FC Porto - Napoli

13. marts 2014

Indsats: 135,-

Odds: 3,375

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4754,48 (TBP -29%)

Den værste formkrise i Dagens X's historie. 11 missere i streg har afløst en periode, hvor jeg ramte 6 ud af 10. Jeg kan ikke benægte at selvtilliden er lidt ramt, men det handler om at finde værdien og bliver ved med at tro på systemet.

Der spilles næsten kun Europa League i aften og det er derfor ikke overraskende at Dagens X kommer herfra. I Portugal tager Porto imod Napoli og jeg tror at det bliver en meget tæt affære. Napoli vil komme med et defensivt udgangspunkt, da Benitez er en gammel snu ræv og godt ved at hvis de kan klare en uafgjort, vil de kunne klare ærterne hjemme i Italien i returkampen.

Porto har været rigtigt fint kørende i den hjemlige liga, hvor de senest vandt 4-1 over Arouca. Dagens modstander er dog af en helt anden kaliber, men de kan stille i stærkeste opstilling, bortset fra Abdoulaye Ba, som ikke kan spille i EL.

Napoli vandt i weekenden 1-0 over Roma og cementerede dermed deres 3. plads og fik hentet 3 point på Roma, som ligger nr. 2. Napoli mistede en stor profil i Cavani, men de har stadig et frygtindgydende hold, hvor Higuain og Hamsik er de helt store profiler. Ét af de vigtigste våben er deres disciplin. De er utroligt velorganiserede og laver ret få fejl. De har således holdt nullet i 1/3 af deres liga-kampe i denne sæson. 

Napoli vil være meget tilfredse hvis de kan komme hjem med en uafgjort - selvfølgelig helst med et udebane mål. Men Porto har også vist sig stærke, med et par farlige herrer i Quaresma og Varela oppe foran. De slog Frankfurt ud i sidste runde igennem 2-2 hjemme og 3-3 ude, mens Napoli slog Swansea ud igennem 3-1 hjemme og 0-0 ude.

, , ,

Tottenham - Dnipro (0-1)

27. februar 2014

Indsats: 106,44

Odds: 3,7835

Resultat: 3-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3394,77 (TBP +41%)

Tottenham har haft det svært i de seneste par kampe. De tabt i weekenden til Norwich og tabte også 1-0 imod Dnipro i EL i sidste uge. Det betyder at englænderne skal frem og score mål i aften og selvom de har masser af gode offensive kræfter, skal man ikke undervurdere gæsterne. Deres mission bliver ikke nemmere af at de fortsat trækkes med en del skader. Således er Erik Lamela, Vlad Chiriches, Younes Kaboul, Etienne Capoue, Gylfi Sigurdsson og Kyle Walker alle ude med skader og selvom de har en stærk trup, må det kunne mærkes. 

Dnipro er ikke startet deres hjemlige liga endnu og det betyder at de kommer fuldt udhvilede til London. Deres defensiv har været rigtig stærkog de har vandt 2 ud af 3 af deres udekampe i gruppefasen (tabte 2-1 til Fiorentina). Træner Ramos vender for første gang tilbage til hans gamle hjemmebane og håber nok på at give spurs dødsstødet. Han vil komme med et meget defensivt mandskab, som kommer til at lure på kontraer. 

Jeg tror at Tottenham er stærke nok til at vinde, men jeg tror let at de kan komme til at gøre i nælderne og lade Dnipro score en kasse på et kontrastød. Derfor snupper vi handicap X'et i aftenens EL-kamp.

, , , , ,

Betis Sevilla - Rubin Kazan

20. februar 2014

Indsats: 87,35

Odds: 3,2325

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +2741,98 (TBP +37%)

En kort analyse i dag pga. travlhed på arbejdet. Kriseramte Betis tager imod russiske Rubin Kazan i Europa League og det ligner på forhånd en ret kedelig og chancefattig affære.

Betis er rigtig skidt kørende i den hjemlige liga. De ligger sidst og har hele 10 point op til redning. De har vundet 1 sølle kamp i ligaen siden 29. september (!!!). I gruppespillet vandt de 2, spillede 3 uafgjort og tabte en enkelt, hvilket var nok til at tage dem til 1/16 finalen. 

Rubin Kazan er godt nok ikke gået i gang med den hjemlige liga endnu, men de har dog spillet en del venskabskampe op til dagens kamp, med lidt blandede resultater. Selvom de nok ikke er i øverste gear endnu, burde de dog være klar til dagens opgave, som også ser relativt overkommelig ud. De har på udebane et stort fokus på at holde defensiven stram og åbne mere op for offensive, når de kommer hjem til Kazan og spille. I gruppespillet vandt de 4 og spillede 2 uafgjort. De vil komme til dagens kamp og være meget tilfredse med et uafgjort resultat, for derefter at gøre arbejdet færdigt hjemme på deres nye fantastiske stadion hjemme i Rusland.

, , , ,

Freiburg - Sevilla

12. december 2013

Indsats: 278,66

Odds: 3,47

Resultat: 0-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -721,26 (TBP -2%)

Dagens kampprogram er præget af den sidste runde i gruppespillet af Europa League, hvor billetterne til videre deltagelse skal fordeles. I gruppe H møder Freiburg, som helst skal vinde i dag, Sevilla, som allerede er gået videre. Freiburg ligger á point med Liberec, men med en dårligere målscore. Deres målscore er 1 dårligere end Liberec og skal derfor helst vinde med minimum 2 mål, hvis det antages at Liberec slår Estoril med 1 mål. Men det ligner en meget svær opgave for tyskerne.

Tyskerne må undvære Schmid og Schuster, men har ellers alle mand til rådighed til aftenens kamp. Deres store problem er at de skal frem og score en masse mål og det har ikke just været noget de har gjort i den seneste tid. Faktisk skal vi helt tilbag til den 2/11, for at finde sidste kamp, som de har vundet med mere end 1 mål og det er faktisk kun 2-1 kampen imod Liberec den 28/11 at de har scoret mere end 1 mål.

Sevilla er allerede klar til knockout fasen, men har alligevel lidt at spille for i dagens kamp. De vil nemlig for alt i verden ikke løbe ind i et hold, som er slået ud af CL i næste runde. Det kan de risikere hvis de taber til Freiburg. Derfor vil spanierne ikke dukke op med håndbremsen trukket. De kan nøjes med uafgjort og hvis Liberec kommer foran i den anden kamp, vil dampen nok gå lidt af kampen, da tyskerne godt ved at der så skal et mirakel til.

, , ,

Genk - Dinamo Kiev

28. november 2013

Indsats: 98,08

Odds: 3,4225

Resultat: 3-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -775,14 (TBP -3%)

Leverkusen faldt heeeelt sammen i går og fik en højst overrasken lussing af United. Utroligt at et hold med så høj klasse, kan falde SÅ meget sammen.

Dagens X er hentet i Europa League. Ligesom i Champions League er holdene på vej ind i den helt afgørende fase af gruppespillet, hvor billetterne til knockout fasen bliver fordelt. I gruppe G møder de to suveræne fører hold, Genk og Dinamo Kiev, hinanden i Belgien.

Genk fører gruppen og har endnu ikke tabt. De har 8 point for 4 kampe og en målscore på 6-4. De slog Kiev i den omvendte kamp med 0-1, hvilket var lidt overraskende, men de har vist at de bestemt ikke var en tilfældighed. De har efterfølgende slået Thun 2-1 hjemme og har spillet 1-1 (hjemme) og 2-2 (ude) imod Rapid Vienna. De har så vidt vides ingen skader eller karantæner til denne kamp.

1 point efter Genk ligger Kiev med 7 point. De tabte, som nævnt ovenfor, den første kamp i EL med 1-0 til Genk. Men efterfølgende har de fået godt styr på spillet, hvor de har spillet 2-2 med Rapid Vienna ude og har vundet 3-0 (hjemme) og 2-0 (ude) over Thun. De har heller ikke nogle nye skader eller karantæner til aftenens kamp.

De to hold sidder solidt på gruppe G. Thun og Rapid, som mødes i Østrig i dag, har begge 3 point. Thun har i sidste kamp Genk hjemme og mange ting skal flaske sig, for at de kommer til at klemme sig forbi Kiev eller Genk. Rapid har en utroligt svær kamp i Ukraine i sidste runde og det er uhyre svært at se dem løbe med sejren derovre. Ergo kræver det ikke det store matematik geni, for at se at begge hold nok vil være godt tilfredse med en uafgjort, uden dumme skader eller karantæner.

, , ,

Rapid Wien - Racing Genk

7. november 2013

Indsats: 233,20

Odds: 3,7645

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +2977,09 (TBP 12%)

Igen i går var heldet ikke helt på vores side. Dortmund presser på de sidste 15 minutter og bliver snydt for et straffespark, som kunne have sendt Dagens X hjem med en solid profit. Op på hesten igen!

Hesten hedder i dag Rapid Wien imod Genk i Europa League. Genk fører gruppe G med 7 point for 3 kampe, mens Wien ligger sidst i gruppen med 2 point. I det omvendte opgør fik Wien 1-1 i Belgien. På trods af at Genk fører gruppen, er oddset på Wien sejr nede i omkring 2. Det virker meget lavt, når man tænker på at Wien endnu ikke har vundet en kamp i gruppen og at Genk med 1 point kan sætte sig selv i en meget fordelagtig position ift. det videre advancement. 

Det har ikke været muligt at finde en endelig bekræftelse på info om skader og lign. men holdnyt.dk skriver at ingen af holdene har nogle skader. Siden de to hold mødtes for 14 dage siden, har Wien vundet 2 ud af 2 i ligaen og Genk har tilsvarende vundet 3 ud af 3. Begge hold er således fint kørende og burde være klar til aftenens kamp.

Det almindelige X kan man få til 3,50 hos Tipico, hvilket der er rigtig god værdi i. Men Vanen tro vælger jeg at at prøve at malke den lidt ekstra og har derfor dutched 0-0, 1-1 og 2-2 på Betfair til et effektivt odds på 3,7645.

, , ,

Anzhi - Tromsø

24. oktober 2013

Indsats: 118,84

Odds: 4,00

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +1417,78 (TBP 6%)

2 hold i dyb krise sætter hinanden stævne i dagen EL-kamp. Hjemmeholdet Anzhi har ikke vundet en kamp siden deres ejer valgte at sætte hele holdet til salg. I den forbindelse røg mange stærke spillere, som f.eks. Etoo og Willian. De ligger pt. sidste i den bedste russiske række med 6 point for 13 kampe. De mangler deres meget vigtige offensive kort Traoré til aftenens kamp og derudover mangler de også Epureanu og Mkrtchyan, som er spillere der typisk bruges som indskiftere. 

Tromsø er også i alvorlige problemer i den hjemlige liga, selvom det ikke ser helt så slemt ud, som det gør for Anzhi. De ligger lige under stregen med 3 kampe tilbage af sæsonen, men har håb forude, da de kun har 2 point op til redningen. De har således nogle ekstremt vigtige kampe som venter i den umiddelbare fremtid og der er nok ingen tvivl om at de foretrækker at redde livet i Tippeligaen ift. succes i Europa League, som de alligvel ikke vil kunne tage hele vejen. De mangler deres vigtige mandbanegeneral Pritchard, men ellers tager de til Rusland i stærkeste opstilling.

Kampen skal i øvrigt spilles på neutral grund, hvilket nok vil betyde stort set ingen tilskuere på lægterne. Ikke just en inspirerende ramme at spille i. De hold mødtes i øvrigt i træningsturneringen Copa del Sol i 2012, hvor de spillede 0-0.

Man kan være fristet af Tromsø sejr, da jeg vurderer kampen til at være næsten lige. Man kan få odds 6,50 på nordmændene og det kunne bestemt også være et godt bud på et værdi spil. Men nu er det jo dagens X og derfor tager vi X'et som er næsten lige så velbetalt med 4,00.

, , ,

Bordeaux - Maccabi Tel Aviv

3. oktober 2013

Indsats: 365,35

Odds: 3,30

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -939,58 (TBP -4%)

Jeg har været meget tæt på at vælge X'et imellem Esbjerg og Red Bull Salzburg. Man kan i skrivende stund få helt op til 3.80 på X'et, fordi Salzburg er blevet gjort til meget stor favorit. Med Esbjergs flotte resultater i denne sæson in mente, er jeg helt uforstående over at bookmakerne har gjort Salzburg til så store favoritter. 

Det endte dog med at blive en anden kamp som bliver dagens X. Bordeaux møder hjemme Maccabi Tel Aviv og det er en kamp imellem et hjemmehold som er i en krise uden sejre i de seneste 6 opgør (alle turneringer) og et udehold der spiller en relativt svag hjemlig liga og derfor vil være meget tilfredse med at få point med hjem fra Frankrig. 

Bordeaux er normalt rigtigt gode på hjemmebane. Sidste år i ligaen havde de 8-8-3 hjemme og selvom det er knebet lidt mere i denne sæson (1-1-2), må de stadig betragtes som kompetente på hjemmebanen. Deres store problem har været at de scorer alt for få mål. De har kun scoret 1 mål på hjemmebane i deres hidtige 4 hjemmekampe i ligaen og det er selvfølgelig ikke godt nok. De tabte deres første EL-kamp med 3-0 ude til Eintracht Frankfurt. Her stillede de op uden en del af deres profiler og det tyder lidt på at franskmændene ikke tager EL som en af deres topprioriteter.

Maccabi mødte i kvalifikationen til Champions League Basel, som slog dem ud med 3-3 i Israel og 1-0 i Schweiz. I den hjemlige liga lukker de ikke mange mål ind, men det er lidt svært at vide hvordan det reelle nivaeu af deres liga er. Men der er ingen tvivl om at de møder et hold, som på papiret er bedre end dem - også selvom Bordeaux ikke stiller i stærkeste opstilling. Israelerne vil med en ufgjort have 2 point, da de spillede 0-0 med Apoel i den første kamp. Der er næppe nogen tvivl om at det er i Israel at pointene skal hentes og derfor vil de komme meget defensivt ud til denne kamp. Men med Bordeaux's tandløse angreb bliver det næppe nogen målfest og kampen ender sikkert som den starter: 0-0.

, , ,

Esbjerg - St Etienne

22. august 2013

Indsats: 86,38

Odds: 3,70

Resultat: 4-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +3047,45 (TBP 40%)

Esbjerg er startet sæsonen fantastisk og har masser af selvtillid. Jeg syntes de led en hård skæbne da de i overtiden tabte til Randers forleden. St. Etienne er startet sæsonen med 2 et-målssejre i den hjemlige liga. Franske hold er som udgangspunkt ofte meget defensive i deres udgangspunkt og det tyder på at St Etienne også er det. De er nok meget fint tilfreds med X'et!

, ,

Benfica - Chelsea

15. maj 2013

Indsats: 30,-

Odds: 3.30

Resultat: 1-2

Profit siden 15-05-2013: kr. -30,00

Uhyre tæt på at komme flyvende i gang, men Chelsea scorede i overtiden og snuppede pokalen.

, ,