Blackburn - Bournemouth

12. marts 2014

Indsats: 90,-

Odds: 3,3275

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4619,48 (TBP -28%)

Blackburn tager imod Bournemouth i den næstbedste engelske række. Hjemmeholdet ligger nummer 10 med 46 point (12-10-11) og en målscore på 39-41. De spiller masser af tætte kampe, hvor der sjældent er store sejre eller nederlag. Deres form er ok med 2-1-2 og en målscore på 4-6. De har ikke de store problemer med skader, men må dog undvære midtbanen Scott Dann, som er udlejet fra Crystal Palace. Men derudover kan de stille i stærkeste opstilling.

Gæsterne fra Bournemouth ligger nummer 15 med 42 point (11-9-13) og en målscore på 43-51. De har således lidt større problemer med at forhindre modstanderen i at score. Men på det seneste har de faktisk gjort det rigtig godt. De har 2-2-1 og en målscore på 9-4 i de seneste 5 kampe, hvor især 5-0 sejren over Doncaster var flot. Det var dog på hjemmebane og de er ikke helt så skarpe på fremmed græs. De har 4-5-7 på udebane i denne sæson. De må i dag undvære backen Daniels, men ellers har de ingen skader eller karantæner.

, , ,

Blackpool - Millwall

11. marts 2014

Indsats: 60,-

Odds: 3,2325

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4529,48 (TBP -28%)

Det var fandme nederen at Angers vælger at få smidt en mand ud i går. Møg uheldigt - men som jeg altid har sagt er dette system ikke en vej til hurtig rigdom. Jeg tager tabet og må acceptere at der lige nu er lang vej tilbage til grønne tal. Jeg har sat 3k ind og starter forfra.

Imens der bliver spillet bold i den fineste turnering, bliver der også spillet i den næstbedste engelske rækker og det er her vi har fundet dagens X. Der er lagt op til bundopgør, når rækkens nummer 19 Blackpool tager imod rækkens nummer 21 Millwall.

Blackpool er inde i en forfærdelig stime og har ikke vundet i 17 (!!!) kampe i ligaen. De kan slet ikke få det til at fungere og efter en rigtig fin start på sæsonen, hvor de var med i feltet af oprykningskandidater, er de for længst begyndt at kigge nedad i tabellen. De har 6 point ned til Yeovil under stregen og de kan ikke tåle at tabe i dag. Hjemme har de fornuftige 5-6-6 og det er her at de - trods alt - har det bedst. De får nok Bishop tilbage på midten efter lang tids skade, mens de må undvære Robinson pga. karantæne. 

Millwall kæmper også en desperat kamp for at holde stregen på afstand. Seneste vandt de højst overraskende 1-0 over Derby, som ellers ligger nummer 3. Det viser at de trods alt er et fornuftigt hold. De har 2 point ned til Yeovil og  ikke tabe i dag. De er udemærket klar over at Blackpool er til at tale med, men det vigtigste vil trods alt være ikke at tabe. De har en lille håndfuld spillere som er tvivlsomme, men de er alle reserver med undtagelse af Shittu, som burde blive klar til i aften.

, , ,

Middlesbrough - Ipswich

8. marts 2014

Indsats: 1818,57

Odds: 3,2325

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -1741,63 (TBP -13%)

Aalen faldt helt fra hinanden i går og tabte hele 4-0 til 1860. Det var et ekstremt skuffede resultat og set i bakspejlet skulle jeg have taget Vestsjælland - Randers kampen i stedet, som var den anden kamp jeg overvejede. Kampen i går var den 7. misser i streg og Dagens X er i torvene. I dag er sidste hug inden jeg tager tabet. Men til gengæld har jeg virkelig fundet en lækkerbidsken af en kamp, hvor alt næsten peger på et remis.

I den 2. bedste engelske række tager Middlesbrough imod Ipswich. Middlesbrough er inde i en krise, hvor det knibe gevaldigt med resultaterne. De ligger pt. nummer 14 med 40 point (9-13-11) og en målscore på 41-37. I de sidste 5 kampe har de 0-3-2 og en målscore på 0-2. Ikke nok med at de ikke har scoret i de sidste fem kampe, så har de faktisk ikke scoret i ligaen siden 1-0 sejren over Charlton den 18. januar. Siden er der gået 7 kampe uden de har scoret. De har i den forgange uge haft indkaldt den tidligere Middlesbrough og Barnsley bomber Craig Hignett til at få løst nogle af de offensive problemer som de har haft. Om det har haft en virkning vil tiden vise, men man må formode at det kan give angrebet et skub i den rigtige retning og få en opsang fra en gammel respekteret målræv, som ved hvad det handler om. De har Dean Whitehead (tidligere Stoke) ude med karantæne og Jonathan Woodgate er tvivlsom pga. skade. Til gengæld kan Lee Tomlin, som er blevet hentet til klubben, få debut og han har vist at han godt ved hvor målet står tidligere i karrieren.

Ipswich ligger nummer 9 med 48 point (12-12-9) og 44-37 i målscore. De har 2-2-1 i de seneste 5 kampe og en målscore på 4-5. De 4 af de sidste 5 kampe, har dog været imod hold fra den nederste del af tabellen og derfor ser formen nok lidt bedre ud end den reelt er. Selvom det har været dårlige hold de har spillet imod, har det ikke været målorgier de har været involveret i og har lige som dagens modstander en del problemer med at score mange mål. Nu må de tilmed undvære deres topscorer McGoldrick (14 mål) i resten af sæsonen, hvilket er endnu et slag for en sløj offensiv. De må nok undvære Hyam til dagens kamp - han er i hvert fald meldt tvivlsom til dagen opgør.

Det er to hold som har meget, meget svært ved at score og hvis man kigger lidt nærmere på statistikkerne, er der flere grunde til at det bliver et kryds:

  1. Middlesbrough er det hold i ligaen der har fleste uafgjorte (13)
  2. Ipswich har næsten lige så mange med 12
  3. Alle 6 hjemmekampe imod hold fra den midterste 1/3 af tabellen har Middlesbrough spillet uafgjort
  4. Tilsvarende har Ipswich spillet alle 3 udekampe imod fra den midterste 1/3 af tabellen uafgjort
  5. Middlesbrough hjemmestatistik: 6-8-2 og 23-12
  6. Ipswich udestatistik: 3-8-5 og 19-22
Det bliver et X i dag!

, , ,

Burnley - Nottingham Forest

22. februar 2014

Indsats: 136,88

Odds: 3,3275

Resultat: 3-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: 

En anelse skuffende indsats af Levante i går. Det var meget tydeligt at de var mere end tilfredse med det ene point. De lignede i hvert fald ikke et hold, som gerne ville frem og have alle 3 point. Nuvel - sådan er det og vi har heldigvis en lørdag fuld af gode kampe at vælge imellem, til at komme tilbage på sporet. Én af de interessante kampe kommer fra the Championship i England, hvor der er topopgør imellem Burnley og Nottingham Forest. Begge hold kæmper for at rykke op i Premier League og er begge ubesejret i meget lang tid. Det burde derfor være en yderst intens og interessant affære.

Rækken føres af suveræne Leicester. Hele 10 point efter ligger Burnley og fører forfølgerfeltet an, som alle kæmpe om den anden direkte oprykningsplads. De har pt. 60 point (16-12-3) og en målscore på 47-25. De har ikke tabt i de senetes 9 (!!!) kampe i ligaen, hvilket er meget imponerende. Dog hører med til historien at de "kun" har vundet 4 og har spillet 5 uafgjort. Hjemme har de endnu ikke tabt i denne sæson og har 9-6-0 og en målscore på 25-9. Til dagens kamp har de ingen skadesproblemer og kan stille i stærkeste opstilling.

Nottingham Forest ligger nummer 5 med 55 point (14-13-4) og en målscore på 52-32. Selvom værternes stime af kampe uden nederlag er imponerende, er Nottinghams endnu mere imponerende. De har ikke tabt siden 29. november (2-3 til Reading) og har efterfølgende spillet 14 kampe uden nederlag (7-7-0). På udebane er de gode til at holde modstanderen fra fadet, men formår sjældent at få scoret det vigtige vindermål. De har 5-8-2 (21-15) i denne sæson og har altså spillet 53% af deres udekampe uafgjort. Deres sidste kamp var en stor test imod suværene Leicester og her fik de 2-2 på hjemmebane, hvilket viser at de ikke er nemme at have med at gøre. Leicester skulle endda helt hen i 82. minut før de fik udlignet til 2-2. Til dagens kamp har de et par skader. Backen Cohen er stadig ude (siden november), midtbanen Lansbury er ude (var også ude i 2-2 kampen imod Leicester) og indskifteren Vaughan er ude. Men til gengæld får de midtbanen Moussi tilbage, som sad ude i sidste kamp. 

Kampen står imellem to hold, som har stor selvtillid og har en meget flot statistik. De er ganske vist ikke altid lige gode til at få lukket kampen, men de har vist at de har evnen til at komme tilbage, når de kommer bagud. Det er en tæt kamp i toppen af ligaen og derfor kan de begge være tilfredse med at få 1 point og bevare deres flotte stime af ubesejrede kampe.

, , ,

QPR - Reading

16. februar 2014

Indsats: 173,78

Odds: 3,6125

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +1674,30 (TBP +24%)

Oddssætterne er hélt gal på den i dag i den næstbedste engelske række. Et krise- og skadesramt QPR tager imod Reading, som er rigtig godt kørende og har snuppet minimum 1 point i de sidste 4 indbyrdes opgør. Hvordan oddset kan være så lavet på QPR er mig en gåde.

QPR har med et nederlag til Derby i sidste runde og uafgjort imod oprykningsrivalerne fra Burnley, mistet lidt momentum i deres kamp for at sikre én af de direkte oprykningspladser. Suveræne Leicester løber med den ene plads, mens Burnley ligger 4 point foran QPR. De har dog hele to kampe til gode, men med deres skadesproblemer og dagens modstander taget i betragtning, bliver det en rigtig svær kamp i dag. De har nemlig de to vigtige spillere, Danny Simpson (fast back) og Charlie Austin (fast angriber, 14 mål) ude med skader. Specielt sidstenævnte er et meget hårdt tabt for QPR. Austin er holdets klare topscorer med hans 14 mål. Den næste på topscorerlisten er Phillips, som også er ude i dag, med 3 mål og derefter gode gamle Andy Johnson med 2 mål. Dét bliver hårdt at undvære Austin! Derudover er kanten Phillips også ude, men dér har de fået Hoilett tilbage til at dække ind, så dét burde ikke være et problem.

Reading har efter en rigtig skidt november-december (3-2-5), fået gang i maskinen igen og er stille og roligt kravlet op i playoff pladserne. Der er ingen tvivl om at de kigger mere op end ned i tabellen og med deres seneste resultater kan man ikke bebrejde dem. De tabte ganske vist 0-2 til Sheffield Wed. i sidste runde, men dér fik den en mand smidt ud efter 9 minutter og det siger derfor ikke noget om deres reelle form. Hvis man tager dén kamp ud af regnskabet, har de 4-0-1 og 16-4 (!!!) i målscore. Der er ingen tvivl om at de stribede er rigtig godt kørende! Deres fantastiske midterstopper Sean Morrison, som har været ude i 3 måneder, er tilmed meldt næsten klar til dagens kamp og skal testes umiddelbart inden kampen. Hvis han er tilbage er det en yderligere forstærkning af en forvejen imponerende Reading defensiv. De har ikke nogle nye skader udover de spillere som har været ude i lang tid.

De to hold har det med at spille meget tætte kampe. Faktisk er de 3 seneste opgør endt uden vinder (2 x 1-1 og 1 x 0-0). QPR har lidt grus i maskinen og med skaden til Austin er det pludselig lidt svært at se hvor målene skal komme fra. På trods af deres utroligt strærke hjemmebane (11-3-1), bliver dagens kamp utroligt svær for dem, når de står overfor et Reading hold fuld af selvtillid.

, , ,

Derby - QPR

10. februar 2014

Indsats: 110,41

Odds: 3,375

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +1675,78 (TBP +27%)

Jeg har lagt mig syg og derfor bliver analyse ikke lige så grundig som normalt. 

I den engelske Championship er der topopgør imellem Derby og QPR.

Derby ligger nummer 4 med 52 point (15-7-7) og en målscore på 57-40. De har 2-2-1 i de sidste 5 kampe med en målscore på 9-10.

QPR rykkede ud af PL i sidste sæson og havde håbet på at rykke tilbage med det samme. De ligger pt. nummer 3 med 56 point (16-8-4) á point med Burnley på 2. pladsen, men har spillet en kamp mindre. De har i de sidste 5 kampe 4-1-0 og en målscore på 12-7. De er i god form, men har spillet en del kampe imod hold fra den nedre halvdel. Dagens modstander er af en lidt anden kaliber.

, , ,

Nottingham Forest - Watford

30. januar 2014

Indsats: 379,73

Odds: 3,6125

Resultat: 4-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -440,39 (TBP -22%)

Sikke en kamp i går! Men desværre lykkedes det ikke at få en udligning i hus. Men frygt ej - der er et dejligt saftigt spil til i dag. I den anden bedste engelske række, tager Nottingham Forest imod Watford og selvom der er hele 13 point imellem de to hold, kan det meget vel gå hen og blive en uafgjort kamp. De to hold er nemlig mestre i remis'er. 

Hjemmeholdet har spillet 11 af deres 26 kampe uafgjort, har vundet 11 og har tabt 4. De ligger godt til på en 5. plads i tabellen, omend der er 7 point op til 4. pladsen. Det er primært deres manglende evne til at få afgjort kampene, som resulterer i at de ikke ligger højere. De har Wilson (indskifter forsvar) og Cohen (fast back) ude med skader. Efter alt at dømme får de Cox tilbage i angrebet og Halford tilbage i forsvaret. Hobbs, som har været på lån fra Hull, har afsluttet sit ophold og spiller derfor ikke.

Udeholdet har spillet 10 af deres 25 kampe uafgjort, mens de har vundet 7 og tabt 8. De er dog rigtig svære at slå på udebane, hvor de har 3-7-2 og altså kun har tabt 2 gange i sæsonen. De har ingen skader til dagens kamp.

I den omvendte kamp i august endte kampen 1-1 og det kunne meget vel gå samme vej i dag. Derfor er dette dagens X - endda til et yderst saftigt odds. Dén vil vi gerne ramme :-)

, , ,

Nottingham Forest - Reading

29. november 2013

Indsats: 147,11

Odds: 3,565

Resultat: 2-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -922,26 (TBP -3%)

I den 2. bedste engelske række spilles der fredagsbold i aften, hvor Nottingham Forrest og Reading møder hinanden. De to hold er en del af forfølgerfeltet til de øverste hold og kæmper for at holde kontakt med playoff zonen. 

Nottingham ligger nummer 5 med 27 point efter 16 kampe (7-6-3), med en målscore på 24-17. De startede rigtigt godt i starten af sæsonen, men på det seneste har det knebet noget med resultaterne og det har betydet at de stille og roligt er gledet væk fra toppen af tabellen. I de seneste 5 kampe har de 1-2-2 og 5-6, hvilket bestemt ikke er prangende. De har lidt problemer med skader hvor midtbanespillerne Andy Reid og David Vaughan er tvivlsomme, mens Cohen og Collins med sikkerhed er ude i aften.

Reading ligger lige udenfor playoff zonen på en 8. plads, med en målscore på 23-18. Ligesom Nottingham er de inde i en mindre formkrise og har i de seneste 5 kampe 1-3-1 og en målscore på 8-8. Også de har problemer med skader hvor "tvivlsom listen" tæller Royston Drenthe, Jason Roberts, Mikele Leigertwood og Danny Williams, mens Jem Karacan and Wayne Bridge med sikkerhed er ude. 

Begge hold kunne virkelig godt trænge til en sejr, for at komme bedre i kontakt med holdene over dem i tabellen, men frygte for at tabe vil nok være større, da det vil være et væsentligt tilbageskridt ift. at holde sig i playoff zonen. Begge hold er ramt af skader og derfor er det mig lidt en gåde at Nottingham er gjort til favoritter her. Hvis de var i stærkeste opstilling, så ja - men de har vigtige folk ude og så bred er truppen heller ikke når man spiller i den næstbedste række. 

, , ,

Wigan - Brighton

23. november 2013

Indsats: 90,-

Odds: 3,47

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -937,57 (TBP -3%)

Dagens X holder helt forfærdelig form i øjeblikket, men forhåbentlig får vi rettet op på det i dag. Beklager i øvrigt det sene tidspunkt i dag!

Dagens X kommer fra the Championship i England, hvor Wigan tager imod Brighton. Wigan ligger nummer 10 med 6-4-4 og en målscore på 17-12. De er utroligt stærke hjemme, hvor de er ubesejret i sæsonen med 4-3-0 og 12-7. De har dog lidt skadesproblemer til dagens kamp, hvor de blandt andre stadig må undvære Shaun Maloney Scott Carson, mens målmand Al-Habsi og forsvarerne Ramis og Caldwell stadig er ude, som de har været det hele sæsonen. Til gengæld forventes det at den tidligere Aston Villa spiller Marc Albrighton vil få debut på hjemmebane i dagens kamp og at James McClean er bliver klar til dagens kamp.

Gæstene fra Brighton ligger lige bagved dagens modstander i tabellen på en 11. plads med 5-6-4 og en målscore på 18-14. De er ganske solide på udebane med 2-3-2 og en målscore på 5-5. De er således utroligt skarpe i de bagerste rækker. Men de har problemer med at score mål i den anden ende. Den stærke midtbane spiller Liam Bridcutt forventes at være klar til dagens kamp, efter at have været ude i et par måneder med skade. De er stadig uden Lua Lua og Ulloa, mens det heller ikke forventes at Mackail-Smith er klar endnu. 

Hvis Brighton formår at lukke Wigans angreb ned, vil det blive en meget tæt kamp. Det kunne meget vel blive en lavtscorende taktisk affære, hvor de to hold ikke tør satse hele butikken for de 3 point af frygt for at blotte sig bagude. Ingen af holdene kan tåle at tabe kampen, hvis de skal holde nogenlunde kontakt med holdene lige over dem og holde sig inde i kampen om playoff pladserne.

, , ,

Brighton - Blackburn

9. november 2013

Indsats: 113,54

Odds: 3,4225

Resultat: 3-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2787,86 (TBP 11%)

I den næstbedste engelske række møder Brighton hjemme Blackburn. De to hold har tidligere været oppe i Premier League - og vil det nok gerne igen - men har ikke rigtig niveauet til at gøre sig helt i toppen af The Championship. 

Brighton ligger nummer 12 med 18 point (4-6-4). På hjemmebanen går det faktisk fint med at score mål - 10 stk er det blevet til i 7 kampe. Deres store problem er i den anden ende af banen, hvor de ikke rigtig formår at få lukket af og snørret sækken. De har lukket 9 ind i de 7 hjemmekampe og det har ofte betydet at de ikke har fået fuld pointhøst. De har vundet 3, spillet 3 uafgjort og har tabt 2, hvilket placerer dem på en halvsløj 15. plads på "hjemmebane tabellen". De trækkes med et par skader. De mest prominente navne er de to offensive kræfter Lua-Lua og Ulloa, men de har begge været ude i noget tid.

Blackburn ligger nummer 9 med 19 point (5-4-5). De har det svært på udebane, hvor de kun én gang har snuppet alle 3 point. Statistikken lyder 1-3-3 og 9-11. De har således meget samme problem som værterne, med at de scorer fint med mål, men de bagerste geleder formår ikke at få lukket af. De har skader til Leon Best og David Dunn, der begge er meldt tvivlsomme til kampen, men ikke forventes at blive klar. De to var dog også ude i sidste kamp, hvor de vandt 1-0 over Middlesbrough. 

Brighton har i de seneste 5 kampe 1-3-1, mens Blackburn har 2-1-2 og når begge opgør i sidste sæson blev 1-1, kunne det meget vel gå hen og blive endnu en pointdeling. Derfor er der fremragende værdi i odds 3,4225.

, , ,