Galatasaray - Chelsea

26. februar 2014

Indsats: 151,87

Odds: 3,375

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3501,21 (TBP +42%)

Sikke en skuffelse Manchester United var i går. Man må bare konkludere at de langt fra er det hold, de tidligere har været. Bevares de havde nogle skader, men de bør mindst kunne spille lige op imod Olympiakos alligevel. I dag er et andet engelsk hold, Chelsea, i gang. Ligesom Man U i går, skal de ned i en heksekeddel, men for Chelsea er destinationen Tyrkiet og ikke Grækenland.

Galatasaray har gjort det fint i dette års CL. De kneb sig overraskende videre foran Juventus og står nu overfor Chelsea i 1/16 finalen. De har gjort det rigtigt godt på det seneste og vandt derbyet imod Besiktas i weekenden med 1-0. Dén sejr må lune godt på selvtillidskontoen hos spillerne og der er ingen tvivl om at de er topmotiverede for at få et godt udgangspunkt med til England. De har kun en enkelt skade i Yilmaz, eller kan de stille i stærkeste opstilling.

Chelsea vandt alle deres kampe i gruppespillet undtagen de to kampe imod Basel, som de overraskende tabte. The special one har fået rigtigt godt styr på tropperne og bortset fra nederlaget til Manchester City i forrige uge, har de været virkelig godt kørende. De har dog lidt skadesproblemer til dagens kamp, hvor de må undvære Marco van Ginkel, mens David Luiz, Mikel og Oscar skal testes inden kampstart. Derudover må de se bort fra Nemanja Matic og Mohamed Salah som er spærret da de har spillet i turneringen for hhv. Benfica og Basel. De ved at de kommer ned til en meget svær kamp og jeg er overbevist om at Mourinho kommer med et meget defensivt udgangspunkt. De vil være meget tilfredse med en uafgjort, som de kan gøre færdigt hjemme i trygge rammer i London.

, , , ,

Olympiakos - Manchester United (1-0)

25. februar 2014

Indsats: 101,25

Odds: 4,059

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3140,51 (TBP +39%)

Endnu engang 2 i streg for dagens X. Formen er intet mindre end forrygende :-)

Dagens analyse bliver lidt kortfattet pga. tidsnød. Manchester United skal en tur til Grækenland i deres 1/16 finale. Selvom de røde djævle har været helt ved siden af sig selv i den hjemlige liga, har de faktisk gjort det ganske godt i CL, hvor de endnu ikke har tabt en kamp. På trods af at de har Nani, Phil Jones og Jonny Evans ude med skader, Mata spærret og tvivl omkring Welbeck, Rafael og Javier Hernández, har de stadig et hold som er bundrutineret og mand for mand skal være bedre end Olympiakos. De vil helt sikkert starte lidt defensivt ud, da de ved at grækerne helst skal frem og score og det skal Man U nok straffe dem for. 

Olympiakos må undvære duoen Dimitrios Siovas og Javier Saviola, mens der er tvivl om Jose Holebas.

United vil være meget glade hvis de kan vinde med en pind og derfor bliver handicap X'et dagens X.

, , , , ,

AC Milan - Atl. Madrid (1-0)

19. februar 2014

Indsats: 122,68

Odds: 3,9355

Resultat: 0-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +2546,97 (TBP +35%)

Dagens program er noget tyndt og jeg har derfor måtte være en anelse kreativ, for at finde dagens X. Valget er endt på handicap X'et (1-0) i kampen mellem Milan og Atl. Madrid. 

Milan er i gang med en, for dem, forfærdelig sæson. De ligger nummer 9 i Serie A, hvilket er langt under hvad de normalt gør. Til dagens kamp har de tilmed en del stamspillere ude. Robinho, Stephan El Shaarawy og Bryan Cristante er skadede, Keisuke Honda har allerede spillet for CSKA Moscow i CL og er derfor spærret, mens Montolivo og Muntari begge har karantæne. De har godt nok ikke tabt på hjemmebane i CL i denne sæson, men de går en meget svær aften i møde.

Atl. Madrid har været en af de helt store overraskelser i La Liga. De fører pt. ligaen og ligger og slås med Real og Barcelona om mesterskabet. De har haft en lille formdyk, hvor de tabte 3 kampe (2 gange til Real i pokalen og 1 gang imod Almeria), men vandt deres seneste kamp med 3-0 over Valladolid. De har en målscore på 15-3 i de 6 gruppekampe og har været aldeles frygtindgydende. Tiago, Filipe Luis og Javier Manquillo er skadet til dagens kamp, hvilket naturligvis er en svækkelse, men til gengæld vendte David Villa tilbage i 3-0 sejren over Valladolid. 

Selvom Atl. Madrid har haft en lille formkrise, bør et meget svækket Milan hold være til at gabe over. Diego Costa og David Villa på toppen, bliver noget af en mundfuld for italienerne og selvom de har masser af rutine, tror jeg ikke de kan holde Atletico fra faddet. Dagens X er et spil på at Atletico vinder med præcis 1 mål. Dutching af 0-1, 1-2 og 2-3 giver meget fine odds 3,9355.

, , , , ,

Manchester City - Barcelona 1-1 2-2 3-3

18. februar 2014

Indsats: 81,79

Odds: 3,5175

Resultat: 0-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2186,85 (TBP +30%)

I dag åbner Champions league igen dørene og vi er nået til knockout fasen. Det er nu det begynder at blive rigtig sjovt. Jeg skal love for at vi på "premiere" aftenen bliver serveret en lækkerbidsken af rang: Manchester City - Barcelona. I mine øjne er det faktisk to af favoritterne til at vinde CL i denne sæson, som står overfor hinanden i dag. Desværre må vi tage afsked med det ene hold, men hvem det bliver er ikke til at gisne om. 

Manchester City har været uhyggeligt stærke på hjemmebane i PL i år, mens det har knebet noget mere på udebane. De har dog slået Bayern München på udebane i dette års turnering. De må i dag undvære Milner, som er ude med karantæne, samt Sergio Agüero og Matija Nastasic, der begge er ude med skader. Til gengæld er Fernandinho med i truppen igen, omend det er tvivlsomt at han sniger sig ind i start 11'eren. Sidste år fik de slet ingen sejre i turneringen, men i år har de været anderledes effektive. De har både forsvaret til at stække de stærke Barcelona spillere og har de offensive kræfter, som kan gøre ondt på selv de bedste forsvar i verden.

Barcelona behøver ingen særlig introduktion. Deres hold er intet mindre end fantastisk og selvom Messi er i særklasse, er der ingen på holdet som falder igennem. De har ingen skader til i aften og med Neymars opvisning i weekenden, får City's forsvar helt sikkert noget at se til. Det store problem for Barcelona er at de ikke er specielt gode til at spille ude imod engelske hold. De har ikke vundet i de sidste 5 udekampe i England (2 uafgjorte og 3 nederlag). 

Begge hold er i stand til at score mål og selvom det nok bliver en lidt nervøs start, er jeg sikker på at vi får mål at se. Men de to mandskaber er så stærke offensivt at de næppe kan holde hinanden fra at score. Jeg nægter at tro på at kampen bliver 0-0 og har derfor dutchet 1-1, 2-2 og 3-3 til meget smukke 4,5055, men jeg mener i øvrigt at der også er fin værdi i det almindelige X til 3,5175.

, , , ,

Plzen - CSKA Moskva

10. december 2013

Indsats: 123,85

Odds: 3,47

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -256,83 (TBP -1%)

Dagens X er fundet i Champions League. I en af de mere kedelige kampe i denne runde, tager Plzen imod CSKA Moskva. Plzen har endnu ikke fået point i Champions League og har heller ikke score på hjemmebane endnu. De har ikke nogen skader til aftenens kamp og har en teoretisk chance for at nå Europa League. Men det kræver at de slår CSKA med mindst 2 mål. 

CSKA skal bare have uafgjort for at indløse billet til Europa League. De kan ikke nå hverken Manchester City eller Bayern og derfor kommer de nok med en defensiv indstillig til kampen. De må dog undvære deres goalgetter Seydou Doumbia og forsvareren Vassili Berezoutski. Jeg tror dog ikke at russerne får problemer med at dæmme op for et tjekkisk hold, som nok inderst inde ved at slaget er tabt.

, , ,

Leverkusen - Manchester United

27. november 2013

Indsats: 65,38

Odds: 3,3275

Resultat: 0-5 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -677,07 (TBP -2%)

Dagens X er fundet i Champions League, hvor holdene så småt er på vej ind i den afgørende fase mhp. advancement fra gruppespillet. I Tyskland tager Leverkusen imod Manchester United og det kan meget vel blive en kamp, hvor en pointdeling kan blive aktuel.

Leverkusen ligger nummer 2 i gruppen med 7 poin og en målscore på 8-5. 4 af de mål der har lukket ind, var i det omvendte opgør, hvor ManU vandt 4-2. I de to sidste kampe har de holdt buret rent. Tyskerne har en del problemer med skader, hvor forsvareren Reinartz (starter), backen Boesnich (starter), kanten Sidney Sam (starter) og kanten Hilbert (indskifter) alle er ude. 

Hvis Man U. havde kunne stille i stærkeste opstilling, ville Leverkusen være ilde stedt pga. alle deres skader. Men Man U. har mindst lige så store problemer med skader. Til aftenens kamp må de undvære Van Persie, Rafael, Carrick og Fletcher pga. skade, mens Fellaini er ude med karantæne. Der er stadig tvivl om Kagawa, Vidic og Phil Jones, så hvis de ikke bliver klar, ser det endnu sværere ud for Man U. De har naturligvis en bred trup, men der er også grænser for hvad den kan bære. De måtte således også nøjes med 2-2 ude imod Cardiff i weekenden. Men eftersom at de trods alt fører gruppen med 8 point, så ser det ikke helt skidt ud for englænderne, hvis de kan slippe fra Tysklan med 1 point.

Det bliver nok en ret rodet kamp pga. de mange fravær fra begge hold. Hvis Shaktar vinder over Real Sociadad, går de på 8 point. Men de har Man U ude i sidste kamp og det er trods alt svært at se Shaktar vinde på Old Trafford. Ergo vil en pointdeling passe både Leverkusen og Man U helt fint, da de har fat i den lange ende ift. advancement fra gruppen.

, , ,

Celtic - AC Milan

26. november 2013

Indsats: 43,59

Odds: 3,28

Resultat: 0-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -611,68 (TBP -2%)

Efter 13 missere i streg lykkedes det endelig! Det holdt ellers hårdt med en tidlig 2-0 føring til West Brom, men vi jo alle at 2-0 er den farligste føring.

Aftenen står i Champions Leagues tegn. Der spilles også bold i de næstebedste engelske rækker og selvom der også her var et par interessante spil, endte det med at blive opgøret i Skotland imellem Celtic og Milan, som danner rammen om Dagens X.

Celtic har en helt vanvittig hjemmebane, hvor selv de bedste hold har det svært - spørg bare Barcelona. Celtic er virkelig godt kørende i den hjemlige liga, hvor de endnu ikke har tabt. Den skotske liga er naturligvis slet ikke lige så stærk som den italienske, men ikke desto mindre må spillerne have en masse selvtillid med i bagagen. De har stadig en teoretisk chance for at gå videre hvis de vinder i aften og hvis jeg kender skotterne ret vil de forsøge at gribe den. De må undvære starteren Scott Brown (midtbane) og reserven Biton (midtbane) pga karantæne, mens starteren Adam Matthews (forsvar) er ude med skade. 

Milan har store problemer i den hjemlige liga, hvor de kun har hentet 3 point i de sidste 5 kampe og det er langt fra det effektive Milan hold vi kender. Men når man kigger ned over skadeslisten er det ikke så underligt. Når man skal udvære profiler som Zaccardo, El Shaarawy og Muntari, vil de fleste hold have det svært. Ydermere er Mexes tvivlsom i forsvaret, men når muligvis at blive klar. Det er dog stadig et bundrutineret italiensk mandskab, som véd at hvis de klarer uafgjort i aften, kan de selv klare ærterne hjemme imod i Ajax i sidste kamp.

Italienerne er kendt for at spille på resultatet og jeg er ikke i tvivl om at de stiller sig tilbage og forsvarer dybt. De kan håbe på en scoring på en hurtig kontra, som kan lukke luften ud af Celtic mandskabet. 

, , ,

Dortmund - Arsenal

6. november 2013

Indsats: 155,46

Odds: 5,1895

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2319,13 (TBP 9%)

Flot resultat i går af FCK, som løb med alle 3 point imod Galatasaray. Det hold hårdt med at holde tyrkerne fra fadet i de sidste 15 minutter, til tyrkernes og Dagens X's store frustration. 

Men vi må op på hesten igen. Desværre syntes jeg at dagens program ser en anelse svært ud ift. at finde et godt bud på et X. Ajax - Celtic har været i kikkerten, men Celtic er som nat og dag ude og hjemme. De spiller fremragende hjemme i Skotland, mens det kniber gevaldigt på udebane - og imod et Ajax hold som i den grad har kniven på struben, får de det svært. 

Valget er i stedet faldet på Dortmund - Arsenal og det er primært ud fra en betragtning af at jeg syntes at oddset er alt, alt for højt på X'et. Dortmund er et fantastisk mandskab - ingen tvivl om det - men de er oppe imod et Arsenal mandskab, som de var heldige at slå 1-2 i London for 2 uger siden. Englænderne har disciplinen til at holde sig til Wengers taktiske oplæg, samt individualister i Giroud, Özil og Ramsey som kan afgøre kampe på egen hånd (og i samarbejde for den sags skyld).

Dortmund må stadig undvære Gündogan og Piszczek, men det forventes Subotic glider ind i start 11'eren, efter at have været hvilet i weekendens kamp. Sebastian Kehl skulle også være blevet sin skade kvit, men det forventes at Sahin og Bender foretrækkes og at han derfor starter på bænken.

Arsenal har stadig en del skadesproblemer, men de har heldigvis en trup, som er bred nok til stadig at holde et utroligt højt niveau, hvilket de har vist i den hjemlige liga. Af de mest markante navne er Flamini, Walcott og Wilshire ude, mens det forventes at Gibbs, som gjorde det fremragende i den omvendte kamp, er blevet den skade kvit, som han fik i opgøret imod Liverpool.

X'et kan fås helt oppe i 4,33 hos Bet365, hvilket er rystende højt i mine øjne. På Betfair kan man pt. få 4,23 og det er også ekstremt højt. Alle odds over 4 er der i mine øjne værdi i - 1 ud af 4 kampe vil minimum ende uafgjort og derfor er der værdi. Jeg har dog valgt at lave en ekstra flabet løsning. Det er næsten utænkeligt at kampen ender målløs, derfor har jeg dutched 1-1, 2-2 og 3-3 på Betfair, hvilket giver mig fremragende 5,1895. Det spil er der kæmpe værdi i!

, , ,

FC København - Galatasaray

5. november 2013

Indsats: 103,64

Odds: 3,4225

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2474,59 (TBP 10%)

I aften går det igen løs i Champions League og det er her Dagens X kommer fra. FCK har efter en yderst sløj start på sæsonen, stille og roligt fået noget mere styr på tropperne. De er støt og roligt på vej op igennem tabellen i Superligaen og dén optimisme tager FCK'erne nok med på banen i aften imod Galatasaray.

Købehavnerne fik et hårdt tilkæmpet point da Juventus gæstede Parken og det var nok det første tegn på at formen begyndte at pege i den samme retning. De er i dag uden Delayney, som har karantæne, men ellers har Solbakken alle mand til rådighed.

Tyrkiske Galatasaray er, ligesom FCK, rigtigt godt kørende efter en skidt start på sæsonen. De har vundet deres seneste 4 kampe (3 i ligaen og 1 imod FCK i CL) og de har indledt jagten på Fenerbache, som fører den tyrkiske liga. De har et bedre hold end FCK - ingen tvivl om det - med et par store stjerner, som kan gøre en forskel på egen hånd. Men i dag er de uden Wesley Sneijder, Hamit Altintop og keeperen Fernando Muslera, hvilket kan få betydning for det ellers stærke hold. Jeg hæfter mig i sær ved at det er reserve keeperen Iscan som kommer til at spille. Det er aldrig nemt for et forsvar, når der kommer en ny keeper ind. Mange af de indforståede aftaler sidder måske ikke helt i skabet og det kan skabe muligheder for FCK. Omvendt har de Drogba på toppen som tilsvarende kan gøre det onde ved FCK-mandskabet. 

Jeg tror det bliver en rigtig "tju-bang" kamp, hvor begge hold spiller friskt til. Men med de skader som Galatasaray trækkes med har FCK chancen for at få noget med hjem. Jeg syntes egentlig at de er rigtig fin værdi i 3,4225 på Betfair.

, , ,

Bayer Leverkusen - Shakhtar Donetsk

23. oktober 2013

Indsats: 79,22

Odds: 3,60

Resultat: 4-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +1536,61 (TBP 7%)

Tyske Leverkusen tager imod Shakhtar Donetsk. Tyskerne er kommet hæderligt fra start i gruppe A, hvor de startede med at tabe ude til Man Utd. (4-2) for derefter at vinde over Real Sociadad hjemme (2-1). I den hjemlige liga går det også godt, hvor de pt. ligger nummer 3. De måtte dog have lidt hjælp i kampen imod Hoffenheim, hvor "spøgelsesmålet" hjalp dem til en 2-1 sejr. Den tidligere Liverpool forsvarskrumtap Sami Hyypia er træner, men har må i aften se bort fra den vigtige defensive midtbane Bender, der er ude med en skade.

Shakhtar har faktisk fået flere point på kontoen end Leverkusen. De vandt deres første kamp ude imod Real Sociadad (0-2) og herefter fik de 1-1 hjemme imod Man Utd. De ukrainske mandskab ligger nummer 2 i den hjemlige liga, hvor de har 9-2-2. De har masser af erfaring på holdet og de viste sidste år at de sagtens kan spille op med de bedste. På udebane spillede de 1-1 med Juventus, tabte knebent 2-3 til Chelsea (som de i øvrigt slog hjemme 2-1) og slog Nordsjælland 2-5. Der er ingen skadesproblemer i den ukrainske trup.

Hvordan Leverkusen kan gøre til halvstore favoritter i denne kamp, hvor oddset på 1-tallet er nede i 1,95 (Tipico) er mig helt uforståeligt. Et tysk uden deres defensive styrmand på midten, imod et ukrainske hold, som har vist ved flere lejligheder at de sagtens kan være med i den europæiske top, kan på ingen måde vinde mere end halvdelen af opgørene og derfor er odds 1,95 helt i skoven. Det udnyttes ved at drage fordel af et X som er alt for højt betalt.

, , ,