AC Horsens - HB Køge

17. oktober 2013

Indsats: 100,32

Odds: 3,90

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +831,39 (TBP 4%)

Endnu en dag med et ret tyndt program. Dagens kamp er således ikke den mest oplagte til DagensX, men hvis man tager værdibrillerne på (http://dagensx.dk/page/V230;rdi-i-betting.aspx), er der alligevel en kamp som springer i øjnene. 

I 1. division mødes nedrykkerne fra sidste sæson, AC Horsens, med forrige års nedrykkere fra HB Køge. AC Horsens er pt. nummer 2 i rækken, men deres form har været nedadgående i de seneste par kampe. I de sidste 5 kampe har de 2-2-1 og en målscore på 12-10. Deres store problem er at holde modstanderen fra at score. 

Køge ligger nr. 6 i rækken og har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og målscoren 6-6. De formår således ofte at holde modstanderen fra fadet, men til gengæld kan det knibe lidt med at score i den anden ende. Meget afhænger af topscoreren Jeppe Kjær. Netop Kjær scorede det enlige mål, da de to hold mødtes i Køge i starten af sæsonen. Denne kamp viser at Køge-mandskabet godt kan spille op med jyderne. Derfor undrer det meget at Horsens er gjort til så store favoritter. Pt. kan man få ca. 1,60 på Horsens, hvilket svarer til at de skal vinde mere end 62,5% af gangene og det tror jeg slet ikke på hænger sammen. Den gode bivirkning ved at jyderne er gjort til store favoritter er at X'et er tilsvarende højt. Odds 3,90 hos Tipico er der bestemt værdi i.

, , ,

FC Midtjylland - FC Vestsjælland

7. oktober 2013

Indsats: 54,10

Odds: 4,00

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +521,85 (TBP 3%)

Mandagskampen i Superligaen står imellem det øjeblikkelige førehold fra FC Midtjylland og oprykkerne fra Vestsjælland. Superligaen er ekstremt tæt i år og selvom Midtjylland stadig ligger i toppen af tabellen, har de mistet lidt af det momentum, som de havde i de første kampe. De sidste 5 kampe har således budt på 4 uafgjorte og kun én sejr. 

Gæsterne fra Vestsjælland har overrasket positivt og har lavet nogle flotte resultater. De har vist at de er i stand til at spille op med alle hold i ligaen. De har ingen skader og kan dermed stille i stærkeste opstilling i aften i Herning. Midtjyderne har en håndfuld skader, men ikke nogle nye ift. de seneste par kampe.

Midtjyderne er naturligvis favoritter, men bookmakerne har gjort dem til alt, alt for store favoritter i min optik. Odds 4.00 på X'et i en kamp imellem et hold som har 4 X'et i de sidste 5 kampe, imod et hold som har gjort det rigtig fint og vil stille sig ned og forsvare dybt og leve på hurtige kontraer er et meget flot odds i mine øjne.

, , ,

FC Nordsjælland - Brøndby

7. oktober 2013

Indsats: 115,05

Odds: 3,40

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +359,55 (TBP 2%)

, , ,

Sønderjyske - Nordsjælland

22. september 2013

Indsats: 40,-

Odds: 3,40

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -385,34 (-2%)

Så skete det desværre - 8 missere i træk og så er der ikke andet for end at tage tabet. Liverpool-kampen forløb fuldstændigt som forudset, men når Gerrard ikke sætter en fod rigtigt hele kampen, så blev tabet af Coutinho for stort og Liverpool var yderst tandløse, da først de kom bagud. Oh well...det er der ikke noget at gøre ved.

Den tidlige Superliga kamp imellem Sønderjyske og kriseramte Nordsjælland forventes at blive en tæt kamp. Vicemestrene ligger pludselig på sidstepladsen og har tabt deres seneste 3 kampe. Det har dog været 1-målsnederlag og der er ingen tvivl om at FCN vil komme defensivt ud og prøve at leve på deres hurtige omstillinger.

Det betyder at det pludselig er Sønderjyske som skal skabe kampen og det har jeg svært ved at se dem gøre. De besidder slet ikke kvaliteten til at kunne skabe kampen på egen hånd. Det har også være en blandet landhandel for sønderjyderne i denne sæson. På hjemmebanen har de vundet over Brøndby, spillet uafgjort med Vestsjælland og har tabt til AAB og Viborg. Hvis man ser på de 4 kampe ligner det et hold som er for godt til at rykke ned, men som heller ikke kommer til at gøre sig i toppen. Sønderjyderne ved godt at FCN er farlige, på trods af deres placering og de ved også at de skal passe på omstillingerne.

Derfor bliver det en kamp imellem to afventende hold, som ikke rigtig tør blotte sig bagude. Begge hold har brug for at få lidt point på kontoen og derfor ender det med at de deler i porten.

, , ,

Hobro - Køge

9. september 2013

Indsats: 347,56

Odds: 3,70

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +3523,23 (TBP 32%)

En kæmpe misser i går, hvor jeg må sige at jeg helt fejlvurderet Hvidovre. De var ikke i nærheden at stjæle point fra Horsens. Allerede 5 minutter inde i kampen, kunne jeg godt se at det blev gevaldigt op ad bakke.

Nuvel, jeg må op på hesten igen og jeg forsøger igen med et spil fra den danske 1. division. I aften møder den store overraskelse fra Hobro hjemme Køge. Hobro har vundet 5 ud af 6 kampe i denne sæson. Kun sidste kamp imod Lyngby er tabt. Spørgsmålet er om Hobro har spillet en anelse over evne og at nederlaget til Lyngby har punkteret selvtilliden en lille smule. 

De skal i hvert fald møde et Køge hold, som har vendt en lidt slingrende start på sæsonen, ved at vinde deres 2 seneste kampe over hhv. Vendsyssel og nedrykkerne fra Horsens. 

I sidste sæson spillede de to hold imod hinanden 3 gange, hvor det blev til 2 uafgjorte og en enkelt 1-0 sejr til Hobro. Dermed kan det vist roligt sige at de to hold spiller tætte kampe. Der er ikke umiddelbart nogle skader og karantæner, så begge hold kan stille i stærkeste opstilling. Jeg tror at Køges opadgående form og Hobros meget fine form, vil udligne hinanden og Køge får 1 point med hjem fra det nordjyske.

, , ,

Hvidovre IF - AC Horsens

8. september 2013

Indsats: 231,70

Odds: 4,00

Resultat: 1-4 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +3870,79 (TBP 36%)

Søndagens program er en anelse tyndt pga. landsholdspausen og dermed ligger alle de store ligaer stille. Jeg har dog gravet et spil frem fra den danske 1. division, som jeg syntes er overordentligt velbetalt.

Hvidovre tager hjemme imod AC Horsens. Horsens er naturligvis favoritter, men jeg syntes at de er gjort til alt for store favoritter imod Hvidovre. Hvidovres mandskab overraskede det meste af fodbold Danmark ved at sende storerbror Brøndby ud af pokalen. Holdet bobler af selvtillid og fik 1-1 i sidste svære udekamp imod Vendsyssel. AC Horsens derimod har tabt deres 2 sidste kampe imod overraskelsen fra Hobro og Køge. Den gule fare, ser ikke så farlig ud, som den har gjort og jeg tror at de får det svært på Hvidovre stadion, hvor der nok er mange tilskuere som tager turen til stadion i det gode vejr, for at bakke op.

Jeg syntes i hvert fald på ingen måde at oddset afspejler det egentlige styrkeforhold de to hold imellem og at Horsens er blevet gjort til alt for store favoritter. Dén hér kunne bestemt godt ende med en pointdeling!

, , ,

Randers - Sønderjyske (0-1)

2. september 2013

Indsats: 143,27

Odds: 4,375

Resultat: 0-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +3877,34 (TBP 39%)

Et lidt tyndt mandagsprogram, men valget er faldet på mandagskampen i Superligaen, hvor 2 af de jyske hold står overfor hinanden. Randers er startet fornuftigt ud i denne sæson hvor de foreløbigt har vundet 2, spillet 3 uafgjort og har tabt en enkelt. Sønderjyske er noget mere vaklende med 1-2-3.

Jeg har vaklet meget imellem det almindelige X og handicap krydset, men jeg syntes at Randers lige er en anelse stærkere kørende i øjeblikket. Men da de vandt 2 af de 3 indbyrdes opgør i sidste sæson, endte det med at blive det lidt frække - men velbetalte - handicap X, som jeg anbefaler i dag. 

, , , ,

OB - FC Nordsjælland

24. august 2013

Indsats: 291,53

Odds: 3,70

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2432,- (TBP 29%)

Intet er hvad det plejer at være i den danske Superliga. Det virker nærmest som om at det eneste faste holdepunkt vi puntere har, er at FCK ikke vinder og at OB spiller uafgjort :-)

OB må fortsat undvære Kadrii, hvilket jeg ser som et stort tab frem ad banen. Derudover er Anders Møller Christensen tvivlsom. Bortset fra kampen mod oprykkerne fra Viborg har de ikke formået at score mere end ét mål pr. kamp. Heldigvis for fynboerne er deres defensiv rigtig god, hvilket har reddet 4 uafgjorte i 5 kampe. 

FC Nordsjælland gjorde det rigtigt fint i torsdags mod Elsborg i Europa League. Men mon ikke at FCN spillerne er lidt tunge i stængerne efter 90 hårde minutter i højt tempo. De er fortsat ret hårdt ramt af skader og har en del tvivlsomme til kampen. Efter sigende skulle Kasper Hjulmand spare hele 5 stamspillere: Morten Nordstrand, Patrick Mtiliga, Anders Christiansen, Jens Stryger Larsen og Mario Ticinovic. Eftersom at det er en del af deres stærke offensive kræfter, forventer jeg at FCN trækker sig en anelse tilbage på banen ift. hvad vi plejer at se dem gøre og spiller lidt mere afventede, for at slå til på nogle af de hurtige kontraer som der er så gode til.

Spørgsmålet er så om et svækket FCN ikke spiller helt lige op imod et OB mandskab som har svært ved at finde netmaskerne? Det tror jeg!

, , ,

FC Nordsjælland - FC København

11. august 2013

Indsats: 1029,35

Odds: 3,80

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 15-05-2013: +2812,12 (TBP 45%)

7 missere i streg og derfor er denne kamp sidste skud i tromlen inden der nulstilles. Heldigvis syntes jeg at denne kamp lugter laaaangt væk af X. De to seneste års mestre, møder hinanden i en bundkamp. Det lyder underligt, men starten på dette års superliga har været alt andet end normal. Der er ingen af de to hold som kan tåle at tabe denne kamp. Der skal nok blive spillet friskt til, men jeg tror det ender med et remis, som redder regnskabet for denne gang.

, , ,

Vejle - Lyngby

31. juli 2013

Indsats: 54,24

Odds: 3,668

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: 1657,89 (TBP 56%)

Oddset er et gennemsnits odds fra Betfair, da jeg ikke fik matchet hele beløbet på 3,70.

, , ,