Lyngby - AC Horsens

21. november 2013

Indsats: 40,-

Odds: 3,755

Resultat: 1-2 Tabt

Profit siden 15-05-2013: -787,57 (TBP -3%)

Vi starter jagten på at komme tilbage i grønt, med torsdagskampen fra den danske 1. division. Rullen er startet op med 2.000,- og derfor er første indsats 40,- (2% af 2.000,-).

Det er et rigtigt topopgør der udspilles på Lyngby stadion i aften, hvor Lyngby tager imod Horsens. Begge hold har været utroligt stærke i den første halvdel af sæsonen.

Lyngby ligger på 3. pladsen med 9-2-6 og en målscore på 28-22. På hjemmebanen har de i særdeleshed været stærke, hvor de kun har sat 5 point til ud af 27 mulige (7-1-1 og 18-6). De har ingen skader til dagens kamp og den eneste de må undvære er således Brandruo, der er i karantæne. De tabte i sidste runde 3-0 til Hobro på udebane og der er ingen tvivl om at der efter denne kamp er blevet uddelt skideballer til forsvaret. Dét regner jeg med at vi får at se i dag, hvor de blå vil være opsatte på at holde Horsens fra fadet. 

Gæsterne fra Horsens har været knivskarpe på udebane. De har 6-1-1 og en målscore på 21-10. Med de stats er de det bedste udehold i ligaen og de er dermed helt klart et hold som kan byde Lyngbys mandskab op til dans. De må dog undvære Morten Rasmussen pga. skade, men til gengæld kommer rutinerede Retov og Drachmann tilbage i truppen. 

De to hold mødtes 3 gange i forrige sæson i Superligaen. Her blev de 2 uafgjort, mens Horsens vandt det 3. opgør 1-2. Der er selvfølgelig løbet noget vand under broen siden, men grundstammen på begge hold er stadig den samme. Horsens er overraskende store favoritter til dagens opgør, hvilket overrasker mig lidt. Derfor er der, i min optik, rigtig god værdi i odds 3,755!

, , ,

Fredericia - Vejle

18. november 2013

Indsats: 918,47

Odds: 3,47

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +630,13 (TBP 2%)

6 missere i streg og nu begynder det for alvor at stramme til. Der er 2 skud mere i bøssen og hvis de misser tager vi tabet. Weekenden var også lidt svær på grund af det meget sparsomme program, men heldigvis er der et fremragende spil klar til i aften. 

I 1. division er der lokalopgør imellem Fredericia og Vejle. De to hold ligger stort set side i tabellen på hhv. 7. og 6. pladsen og der er kun 1 point der skiller de to hold. Hjemmeholdet fra Fredericia har været inde i en god stime, men har ramte et par bump på vejen. De har 3-0-2 og 13-5 i målscore. De tabte i sidste runde knebent 1-0 ude til Lyngby. Hjemme har de en solid hjemmebane med 4-2-2 og 20-14.

Vejle har, ligesom værterne, haft en god stime, men har også ramt lidt modstand. De har i de seneste 5 kampe 2-2-1 og 8-2. De tabte 1-2 hjemme til Silkeborg i sidste runde. De 2 mål Silkeborg scorede var første gang der blev lukket ind siden Brønshøj i slutningen af september. De holdte således nullet i 6 kampe i streg i ligaen. 

De to hold har naturligvis spillet masser af indbyrdes kampe og af de 6 seneste opgør er 5 endt uden vinder. Når man holder dét sammen med at det er et lokalopgør imellem to hold, som ligger side om side i tabellen, er der utvivlsomt kæmpe værdi i odds 3,47. Vi krydser fingre for at de deler i porten i aften!

, , ,

HB Køge - Hvidovre

17. november 2013

Indsats: 612,31

Odds: 4,23

Resultat: 3-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +1548,60 (TBP 6%)

Et halv tyndt program på denne søndag i landsholdspausen, men det er alligevel lykkedes at finde et spil med masser af værdi i. I Nordicbet ligaen møder Køge Hvidovre og det er godt nok to hold med vidt forskellige ambitioner, men formkurverne ser meget ens ud. 

Køge ligger nummer 5 med 7-4-5 og en målscore på 20-17. De har mistet pusten lidt på det seneste. I sidste runde tabte de 2-1 ude til Vendsyssel og de har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og 6-6. De har således lidt svært ved at finde rytmen i øjeblikket.

De tager i dag imod Hvidovre og det er jo nærmest et lokalopgør. Der er i hvert fald ikke langt til Køge og eftersom at vejret er flot, må det forventes at der kommer masser af opbakning til Hvidovre. De har i de sidste 5 kampe 1-2-2 og 4-9. Efter en meget sløj periode har de dog fået noget bedre styr på spillet og har i de sidste 3 kampe spillet 1-1 hjemme imod topholdet fra Hobro, slået AC Horsens ude 2-0 og har spillet 0-0 imod AB. 

Det virker helt skævt at oddset er så lavt på Køge. Det ligger helt nede i 1,62, hvilket svarer til en sandsynligheden for en Køge-sejr skal være større end 62%, hvilket er helt i skoven, når man ser på formen. Derfor er der super værdi i X'et til 4,23 på Betfair.

, , ,

Hobro - Lyngby (0-1)

14. november 2013

Bemærk at Dagens X i dag er et handicap X!

Indsats: 181,43

Odds: 4,211

Resultat: 3-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +2841,25 (TBP 11%)

Endnu en dag med et utroligt tyndt kampprogram. Men kampen imellem Hobro og Lyngby fra den danske 1. division har dog fanget øjet. 

Hobro har været den helt store overraskelse i denne sæson. De fører rækken sikkert med 35 point for 15 kampe og har hele 6 point ned til Horsens og dagens modstander Lyngby - og de Hobro har endda en kamp til gode. Hobro har vundet samtlige af deres 7 hjemmekampe med målscore på 18-7. Det der er interessant i denne sammenhæng er at alle deres hjemmekampe er vundet med præcis 1 mål, bortset fra den første kamp i sæsonen, hvor de slog Silkeborg med 5-0. 

Lyngby er bestemt med i favoritfeltet til at vende tilbage til Superligaen og indtil videre ser det ganske fornuftigt ud. Men de er dog klart stærkest hjemme i Lyngby. På udebane kniber det lidt mere med at få point med hjem. De har 2-1-4 og 10-13 i deres 7 hidtidige udekampe. De har dog fået stabiliseret spillet en del på det seneste og har ikke tabt i de sidste 6 kampe (4 sejre og 2 uafgjorte). I aften har de dog en lang tur til Hobro og skal møde et Hobro mandskab som er fuld af selvtillid. 

Det almindelige X er fristende, men det endte med at blive et handicap X, fordi Hobro lige ser en anelse mere skarpe ud pt. Ved at dutche 1-0, 2-1 og 3-2 på Betfair får man 4,211 og det er der fremragende værdi i, når man ser på statistikken. Bet365 har det almindelige handicap X til odds 4,00.

, , , ,

AC Horsens - HB Køge

17. oktober 2013

Indsats: 100,32

Odds: 3,90

Resultat: 1-3 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +831,39 (TBP 4%)

Endnu en dag med et ret tyndt program. Dagens kamp er således ikke den mest oplagte til DagensX, men hvis man tager værdibrillerne på (http://dagensx.dk/page/V230;rdi-i-betting.aspx), er der alligevel en kamp som springer i øjnene. 

I 1. division mødes nedrykkerne fra sidste sæson, AC Horsens, med forrige års nedrykkere fra HB Køge. AC Horsens er pt. nummer 2 i rækken, men deres form har været nedadgående i de seneste par kampe. I de sidste 5 kampe har de 2-2-1 og en målscore på 12-10. Deres store problem er at holde modstanderen fra at score. 

Køge ligger nr. 6 i rækken og har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og målscoren 6-6. De formår således ofte at holde modstanderen fra fadet, men til gengæld kan det knibe lidt med at score i den anden ende. Meget afhænger af topscoreren Jeppe Kjær. Netop Kjær scorede det enlige mål, da de to hold mødtes i Køge i starten af sæsonen. Denne kamp viser at Køge-mandskabet godt kan spille op med jyderne. Derfor undrer det meget at Horsens er gjort til så store favoritter. Pt. kan man få ca. 1,60 på Horsens, hvilket svarer til at de skal vinde mere end 62,5% af gangene og det tror jeg slet ikke på hænger sammen. Den gode bivirkning ved at jyderne er gjort til store favoritter er at X'et er tilsvarende højt. Odds 3,90 hos Tipico er der bestemt værdi i.

, , ,

Hobro - Køge

9. september 2013

Indsats: 347,56

Odds: 3,70

Resultat: 2-1 Tabt

Profit siden 15-05-2013: +3523,23 (TBP 32%)

En kæmpe misser i går, hvor jeg må sige at jeg helt fejlvurderet Hvidovre. De var ikke i nærheden at stjæle point fra Horsens. Allerede 5 minutter inde i kampen, kunne jeg godt se at det blev gevaldigt op ad bakke.

Nuvel, jeg må op på hesten igen og jeg forsøger igen med et spil fra den danske 1. division. I aften møder den store overraskelse fra Hobro hjemme Køge. Hobro har vundet 5 ud af 6 kampe i denne sæson. Kun sidste kamp imod Lyngby er tabt. Spørgsmålet er om Hobro har spillet en anelse over evne og at nederlaget til Lyngby har punkteret selvtilliden en lille smule. 

De skal i hvert fald møde et Køge hold, som har vendt en lidt slingrende start på sæsonen, ved at vinde deres 2 seneste kampe over hhv. Vendsyssel og nedrykkerne fra Horsens. 

I sidste sæson spillede de to hold imod hinanden 3 gange, hvor det blev til 2 uafgjorte og en enkelt 1-0 sejr til Hobro. Dermed kan det vist roligt sige at de to hold spiller tætte kampe. Der er ikke umiddelbart nogle skader og karantæner, så begge hold kan stille i stærkeste opstilling. Jeg tror at Køges opadgående form og Hobros meget fine form, vil udligne hinanden og Køge får 1 point med hjem fra det nordjyske.

, , ,

Vejle - Lyngby

31. juli 2013

Indsats: 54,24

Odds: 3,668

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 15-05-2013: 1657,89 (TBP 56%)

Oddset er et gennemsnits odds fra Betfair, da jeg ikke fik matchet hele beløbet på 3,70.

, , ,