. bedste hjemmehold i ligaen og har hjemme 4-2-1 og en meget flot målscore på 13-6 - deres defensiv er bundsolid. De har dog lidt skadesproblemer til dagens kamp, hvor holdets topscorer Yatabaré slutter sig til keeper Samassa og backen Sankho på skadeslisten. Derudover er midtbanen Diallo (indskifter) ude med karantæne. De har i de sidste 5 kampe haft nogenlunde form med 2-2-1 og 5-5 i målscore, men er dog uden sejr i de sidste 3 kampe. 

Gæsterne fra Nantes ligger nummer 6 med 7-2-5 og en målscore på 19-11. De er et rigtigt stærkt udehold - faktisk 5. bedst i ligaen. De har 3-2-2 og 10-7 i deres 7 foreløbige udekampe og er ligesom værter rigtige stærke i defensiven. De må til aftenens kamp undvære den defensive midtbane Deaux og forsvareren Cichero (indskifter). De har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og 5-3 i målscore. 

Der er en meget tæt kamp i vente, hvor de to beton defensiver kommer til at spille en væsentlig rolle. Det er meget svært at se mange mål i denne kamp og jeg har derfor valgt at dutche 0-0 og 1-1, for at få lidt ekstra værdi. Det almindelige X er spilbart ned til 3,10.

, , ,

Nantes - Monaco

24. november 2013

Indsats: 202,50

Odds: 3,1375

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -1275,07 (TBP -4%)

Har man brug for en uafgjort er det som regel ikke en dårlig idé at kigge imod Frankrig. Dagens andet X kommer fra den bedste franske række, hvor der er et vigtigt opgør imellem to hold som ligger lige under toppen. 

Nantes ligger nummer 5 med 7-2-4 og en målscore 19-10. Hjemme er deres defensiv skræmmende stærk og har kun lukket 3 mål ind i 6 kampe - imponerende! Angrebet har i samme 6 hjemmekampe scoret respektable 9 mål, hvilket placerer Nantes som det 8. bedste hjemmehold i denne sæson. De må til dagens kamp undvære forsvarsspilleren Djilobodji pga. karantæne. Men derudover kan de stille i stærkeste startopstilling. 

Gæsterne fra Monaco ligger nummer 3 med 7-5-1 og en målscore på 21-11. De er et solidt udehold med 2-3-1 og 8-7, hvilket placerer dem som 6. bedste udehold i rækken. De har dog 3 mand ude med karantæne til dagens kamp, hvor backen Fabinho og midtbanespillerne Kondogbia og Ocampos alle er ude. 

De to oprykker-hold mødtes i marts i Ligue 2, hvor kampen endte 1-1. Dette resultat virker meget sandsynligt i dagens kamp, da begge hold har et meget defensivt udgangspunkt og bestemt ikke kan være utilfredse med 1 point.

, , ,