Galatasaray - Chelsea

26. februar 2014

Indsats: 151,87

Odds: 3,375

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3501,21 (TBP +42%)

Sikke en skuffelse Manchester United var i går. Man må bare konkludere at de langt fra er det hold, de tidligere har været. Bevares de havde nogle skader, men de bør mindst kunne spille lige op imod Olympiakos alligevel. I dag er et andet engelsk hold, Chelsea, i gang. Ligesom Man U i går, skal de ned i en heksekeddel, men for Chelsea er destinationen Tyrkiet og ikke Grækenland.

Galatasaray har gjort det fint i dette års CL. De kneb sig overraskende videre foran Juventus og står nu overfor Chelsea i 1/16 finalen. De har gjort det rigtigt godt på det seneste og vandt derbyet imod Besiktas i weekenden med 1-0. Dén sejr må lune godt på selvtillidskontoen hos spillerne og der er ingen tvivl om at de er topmotiverede for at få et godt udgangspunkt med til England. De har kun en enkelt skade i Yilmaz, eller kan de stille i stærkeste opstilling.

Chelsea vandt alle deres kampe i gruppespillet undtagen de to kampe imod Basel, som de overraskende tabte. The special one har fået rigtigt godt styr på tropperne og bortset fra nederlaget til Manchester City i forrige uge, har de været virkelig godt kørende. De har dog lidt skadesproblemer til dagens kamp, hvor de må undvære Marco van Ginkel, mens David Luiz, Mikel og Oscar skal testes inden kampstart. Derudover må de se bort fra Nemanja Matic og Mohamed Salah som er spærret da de har spillet i turneringen for hhv. Benfica og Basel. De ved at de kommer ned til en meget svær kamp og jeg er overbevist om at Mourinho kommer med et meget defensivt udgangspunkt. De vil være meget tilfredse med en uafgjort, som de kan gøre færdigt hjemme i trygge rammer i London.

, , , ,

Olympiakos - Manchester United (1-0)

25. februar 2014

Indsats: 101,25

Odds: 4,059

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +3140,51 (TBP +39%)

Endnu engang 2 i streg for dagens X. Formen er intet mindre end forrygende :-)

Dagens analyse bliver lidt kortfattet pga. tidsnød. Manchester United skal en tur til Grækenland i deres 1/16 finale. Selvom de røde djævle har været helt ved siden af sig selv i den hjemlige liga, har de faktisk gjort det ganske godt i CL, hvor de endnu ikke har tabt en kamp. På trods af at de har Nani, Phil Jones og Jonny Evans ude med skader, Mata spærret og tvivl omkring Welbeck, Rafael og Javier Hernández, har de stadig et hold som er bundrutineret og mand for mand skal være bedre end Olympiakos. De vil helt sikkert starte lidt defensivt ud, da de ved at grækerne helst skal frem og score og det skal Man U nok straffe dem for. 

Olympiakos må undvære duoen Dimitrios Siovas og Javier Saviola, mens der er tvivl om Jose Holebas.

United vil være meget glade hvis de kan vinde med en pind og derfor bliver handicap X'et dagens X.

, , , , ,

Parma - Fiorentina

24. februar 2014

Indsats: 96,83

Odds: 3,28

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3241,76 (TBP +41%)

Sikke en afslutning i dagens X kampen. Jeg så ikke kampen, men fik besked om at AAB havde scoret til 1-2 på min livescore app og var i gang med at ærgre mig, da Brøndby strøg op og udlignede lige bagefter - herligt! Der er god vind i sejlene i øjeblikket med 4 rigtige ud af de sidste 7. Det forsøger vi at bygge videre på, med en kamp fra den italienske Serie A, hvor Parma tager imod Fiorentina.

Parma er i forrygende form og har ikke tabt i ligaen 12 kampe i streg. Sidst de ikke fik point til kontoen var den 2. november, hvor de tabte 0-1 til Juventus. De må i dag undvære midtbanen Acquah, som er ude med skade. Men derudover har de ingen skader eller karantæner at bekymre sig om. Selvom de er i rigtig god form, vinder de ikke helt nok kampe til at blande i sig i toppen. Det viser hjemme statistikken også med al tydelighed: 5-5-2 og 17-13 i målscore. De taber meget sjældent, men scorer ikke helt nok mål til at komme op i den sjove ende af tabellen.

Fiorentina gave Esbjerg en fodboldlektion og ligger også godt fremme i ligaen. De ligger nummer 4 og jager Napoli, som pt. indtager 3. pladsen som giver adgang til CL-kval. Der er dog 6 point op og det ser ud til at være en svær opgave for Viola. De har tilmed kæmpet lidt med formen, hvor de har 2-1-2 i de sidste 5 kampe. Valero vender tilbage efter karantæne, men de må undvære Rossi. 

Den omvendte kamp tidligere på sæsonen endte 2-2 og i sidste sæson spillede de to hold 1-1 i Parma. Det ligner på forhånd en meget tæt affære, med to hold som står godt til hinanden. Der er fin værdi i X'et til 3,28.

, , ,

Brøndby - AAB

23. februar 2014

Indsats: 205,32

Odds: 3,47

Resultat: 2-2 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +3020,98 (TBP +38%)

Vi får i denne weekend taget hul på Superligaen igen. Brøndby tager imod AAB i hvad der op forhånd ligner en ret lige affære, omend begge hold er ramt at skader og karantæner.

Brøndby kom først i gang efter de mødte AAB ude i 7. runde i efteråret. Her tabte de 2-1, men derefter viste mandskabet fra Vestegnen at de er begyndt at finde de rigtige takter og tabte faktisk kun én kamp (3-1 FCK) i resten af efterårssæsonen. Dén stime gjorde at de kravlede op på 5. pladsen med 25 point (6-7-5). De er dog blevet gjort til lidt for store favoritter i dag i mine øjne. De har nemlig Michael Almebäck, Riza Durmisi og Khalid Boulahrouz ude med karantæne, Thygesen er med sikkerhed ude med skade, mens Martin Albrechtsen er tvivlsom med en skade. Karantænerne og skader rammer mest forsvaret. Selvom det er et par startere der er ude, har de dog stadig bred nok en trup til stadig at kunne en god bagkæde. Det forventes at bagkæden kommer til at bestå af Frederik Holst, Dumic, Da Silva og enten Stenderup eller Albrechtsen, hvilket må siges stadig at være ganske fornuftigt. Der er også lidt tvivl om Makinok, men han burde være klar til i dag.

AAB havde en rigtig fin efterårssæson, hvor de har ligget med helt fremme og kæmpet med Midtjyllands ulve om førstepladsen. De fik skrabet 32 point (9-5-4) sammen og var generelt ganske stabile. De har sagten farvel til Lasse Nielsen i vinterpausen, hvilket må betragtes som et væsentligt tab for nordjyderne. Anders K. Jacobsen og Kasper Kusk er begge meldt tvivlsomme, men det forventes at de bliver klar omend de nok ikke er 100%.  

Brøndby har spillet træningskampe imod nogle relativt stærkt modstandere. De har vundet over Flora Tallin (3-0), spillet uafgjort imod Dynamo Moskva (1-1) og har tabt knebent til Shaktar Donetsk (1-0). AAB har mødt væsentlig ringere modstandere, men har dog vundet alle deres 4 venskabs kampe over Gøteborg, Vejle, Horsens og Viborg. I stærkeste opstilling ville oddset på Brøndby være ok, men med de skader de har tilter vægten over imod uafgjort og dét er der derfor fin værdi i.

, , ,

Burnley - Nottingham Forest

22. februar 2014

Indsats: 136,88

Odds: 3,3275

Resultat: 3-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: 

En anelse skuffende indsats af Levante i går. Det var meget tydeligt at de var mere end tilfredse med det ene point. De lignede i hvert fald ikke et hold, som gerne ville frem og have alle 3 point. Nuvel - sådan er det og vi har heldigvis en lørdag fuld af gode kampe at vælge imellem, til at komme tilbage på sporet. Én af de interessante kampe kommer fra the Championship i England, hvor der er topopgør imellem Burnley og Nottingham Forest. Begge hold kæmper for at rykke op i Premier League og er begge ubesejret i meget lang tid. Det burde derfor være en yderst intens og interessant affære.

Rækken føres af suveræne Leicester. Hele 10 point efter ligger Burnley og fører forfølgerfeltet an, som alle kæmpe om den anden direkte oprykningsplads. De har pt. 60 point (16-12-3) og en målscore på 47-25. De har ikke tabt i de senetes 9 (!!!) kampe i ligaen, hvilket er meget imponerende. Dog hører med til historien at de "kun" har vundet 4 og har spillet 5 uafgjort. Hjemme har de endnu ikke tabt i denne sæson og har 9-6-0 og en målscore på 25-9. Til dagens kamp har de ingen skadesproblemer og kan stille i stærkeste opstilling.

Nottingham Forest ligger nummer 5 med 55 point (14-13-4) og en målscore på 52-32. Selvom værternes stime af kampe uden nederlag er imponerende, er Nottinghams endnu mere imponerende. De har ikke tabt siden 29. november (2-3 til Reading) og har efterfølgende spillet 14 kampe uden nederlag (7-7-0). På udebane er de gode til at holde modstanderen fra fadet, men formår sjældent at få scoret det vigtige vindermål. De har 5-8-2 (21-15) i denne sæson og har altså spillet 53% af deres udekampe uafgjort. Deres sidste kamp var en stor test imod suværene Leicester og her fik de 2-2 på hjemmebane, hvilket viser at de ikke er nemme at have med at gøre. Leicester skulle endda helt hen i 82. minut før de fik udlignet til 2-2. Til dagens kamp har de et par skader. Backen Cohen er stadig ude (siden november), midtbanen Lansbury er ude (var også ude i 2-2 kampen imod Leicester) og indskifteren Vaughan er ude. Men til gengæld får de midtbanen Moussi tilbage, som sad ude i sidste kamp. 

Kampen står imellem to hold, som har stor selvtillid og har en meget flot statistik. De er ganske vist ikke altid lige gode til at få lukket kampen, men de har vist at de har evnen til at komme tilbage, når de kommer bagud. Det er en tæt kamp i toppen af ligaen og derfor kan de begge være tilfredse med at få 1 point og bevare deres flotte stime af ubesejrede kampe.

, , ,

Valladolid - Levante (1-0)

21. februar 2014

Indsats: 91,25

Odds: 5,7215

Resultat: 1-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2650,73 (TBP +35%)

Fredagskampen i den spanske La Liga, ser interessant ud, på en dag hvor Superligaen også bliver genoptaget. Vestsjælland-Sønderjyske kampen så egentlig også ganske interessant ud, men valget faldt alligevel på kampen imellem Valladolid og Levante, da jeg føler mig lidt usikker på hvor Vestsjælland og Sønderjyske står rent formmæssigt.

Valladolid kæmper en brav kamp for at undgå nedrykningen og jeg tror faktisk at de nok skal klare frisag, når støvet lægger sig i slutningen af sæsonen. De ligger pt. nummer 18 lige under stregen, med 21 point og en målscore på 26-42. De har 3 point op til Malaga lige over stregen. De har på det seneste begyndt at få lidt point til kontoen, de tabte ganske vist (og forventet) til Atl. Madrid i sidste runde (3-0), men inden da spillede de uafgjort med Elche (2-2) og Getafe (0-0), mens de vandt over Villareal. Specielt sejren over Villareal indtvinger lidt respekt, da det bestemt er et godt hold. De har ingen skader til dagens kamp og kan derfor stille i stærkeste opstilling. De taber sjældent på hjemmebane, hvor de i denne sæson har 3-5-3 og det er hér de skal hente størstedelen af deres point.

Levante har været inde i en rigtig god stime. De ligger nummer 10 med 32 point og en målscore på 23-30. De har ikke tabt i de sidste 6 kampe (3-3-0) - blandt andet uafgjort mod Barcelona og en sejr ude over Sevilla. Imod holdene fra den nederste halvdel af tabellen har de ganske godt fat. De har 6-4-2 imod de hold der pt. ligger 11-20, men endnu mere bemærkelsesværdigt er det at alle sejre er vundet med præcis 1 mål. 

Levante er i rigtig god form og vil helt sikkert komme efter 3 point i aften. Markedet mener dog at de ikke har alt for store chancer, da man pt. kan få odds 3.80 på dem. Det virker meget skævt og med statistikken omkring deres 1-målssejre in mente, snupper vi gladeligt handicap X'et, ved at dutche 0-1, 1-2 og 2-3 til forrygende odds 5,7215.

, , , ,

Betis Sevilla - Rubin Kazan

20. februar 2014

Indsats: 87,35

Odds: 3,2325

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +2741,98 (TBP +37%)

En kort analyse i dag pga. travlhed på arbejdet. Kriseramte Betis tager imod russiske Rubin Kazan i Europa League og det ligner på forhånd en ret kedelig og chancefattig affære.

Betis er rigtig skidt kørende i den hjemlige liga. De ligger sidst og har hele 10 point op til redning. De har vundet 1 sølle kamp i ligaen siden 29. september (!!!). I gruppespillet vandt de 2, spillede 3 uafgjort og tabte en enkelt, hvilket var nok til at tage dem til 1/16 finalen. 

Rubin Kazan er godt nok ikke gået i gang med den hjemlige liga endnu, men de har dog spillet en del venskabskampe op til dagens kamp, med lidt blandede resultater. Selvom de nok ikke er i øverste gear endnu, burde de dog være klar til dagens opgave, som også ser relativt overkommelig ud. De har på udebane et stort fokus på at holde defensiven stram og åbne mere op for offensive, når de kommer hjem til Kazan og spille. I gruppespillet vandt de 4 og spillede 2 uafgjort. De vil komme til dagens kamp og være meget tilfredse med et uafgjort resultat, for derefter at gøre arbejdet færdigt hjemme på deres nye fantastiske stadion hjemme i Rusland.

, , , ,

AC Milan - Atl. Madrid (1-0)

19. februar 2014

Indsats: 122,68

Odds: 3,9355

Resultat: 0-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +2546,97 (TBP +35%)

Dagens program er noget tyndt og jeg har derfor måtte være en anelse kreativ, for at finde dagens X. Valget er endt på handicap X'et (1-0) i kampen mellem Milan og Atl. Madrid. 

Milan er i gang med en, for dem, forfærdelig sæson. De ligger nummer 9 i Serie A, hvilket er langt under hvad de normalt gør. Til dagens kamp har de tilmed en del stamspillere ude. Robinho, Stephan El Shaarawy og Bryan Cristante er skadede, Keisuke Honda har allerede spillet for CSKA Moscow i CL og er derfor spærret, mens Montolivo og Muntari begge har karantæne. De har godt nok ikke tabt på hjemmebane i CL i denne sæson, men de går en meget svær aften i møde.

Atl. Madrid har været en af de helt store overraskelser i La Liga. De fører pt. ligaen og ligger og slås med Real og Barcelona om mesterskabet. De har haft en lille formdyk, hvor de tabte 3 kampe (2 gange til Real i pokalen og 1 gang imod Almeria), men vandt deres seneste kamp med 3-0 over Valladolid. De har en målscore på 15-3 i de 6 gruppekampe og har været aldeles frygtindgydende. Tiago, Filipe Luis og Javier Manquillo er skadet til dagens kamp, hvilket naturligvis er en svækkelse, men til gengæld vendte David Villa tilbage i 3-0 sejren over Valladolid. 

Selvom Atl. Madrid har haft en lille formkrise, bør et meget svækket Milan hold være til at gabe over. Diego Costa og David Villa på toppen, bliver noget af en mundfuld for italienerne og selvom de har masser af rutine, tror jeg ikke de kan holde Atletico fra faddet. Dagens X er et spil på at Atletico vinder med præcis 1 mål. Dutching af 0-1, 1-2 og 2-3 giver meget fine odds 3,9355.

, , , , ,

Manchester City - Barcelona 1-1 2-2 3-3

18. februar 2014

Indsats: 81,79

Odds: 3,5175

Resultat: 0-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: +2186,85 (TBP +30%)

I dag åbner Champions league igen dørene og vi er nået til knockout fasen. Det er nu det begynder at blive rigtig sjovt. Jeg skal love for at vi på "premiere" aftenen bliver serveret en lækkerbidsken af rang: Manchester City - Barcelona. I mine øjne er det faktisk to af favoritterne til at vinde CL i denne sæson, som står overfor hinanden i dag. Desværre må vi tage afsked med det ene hold, men hvem det bliver er ikke til at gisne om. 

Manchester City har været uhyggeligt stærke på hjemmebane i PL i år, mens det har knebet noget mere på udebane. De har dog slået Bayern München på udebane i dette års turnering. De må i dag undvære Milner, som er ude med karantæne, samt Sergio Agüero og Matija Nastasic, der begge er ude med skader. Til gengæld er Fernandinho med i truppen igen, omend det er tvivlsomt at han sniger sig ind i start 11'eren. Sidste år fik de slet ingen sejre i turneringen, men i år har de været anderledes effektive. De har både forsvaret til at stække de stærke Barcelona spillere og har de offensive kræfter, som kan gøre ondt på selv de bedste forsvar i verden.

Barcelona behøver ingen særlig introduktion. Deres hold er intet mindre end fantastisk og selvom Messi er i særklasse, er der ingen på holdet som falder igennem. De har ingen skader til i aften og med Neymars opvisning i weekenden, får City's forsvar helt sikkert noget at se til. Det store problem for Barcelona er at de ikke er specielt gode til at spille ude imod engelske hold. De har ikke vundet i de sidste 5 udekampe i England (2 uafgjorte og 3 nederlag). 

Begge hold er i stand til at score mål og selvom det nok bliver en lidt nervøs start, er jeg sikker på at vi får mål at se. Men de to mandskaber er så stærke offensivt at de næppe kan holde hinanden fra at score. Jeg nægter at tro på at kampen bliver 0-0 og har derfor dutchet 1-1, 2-2 og 3-3 til meget smukke 4,5055, men jeg mener i øvrigt at der også er fin værdi i det almindelige X til 3,5175.

, , , ,

Brighton - Hull

17. februar 2014

Indsats: 260,67

Odds: 3,28

Resultat: 1-1 Vundet

Profit siden 01-01-2014: +2268,63 (TBP +32%)

Der er en lille håndfuld kampe på programmet i dag og mange ser jævnbyrdige ud. Ingen af kampene ser dog rigtigt interessante ud ift. hvad man kan få af værdi. Jeg var tæt på at droppe spillet i dag, men endte alligevel med at overtale mig selv til at tage FA cup kampen imellem Brighton og Hull. Det bliver utvilvsomt et tæt opgør, med et hjemmehold fra 2. bedste række, som vil kæmpe med næb og kløer for at holde Hull fra fadet. Man kan kun få odds 3,28, men jeg syntes lige præcis der er værdi i spillet.

Brighton ligger nummer 7 i Championship med 45 point. Hjemme har de 7-5-3 og er således et ganske godt hjemmehold. De har vundet deres seneste 4 hjemmekampe, hvilket blot understreger at de ikke er en walkover. De får Lua-Lua tilbage i dag, men må undvære Crofts, som er skadet resten af sæsonen.

Hull ligger nummer 13 i PL og har 2-5-9 på udebane, men det er naturligvis nogle helt andre modstandere de har været oppe imod ift. dagens modstander. De må undvære McShane og Chester til dagens kamp pga. skader. Udover sejren over Sunderland i forrige runde, har de ikke vundet på udebane i PL siden 21. sep (2-3 mod Newcastle). Igen skal man her huske på at det er en noget anden modstander de står overfor i dag.

Alt i alt bør Hull være favoritter, men de har ikke været for gode på udebane og de møder Brighton, som er stærk hjemme og vil kæmpe det bedste de har lært for at slå favoritterne. Det kan meget vel ende med en kamp uden vinder.

, , ,