Coventry - Walsall

5. marts 2014

Indsats: 808,25

Odds: 3,3275

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +1289,32 (TBP +12%)

Programmet i dag er præget af de internationale venskabskampe, som der bliver spillet rundt omkring i Europa. Jeg forsøger dog at styre uden om venskabskampe, hvis jeg kan, da man aldrig rigtig ved hvilke hold der bliver stillet med og hvor motiverede spillerne er. Heldigvis er der en kamp i den 3. bedste engelske række, som ser rigtig interessant ud.

Nummer 14 Coventry, tager hjemme imod, nummer 8 fra Walsall. Begge hold er i utroligt dårlig form og kæmper for at finde lidt fodfæste. Coventry har 38 point og ligger lige over det store felt af hold, som kæmper for at holde nedrykningsstregen på afstand. Deres form der dog rigtig sløj med 1-1-3 og 4-9 i målscore. De har tabt til Carlisle, Notts County samt Tranmere, mens de spillede 0-0 i sidste kamp imod Shrewsbury. Alle 4 hold ligger under dem i tabellen - faktisk ligger både Shrewsbury og Notts County under stregen lige pt. Hjemme har de dog været ganske gode med 7-5-4 og en målscore på 33-31. De scorer masser af mål, men kæmper alvorligt med at holde modstanderen fra at score. Som tidligere nævnt spillede de 0-0 i sidste kamp og selvom det var imod Shrewsburt, som ikke har et af de bedste angreb i ligaen, må det have givet lidt selvtillid til et hårdt trængt forsvar.

Walsall ligger som sagt nummer 8 med 47 point og en målscore på 38-33. Efter at have ligget i oprykningsstriden i lang tid, er de pludselig gået helt kolde formmæssigt. Faktisk har de den dårligste form i ligaen set over de sidste 5 kampe. De har 0-2-3 og en målscore på 3-8 og den dårlige form har stille og roligt sendt dem ud af oprykningszonen og ind i en fase, hvor de først og fremmest skal have stabiliseret deres spil lidt. De har været ganske solide på udebane i denne sæson med 6-7-4 og 21-13 i målscore. Deres gode udebanestatistik er primært pga. deres gode forsvar, som kun har lukket 0,76 mål ind pr udekamp, men deres angreb efterlader en del tilbage at ønske med 1,24 mål pr udekamp.

To mandskaber som leder efter lidt stabilitet sætter hinanden stævne i aften. Jeg tror i bund og grund at begge mandskaber vil have mere fokus på ikke at tabe, end at vinde kampen. Derfor syntes jeg at der er fremragende værdi i X'et.

, , ,

Arouca - Academica

3. marts 2014

Indsats: 538,84

Odds: 3,0425

Resultat: 0-3 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2097,58 (TBP +22%)

Mandagskamp fra den bedste portugisiske række imellem to hold, som har haft meget svært ved at vinde kampe på det seneste. De er begge nogenlunde i sikkerhed fra nedrykningsstregen, så længe de ikke taber og det vil utvivlsomt være udgangspunktet i dagens kamp for begge mandskaber.

Arouca ligger nummer 13 med 19 point (4-7-9) og en målscore på 19-26. De har 3 point ned til stregen og har brug for at få sat point på kontoen. Det har de gjort ganske stabilt i de sidste 4 kampe, som alle er endt uafgjort. 

Academica ligger nummer 10 med 24 point (6-6-8) og en målscore på 12-21. De er altså uhyggeligt ineffektive i offensiven, hvor de har scoret 0,6 mål pr kamp. De ligger kun midt i tabellen, fordi deres forsvar er super skarpt med lige over 1 mål i snit. 3 af de sidste 4 kampe er endt uafgjort.

Det er sjældent at man ser en kamp som ligner en uafgjort så meget som den her. Oddset er selvfølgelig også derefter, men på trods af at det er lavt, syntes jeg stadig at der er massiv værdi i spillet, da ingen af holdene kan score mål og begge har en stærk defensiv.

, ,

Aston Villa - Norwich

2. marts 2014

Indsats: 359,22

Odds: 3,3275

Resultat: 4-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2636,41 (TBP +29%)

Sikke en kamp af Stoke i går. Jeg skal love for at de endnu engang får cementeret at det ikke er let at komme til Britannia stadium og spille. Arsenal blev sendt hjem med et 1-0 nederlag og en dyb ridse i deres mesterskabsdrømme.

Der er mere bold i Premier League i denne weekend. Aston Villa tager imod Norwich hjemme i Birmingham. De to hold ligger side om side i tabellen som nummer 14 og 15 og er en stor del af nedrykningskampen, med kun 4 point ned til Sunderland under stregen. Derfor er dagens kamp uhyre vigtig for begge mandskaber. 

Aston Villa har 1-1-3 i de sidste 5 kampe og en målscore på 5-8. I sidste runde tabte de knebent til Newcastle 1-0, mens de i forrige runde spillede 0-0 imod Cardiff. Der er derfor tegn på at de har fået lidt styr på de bagerste geledder, men at det fortsat kniber oppe foran. På hjemmebane har de faktisk høstet væsentlig færre point end ude og har sølle 3-2-8 og en målscore på 12-21. Hvis man skal se det fra den lyse side er dagens gæster tilsvarende sløje på udebane. Der er ingen nye skader, men de må fortsat undvære Okore, Kozak og N'Zogbia. 

Norwich fik tiltrængte 3 point, da de slog Tottenham 1-0 i sidste runde. Også 0-0 kampen imod Manchester City for et par kampe siden, må give lidt selvtillid. Ligesom værterne er deres forsvar ganske fornuftigt, men det kniber med at score mål i den anden ende. I de sidste 5 kampe har de 1-2-2 og en målscore på 2-4. Målscoren understreger blot de forcer de har i forsvaret og de svagheder de har i angrebet. På udebane har de det ikke for godt. 2-2-9 er det blevet til. De har lidt problemer med skader pt. hvor Michael Turner, Elliot Bennett, Guiterrez og Ryan Bennett fortsat er ude. Det samme er Fer, som blev skadet i den forgange uge. 

En kamp som ingen af holdene vil tabe, da nedrykningsstregen pludselig kan komme meget tæt på, såfremt holdene under dem går hen og vinder deres kampe. Begge hold er relativt gode i forsvaret, mens det kniber med at score i den anden ende. Dét kan meget vel ligne en 0-0 eller 1-1.

, , ,

Stoke - Arsenal

1. marts 2014

Indsats: 239,48

Odds: 3,755

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2995,63 (TBP +34%)

Dagens X er en gammel favorit, som man altid kan ty til, hvis man gerne vil ramme et X. Stoke har været utroligt gavmilde imod dagens X - her 9 ud af 10 gange, de har været anbefalet som dagens X, har de leveret. Jeg er til stadighed forundret over at markedet undervurderer dem når de spiller hjemme på Britannia stadium. Ganske vist er de notorisk sløje på udebane, men hjemme i eget fort er det en helt anden sag. I indeværende sæson har de kun tabt 2 ud af deres 13 hjemmekampe (5-6-2). De har fået lidt bedre gang i spillet på det seneste, blandt andet med sejr over Man Utd (hjemme) og uafgjort imod Southampton (ude). I sidste runde holdte de Man City stangen i 70 min, før de fik scoret det forløsende mål. De holdte City fra fadet resten af kampen og tabte således "kun" 1-0 - det er gået andre hold langt værre på City's hjemmebane. Til dagens kamp har de næsten en fuld trup til rådighed. Assaidi er ude, men Walters, Odemwingie og Huth er tvivlsomme, men burde være klar. 

Arsenal har haft en anelse sand i maskinen på det seneste. Uafgjort imod kriseramte United og en 5-1 lussing imod Liverpool har ridset den ellers flotte statistik. De har det ikke godt med at komme til Stoke og spille. Sidst de vandt i Stoke var 09-10 sæsonen. Siden da er det blevet til 1 nederlag og 2 uafgjorte. De har problemer med skader pt. og både Ramsey, Walcott og Gibbs er ude i dag, mens der er tvivl om Koscielny, Wilshere og Monreal. De regner dog med at få Özil tilbage i dag, selvom han fortsat står som tvivlsom.

Alt i alt syntes jeg er Arsenal er klart overvurderet, når man tænker på deres skadesproblemer, samt deres statistik imod Stoke på udebane. At Arsenal handles helt nede i 1,70 virker helt skudt ved siden af. Men at Arsenal ligger så lavt, betyder blot at X'et og 1-tallet ligger alt for højt og det forsøger vi at udnytte i dag.

, , ,

Evian - Nantes

28. februar 2014

Indsats: 159,65

Odds: 3,1375

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3235,12 (TBP +38%)

To hold i forfærdelig form sætter hinanden stævne i den bedste franske række her til aften. De to hold er i overhængende nedrykningsfare, hvis ikke snart de finder lidt flere point til kontoen. Nantes har godt nok 9 point ned til stregen, men med 0-2-4 i de seneste 6 kampe skal de snart til at kigge nedad i tabellen i stedet for op.

Hjemmeholdet fra Evian er også i forfærdelig form og har ikke vundet i de sidste 10 kampe. De ligger pt. nummer nummer 17 med 2 point ned til Toulouse under stregen. De har heldigvis kun 1 skade i truppen (Abdallah) og eller har de ikke nogle skader eller karantæner til dagens kamp. Hjemme har de 3-6-4 og har altså spillet næsten halvdelen af deres hjemmekampe uafgjort.

Nantes ligger nummer 14 med 31 point. De bør være favoritter imod Evian under normale omstændigheder, men karantæne til forsvarskrumtappen Cissokho og deres topscorer Dordevic svækker mandskabet væsentligt. På udebane har de 4-3-6 og er altså i forvejen ikke specielt stærke ude. 

Med de to vigtige spillere ude for Nantes ligner det pludselig en meget lige kamp. Det er en kamp som ingen af holdene vil tabe, da nedrykningsspøgelset spøger og derfor er det vigtigere at få 1 point, end risikere at få 0 point.

, , ,

Tottenham - Dnipro (0-1)

27. februar 2014

Indsats: 106,44

Odds: 3,7835

Resultat: 3-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3394,77 (TBP +41%)

Tottenham har haft det svært i de seneste par kampe. De tabt i weekenden til Norwich og tabte også 1-0 imod Dnipro i EL i sidste uge. Det betyder at englænderne skal frem og score mål i aften og selvom de har masser af gode offensive kræfter, skal man ikke undervurdere gæsterne. Deres mission bliver ikke nemmere af at de fortsat trækkes med en del skader. Således er Erik Lamela, Vlad Chiriches, Younes Kaboul, Etienne Capoue, Gylfi Sigurdsson og Kyle Walker alle ude med skader og selvom de har en stærk trup, må det kunne mærkes. 

Dnipro er ikke startet deres hjemlige liga endnu og det betyder at de kommer fuldt udhvilede til London. Deres defensiv har været rigtig stærkog de har vandt 2 ud af 3 af deres udekampe i gruppefasen (tabte 2-1 til Fiorentina). Træner Ramos vender for første gang tilbage til hans gamle hjemmebane og håber nok på at give spurs dødsstødet. Han vil komme med et meget defensivt mandskab, som kommer til at lure på kontraer. 

Jeg tror at Tottenham er stærke nok til at vinde, men jeg tror let at de kan komme til at gøre i nælderne og lade Dnipro score en kasse på et kontrastød. Derfor snupper vi handicap X'et i aftenens EL-kamp.

, , , , ,

Galatasaray - Chelsea

26. februar 2014

Indsats: 151,87

Odds: 3,375

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3501,21 (TBP +42%)

Sikke en skuffelse Manchester United var i går. Man må bare konkludere at de langt fra er det hold, de tidligere har været. Bevares de havde nogle skader, men de bør mindst kunne spille lige op imod Olympiakos alligevel. I dag er et andet engelsk hold, Chelsea, i gang. Ligesom Man U i går, skal de ned i en heksekeddel, men for Chelsea er destinationen Tyrkiet og ikke Grækenland.

Galatasaray har gjort det fint i dette års CL. De kneb sig overraskende videre foran Juventus og står nu overfor Chelsea i 1/16 finalen. De har gjort det rigtigt godt på det seneste og vandt derbyet imod Besiktas i weekenden med 1-0. Dén sejr må lune godt på selvtillidskontoen hos spillerne og der er ingen tvivl om at de er topmotiverede for at få et godt udgangspunkt med til England. De har kun en enkelt skade i Yilmaz, eller kan de stille i stærkeste opstilling.

Chelsea vandt alle deres kampe i gruppespillet undtagen de to kampe imod Basel, som de overraskende tabte. The special one har fået rigtigt godt styr på tropperne og bortset fra nederlaget til Manchester City i forrige uge, har de været virkelig godt kørende. De har dog lidt skadesproblemer til dagens kamp, hvor de må undvære Marco van Ginkel, mens David Luiz, Mikel og Oscar skal testes inden kampstart. Derudover må de se bort fra Nemanja Matic og Mohamed Salah som er spærret da de har spillet i turneringen for hhv. Benfica og Basel. De ved at de kommer ned til en meget svær kamp og jeg er overbevist om at Mourinho kommer med et meget defensivt udgangspunkt. De vil være meget tilfredse med en uafgjort, som de kan gøre færdigt hjemme i trygge rammer i London.

, , , ,

Olympiakos - Manchester United (1-0)

25. februar 2014

Indsats: 101,25

Odds: 4,059

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3140,51 (TBP +39%)

Endnu engang 2 i streg for dagens X. Formen er intet mindre end forrygende :-)

Dagens analyse bliver lidt kortfattet pga. tidsnød. Manchester United skal en tur til Grækenland i deres 1/16 finale. Selvom de røde djævle har været helt ved siden af sig selv i den hjemlige liga, har de faktisk gjort det ganske godt i CL, hvor de endnu ikke har tabt en kamp. På trods af at de har Nani, Phil Jones og Jonny Evans ude med skader, Mata spærret og tvivl omkring Welbeck, Rafael og Javier Hernández, har de stadig et hold som er bundrutineret og mand for mand skal være bedre end Olympiakos. De vil helt sikkert starte lidt defensivt ud, da de ved at grækerne helst skal frem og score og det skal Man U nok straffe dem for. 

Olympiakos må undvære duoen Dimitrios Siovas og Javier Saviola, mens der er tvivl om Jose Holebas.

United vil være meget glade hvis de kan vinde med en pind og derfor bliver handicap X'et dagens X.

, , , , ,

Parma - Fiorentina

24. februar 2014

Indsats: 96,83

Odds: 3,28

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3241,76 (TBP +41%)

Sikke en afslutning i dagens X kampen. Jeg så ikke kampen, men fik besked om at AAB havde scoret til 1-2 på min livescore app og var i gang med at ærgre mig, da Brøndby strøg op og udlignede lige bagefter - herligt! Der er god vind i sejlene i øjeblikket med 4 rigtige ud af de sidste 7. Det forsøger vi at bygge videre på, med en kamp fra den italienske Serie A, hvor Parma tager imod Fiorentina.

Parma er i forrygende form og har ikke tabt i ligaen 12 kampe i streg. Sidst de ikke fik point til kontoen var den 2. november, hvor de tabte 0-1 til Juventus. De må i dag undvære midtbanen Acquah, som er ude med skade. Men derudover har de ingen skader eller karantæner at bekymre sig om. Selvom de er i rigtig god form, vinder de ikke helt nok kampe til at blande i sig i toppen. Det viser hjemme statistikken også med al tydelighed: 5-5-2 og 17-13 i målscore. De taber meget sjældent, men scorer ikke helt nok mål til at komme op i den sjove ende af tabellen.

Fiorentina gave Esbjerg en fodboldlektion og ligger også godt fremme i ligaen. De ligger nummer 4 og jager Napoli, som pt. indtager 3. pladsen som giver adgang til CL-kval. Der er dog 6 point op og det ser ud til at være en svær opgave for Viola. De har tilmed kæmpet lidt med formen, hvor de har 2-1-2 i de sidste 5 kampe. Valero vender tilbage efter karantæne, men de må undvære Rossi. 

Den omvendte kamp tidligere på sæsonen endte 2-2 og i sidste sæson spillede de to hold 1-1 i Parma. Det ligner på forhånd en meget tæt affære, med to hold som står godt til hinanden. Der er fin værdi i X'et til 3,28.

, , ,

Brøndby - AAB

23. februar 2014

Indsats: 205,32

Odds: 3,47

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3020,98 (TBP +38%)

Vi får i denne weekend taget hul på Superligaen igen. Brøndby tager imod AAB i hvad der op forhånd ligner en ret lige affære, omend begge hold er ramt at skader og karantæner.

Brøndby kom først i gang efter de mødte AAB ude i 7. runde i efteråret. Her tabte de 2-1, men derefter viste mandskabet fra Vestegnen at de er begyndt at finde de rigtige takter og tabte faktisk kun én kamp (3-1 FCK) i resten af efterårssæsonen. Dén stime gjorde at de kravlede op på 5. pladsen med 25 point (6-7-5). De er dog blevet gjort til lidt for store favoritter i dag i mine øjne. De har nemlig Michael Almebäck, Riza Durmisi og Khalid Boulahrouz ude med karantæne, Thygesen er med sikkerhed ude med skade, mens Martin Albrechtsen er tvivlsom med en skade. Karantænerne og skader rammer mest forsvaret. Selvom det er et par startere der er ude, har de dog stadig bred nok en trup til stadig at kunne en god bagkæde. Det forventes at bagkæden kommer til at bestå af Frederik Holst, Dumic, Da Silva og enten Stenderup eller Albrechtsen, hvilket må siges stadig at være ganske fornuftigt. Der er også lidt tvivl om Makinok, men han burde være klar til i dag.

AAB havde en rigtig fin efterårssæson, hvor de har ligget med helt fremme og kæmpet med Midtjyllands ulve om førstepladsen. De fik skrabet 32 point (9-5-4) sammen og var generelt ganske stabile. De har sagten farvel til Lasse Nielsen i vinterpausen, hvilket må betragtes som et væsentligt tab for nordjyderne. Anders K. Jacobsen og Kasper Kusk er begge meldt tvivlsomme, men det forventes at de bliver klar omend de nok ikke er 100%.  

Brøndby har spillet træningskampe imod nogle relativt stærkt modstandere. De har vundet over Flora Tallin (3-0), spillet uafgjort imod Dynamo Moskva (1-1) og har tabt knebent til Shaktar Donetsk (1-0). AAB har mødt væsentlig ringere modstandere, men har dog vundet alle deres 4 venskabs kampe over Gøteborg, Vejle, Horsens og Viborg. I stærkeste opstilling ville oddset på Brøndby være ok, men med de skader de har tilter vægten over imod uafgjort og dét er der derfor fin værdi i.

, , ,