Tottenham - Wolves

15. januar 2012

Tottenham var naturligvis store favoritter mod Wolves. Ikke umiddelbart den store værdi i Tottenham, men da de kommer bagud spiller jeg 1-tallet @ 1.95. Jeg trader ud da Tottenham udligner til odds 1.65, for en god lille profit på 25,-.

, ,

Rochdale - Stevenage

15. januar 2012

En kamp mellem 2 tilsyneladende meget lige hold, men som endte med at gå helt skævt. Jeg backer X'et @ 3,50 inden kampen, hvilket jeg syntes var fremragende værdi. Rochdale kommer bagud efter 17 minutter, hvilket kunne være værre, da der stadig er god tid til en udligning. Desværre kommer de bagud 2-0 lige efter pause og her burde jeg have tradet mig ud og taget et lidt mindre tab. Det ender med at de falder helt sammen og taber 5-1 og jeg taber min indsats på 170,- Shit happens...

, ,

Bury - Sheffield United

15. januar 2012

Sheffield har været absolut forrygende gennem det sidste stykke tid og mod Bury, som kæmper noget mere med formen, var Sheffield en relativt stort favorit. Jeg syntes ikke at odds'et var helt højt nok inden kampen, men da jeg så at der var uafgjort ved halvleg og 2-tallet stod i 2.44, men jeg at der var rigtigt god værdi at hente. Trænerens tilretninger i pause havde, som håbet hjulpet, og Sheffield kommer foran efter 52 minutter og jeg trader ud i odds 1.37 for en profit på 126,-.

, ,

Modena - Reggina

14. januar 2012

God start på weekendens trading. Modena mod Reggina i den 2. bedste italienske række, som er notorisk kendte for masser af uafgjorte. X'et inden kampstart var helt oppe i 3.20, hvilket var en ren gave, når man tager i betragtning af det er en kamp mellem et Reggina hold i stor krise, som har spillet 2-5-3 i de sidste 10 kampe, med hjemmeholdet Modena, som har 2-4-4 i de 10 seneste. Jeg trader ind til 150,- til odds 3.20 og ved pausen står den 1-1 og jeg trader ud til odds 2.35 til en fin profit på 55,-.

God start på lørdagens trading!

, , ,

To skridt frem og ét tilbage

13. januar 2012

Fredag aftens trades endte med at blive 2 skridt frem og 1 tilbage. Eller rettere 2 skridt tilbage og 2 frem.

Nocerina - Sassuolo

En meget lige kamp, hvor jeg egentlig ville have spillet krydset allerede inden kampstart, men fik det ikke gjort da jeg også måtte underholde fruen i huset lidt. Jeg tradede ind i kampen lidt inde i 2. halvleg til odds 1.84 for 150,-. Desværre scorede Sassuolo lige efter og Nocerina formåede ikke at udligne. Jeg tradede ud for et tab på 137,- et par minutter før slutfløjtet. Jeg burde nok have traded ud lidt tidligere i stedet for at være stædig.

Celta Vigo - Gimnastic

Ud fra statistikkerne på Soccerstats.com vurderede jeg at Celta Vigo nok ville vinde, men ikke nogen storsejr. Da de kom foran 1-0 midt i 2. halvleg, så jeg derfor god værdi i at backe resultatet 1-0. Jeg købte til 2.26 for 150,- og tradede ud til odds 1.73 små 10 minutter senere, for en profit på 44,-. Fordelen ved at trade på resultatet er at oddset falder relativt hurtigt, men til gengæld er der ingen chance for at trade ud eller at det andet hold får vendt markedet igen med endnu en scoring.

Pacos Ferreira - Maritimo

En lige kamp mellem et hjemmehold lige over stregen og et udehold der ligger i midten af rækken - et klassisk X. Jeg trader ind i markedet ved halvleg ved at købe X'et @ 2.44 for 150,-. Hjemmeholdet scorer midt i 2. halvleg, men Maritimo formår heldigvis at udligne 10 minutter før tid og jeg kan trade ud til odds 1.33 for en profit på 121,-. Jeg kunne herefter ikke nære mig for at spille en 10,- på udeholdet til odds 25 - uden at den dog gik hjem. Kampen gav dog alligevel en fin profit på 111,-.

Aftenen ender således ud med en profit på en lille 20'er. Selvfølgelig ikke den bedste start på weekenden, men i det mindste med plus på bundlinjen og det er det vigtigste!

, , , , , , ,

Academica - Oliveirense

13. januar 2012

En kamp mellem 2 meget lige hold fra Portugal. Planen var at backe X'et inden kampen startede og trade ud når jeg ramte 40,- profit (ca 27% profit). Jeg backede X'et @ 3.25 for 150,- og tradede ud igen da odds'et var nede i 2.62 for en profit på 32,- hvilket er en TBP på 121%. Grunden til at jeg tradede ud lidt tidligere, var at da odds'et var nede i 2.62 var der gået 35min af kampen, hvilket var lidt længere end forventet.

For at ramme mit mål på 40,- profit, skulle jeg nok have blevet i markedet indtil halvleg og måske lidt længere. Set i retrospekt er det naturligvis den chance man tager ved at backe ved kampstart, da odds'et er det højere og der dermed skal layes (sælges) til et højere odds.

, ,

Napoli - Cesena

13. januar 2012

Napoli var kæmpe favoritter mod Cesena i den italienske cup, så da Cesena bragte sig foran midt i 1. halvleg, mente jeg at der var en mulighed for finde noget værdi i at spille på Napoli. Jeg back'ede 1-tallet @ 2.12 for 150,- da jeg mente at Napoli var så meget bedre, at de nok skulle score mindst ét mål. Napoli udligner midt i 2. halvleg og oddset faldet til ca. 1.90 og jeg kunne trade ud med en profit på omkring 20,-. Jeg vælger at lade væddemålet stå med forventning om at Napoli scorer igen.

Da der mangler 10 minutter og Napoli ikke har scoret trader jeg ud for et tab på 10,-. Jeg vælger at trade ud for at begrænse et evt. tab. Der er kun 10 minutter tilbage og jeg taber 150,- hvis Napoli ikke får scoret, derfor vurderer jeg at jeg hellere vil trade ud og tage tabet på 10,-.

Napoli nåede i øvrigt at score 5 minutter før tid - men jeg mener dog stadig at jeg traf den rette beslutning ved at beskytte min rulle.

, , ,

Neath - Port Talbot

13. januar 2012

En kamp fra Wales, hvor Neath var store favoritter - omkring 1,35 så vidt jeg husker. Umiddelbart ingen værdi i at spiller på kampen, men da Port Talbot kom foran 0-1 midt i 1. halvleg, hvorefter Neath udligner til 1-1. X'et står i 2.32 og vælger at backe X @ 2.32. I bakspejlet burde jeg i stedet have back'et 1-tallet. Umiddelbart efter jeg har placeret mit spil kommer PT foran igen. Hvis der skulle scores mens jeg var i markedet, var det trods alt heldigt at det var underdog'en der scorede. Neath udligner i 86. minut og jeg trader ud til 1.37 til en fin profit på 87,- og en tilbagebetalingsprocent på 158%.

Neath scorede i øvrigt igen og vandt kampen, men det var ikke noget jeg havde lyst til at satse på. Jeg forsøger som udgangspunkt altid at trade ud, lige så snart jeg har ramt 25-30% i profit.

,

Rizespor - Gaziantepspor

13. januar 2012

En kamp i den tyrkiske cup-turnering, mellem Rizespor og Gaziantepspor. Førstnævnte ligger i 2. bedste række, men har blandt andet den tidligere Brøndby angriber Jallow, samt wonderkid'et der aldrig rigtigt blev til noget, Freddy Adu, i truppen. For den tyrkiske 2. division, er disse to spillere store profiler og det siger noget om klubbens ambitionsniveau og de ligger da også på 2. pladsen i ligaen á point med førerholdet.

Modstanderen fra Gaziantepspor ligger lige over stregen i den bedste liga. Umiddelbart ligner det et meget lige match mellem et hold fra den tunge ende af den bedste række og et hold i toppen af næstbedste række, men en lille fordel til hjemmeholdet - specielt når man ser i lyset at Gaziantepspor kun har scoret i 6 mål i 9 kampe på udebane - ganske vidst i ligaen, men det fortæller stadig en historie om et tandløst angreb.

Ved pause er Rizespor foran 1-0 og da det er tvivlsomt at Gaziantepspor kan komme tilbage, pga deres ineffektive angreb, købes 1-tallet til odds 1,51 for 150,-.

Gaziantepspor udligner desværre lige efter pausen, men jeg vælger at tro på hjemmeholdet og de scorer til 2-1 efter 59 minutter. Jeg vil trade ud til omkring 1,20 som forventes at ramme omkring 80. min, men inden da scorer hjemmeholdet igen og jeg trader ud til odds 1,02 for en profit på knap 70,-. Det giver en ROI på omkring 147%, hvilket er mere end godkendt.

Man kunne godt have valgt at tro på at hjemmeholdet ville holde hjem, da der kun var 11 min + tillægstid tilbage, men 1 fugl i hånden osv. Gaziantepspor fik i øvrigt reduceret til 3-2, så det var nok ikke en helt dårlig idé at trade ud.

,