Lidt gang i bettingen igen

30. december 2014

Efter en lang stille periode, efter at strategien med at spille på uafgjort kuldsejlede, har jeg testet lidt forskellige systemer. Siden midten af november har jeg testet et system der kaldes Greenwood, som er en afart af det kendte casino-system, hvor man satser på sort/hvid og doubler indsatsen hver gang man misser.

Greenwood strategien går ud på at man fastsætter et beløb man vil vinde. Udfra det odds man gerne vil bette på beregner man indsatsen således at man tjener det ønskede beløb, hvis bettet går hjem. Hvis man misser skal man næste gang vinde den tabte indsats plus det ønskede beløb osv. 

Jeg har fokuseret på at finde odds i omegnen af 1,6 til 2,2, for at få en god balancen imellem hvor tit man rammer og hvor aggressivt indsatsen stiger, når man misser. Det har været ganske succesfuldt. Jeg startede med 1000,- og spillede efter en ønsket gevinst på 50,-. Målsætningen var at double startkapitalen i november måned og hvis det ikke lykkedes, toppe kontoen op til 2000,-. Jeg vandt godt 700,- i november og toppede derfor de sidste 300,- op til de 2000,- op, i starten af december. I december spillede jeg for en ønsket gevinst på 100,- og målsætningen var at lade rullen vokse til 3000,-. Hvis jeg vandt mere, ville jeg hive det ud. 

December gik rigtig fint og endte ud med et plus på omkring 2300,-. Jeg har hevet 1300,- ud og har nu 3000,- på kontoen.

 

Som nævnt var den ønskede gevinst pr. bet i december 100,-, hvilket svarer til 5% af startrullen. Det har vist sig at være lidt for aggressivt og derfor holder jeg fast i 100,- pr bet, selvom rullen nu er på 3000,- (3,3%). Målsætningen for januar er igen at tjene 1000,- og hive det overskydende ud. 

Jeg går med overvejelser om at dele rullen op i mindre dele for at sprede risikoen ud. Det er jo kun et spørgsmål om tid inden jeg misser 4-5 gange i streg og derved blæser rullen. Derfor giver det mening at dele rullen op og køre med flere sideløbende Greenwood systemer. Udfordringen er naturligvis at finde spil, hvor der er værdi i.

Hvis det fortsætte med at gå godt, vil jeg begynde at lægge de daglige spil op igen her på dagensx.dk. Smid meget gerne en kommentar hvis det har interesse.

VM trades

12. juni 2014

VM vinder

Holland (odds 44)

Holland er i gruppe med Spanien, Chile og Australien og nummer 2 fra gruppen skal møde Brasilien i 1/16 finalen, mens vinderen får en noget nemmere modstander i form af Cameroon, Kroatien eller Mexico. I ⅛ finalen venter der højst sandsynligt vinderen af gruppe D (Uruguay). Hvis Holland formår at vinde mod Spanien vil de vinde gruppen og få en “let” vej til ⅛ finalen. En uafgjort kan også gøre det, men så kan det blive målscoren som bliver afgørende, hvis vi antager at Holland og Spanien begge slår Chile og Australien.

Holland vinder gruppen

Holland møder Kroatien eller Mexico i 1/16 finalen og oddset vil nok være faldet - måske til 30. Her kan vi hedge for +450,- eller lade 14.000 ride gratis videre.

Hvis vi satser butikken og håber de kommer videre til ⅛ finalen, vil oddset nok falde markant - måske så langt som odds 15. Det vil give os mulighed for at hedge for 1900,- eller lade 29.000 ride gratis videre. Hvis vi har ladet 14.000,- ride fra 1/16 finalen, vil vi kunne hedge for 900,-.

Spanien vinder gruppen

Holland møder Brasilien og oddset falder næppe meget her. Måske til 38, hvilket giver mulighed for at hedge ud for 105,- eller lade 4000,- ride gratis videre.

Hvis vi satser butikken og lader det hele ride og Holland slår brasserne ud, vil der ske ting og sager! Et flabet bud vil være at oddset vil falde så langt som til mellem 10-15. Hvis vi antager det falder til odds 15 kan vi hedge ud for 1800,- eller lade 27.000,- ride gratis videre. Hvis det falder til 10 er det 3200,- hedged eller 32.000,- gratis videre.

Belgien (odds 24)

Hvis Belgien vinder gruppe H, vil oddset falde en anelse. Jeg vil gætte på at det falder til odds 18. Det giver os mulighed for at hedge ud for 300,- eller lade 6.000,- ride gratis videre.

Det antages at de skal møde Portugal i 1/16 finalen. Hvis de vinder den vil oddset nok falde yderligere til odds 10. Hvis vi har lade det hele ride videre, vil vi kunne hedge for 1400,- eller lade 14.000,- ride gratis videre. Hvis vi har lade de 6.000,- ride fra 1/16 finalen, vil vi kunne hedge for 600,-.

Topscorer

Det er naturligt at kigge på de lande, som vi forventer vil nå langt, da sandsynligheden for at det bliver en spiller fra et af de hold, som løber med topscorer prisen er ret stor. Det er derfor oplagt at kigge på f.eks. Argentina, som har en meget let gruppe med Iran, Bosnien og Nigeria. De har scoret knap 2,2 mål pr. kamp i snit i kvalifikationen, hvor kvaliteten set over en bred kam, nok svarer meget godt til deres gruppe i Brasilien.

De har mange farlige folk, som kan score målene. For at nævne de mest oplagte:

  • Messi 8,6 (10 mål i kval)

  • Aguero 16 (9 mål i kval)

  • Higuian 22 (5 mål i kval)

  • Di Maria 120

Det kan være svært at vælge, men derfor kan det være meget fristende at spille på at VM topscoreren kommer fra Argentina til odds 4,5?!

Spil forslag

Holland

Holland ser spændende ud og der kan potentielt være gode skillinger at tjene - specielt hvis de formår at vinde gruppen foran Spanien. 1000,- til odds 44 giver os gode muligheder:

  • Holland vinder gruppen og møder Mexico eller Kroatien i 1/16

    • Hedge for ca 450,-

    • Lade 14.000 ride gratis videre

      • Holland vinder 1/16 finalen og vi kan hedge for 900,-

    • Satse på at de vinder 1/16 finalen og blive i markedet

      • Hedge for 1900,-

      • Lade 29.000,- ride gratis videre

  • Holland bliver 2’er i gruppen og møder Brasilien i 1/16 finalen

    • Lille hedge på 100,-

    • Lade 4.000,- ride gratis videre

      • Holland vinder og odds falder til 10, hvilket giver os hedge på 400,-

    • Satse butikken på at de vinder over Brasilien

      • Hedge på 3400,-

      • Lade 34.000,- ride gratis videre


Det er klart at vi kommer til at bide lidt negle, hvis Holland taber til Spanien i åbningskampen. Det vil betyde at de helst skal vinde de to næste kampe imod Chile og Australien. Hvis ikke de gør det taber vi hele vores stake.

Belgien

Der er også spændende perspektiver i Belgien - i særdeleshed hvis man er lidt modig:

  • Belgien vinder gruppen

    • Hedge for 300,-

    • Lade 6.000,- ride gratis videre

      • Hedge for 600,-

    • Satse på de vinder 1/16 finalen (Portugal?)

      • Hedge for 1.400,-

      • Lade 14.000 ride gratis videre

  • Belgien bliver 2’er i gruppen og skal møde Tyskland i 1/16

    • Lidt svært at forudsige hvordan oddset vil reagere, men jeg vil vurdere at vi måske kan hedge for en lille gevinst

Topscorer nation

 

Argentina har masser af offensive profiler, er en af favoritterne, har en let gruppe og har scoret mange mål i kvalfikationen - derfor ser odds 4,5 yderst delikat ud!


Dagens X stopper

17. marts 2014

Jeg har besluttet at stoppe Dagens X. Efter 15 missere, syntes jeg ikke længere det er sjovt at lave lave alt det analytiske arbejde, finde det daglige spil og skrive analyse.

15 missere i streg burde være en statistik umulighed. Hvis man tager udgangspunkt i spil til odds 3,30 er der godt 30% sandsynlighed for at ramme (1/3,3). Det vil sige at man misser med 70% sandsynlighed. Men hvis man ser på hvad sandsynligheden er for at misse 15 gange i streg til odds 3,3 er det 0,45% (0,7^15) => vanvittigt at det kan lade sige gøre!

Jeg har et par idéer til et par andre systemer, som jeg vil arbejde lidt videre på og teste lidt. Når jeg har samlet lidt kræfter (og skillinger) vil jeg nok starte bloggen op igen i et eller andet format. Men hvordan det kommer til at se ud, kommer lidt an på hvordan testen af de forskellige systemer går.

God vind derude!

Cagliari - Lazio

16. marts 2014

Indsats: 455,63

Odds: 3,185

Resultat: 0-2 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -5716,35 (TBP -33%)

I den italienske Serie A tager Cagliari imod bysbørnene fra Lazio. Cagliari er inde i en god periode, hvor de har fået kæmpet sig væk fra bundstriden. De ligger pt. nummer 15, men de har 8 point ned til stregen. De har fået skrabet 29 point sammen (6-11-10) og har en målscore på 27-36. De har i de sidste 5 kampe 1-2-2 og har seneste spillet 1-1 imod Catania, vundet 3-0 Udinese og spillet 1-1 imod Inter. De er klart bedst hjemme på Sicilien, hvor de har 6-4-4 og 21-21. Astori og Avelar er begge ude med karantæne og der må derfor rokeres lidt rundt i forsvaret. 

Lazio har mistet kontakten til de hold som kæmper om pladser til Europa næste år. De ligger pt. nummer 8 med 38 point (10-8-9) med en målscore på 34-35. De har i de sidste 5 kampe 2-1-2 og 5-6 i målscore. De har det rigtig svært på udebane, hvor de kun har taget alle 3 point i 3 af 14 kampe (3-5-6) og en har en målscore på 15-23. Candreva og Dias er ude til dagens kamp og kommer ikke i kamp i dag.

Lazio står overfor en meget svær opgave på deres tur til Sicilien. De er dårlig på udebane og Cagliari er ret stærke på hjemmebane. Romerne vil være meget tilfredse med X'et i dag.

, , ,

Stoke - West Ham

14. marts 2014

Indsats: 303,75

Odds: 3,2325

Resultat: 3-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -5260,73 (TBP -31%)

Ikke mere brok om hvor dårligt det går - blot en konstatering af at der ikke er medvind lige pt. Det prøver vi at vende med en god gammel kending, som plejer at være umådelig god ved Dagens X - Stoke City.

Stoke ligger pt. nummer 12 med 31 point (7-10-12) og en målscore på 29-43. De har været nede og rode omkring nedrykningsstregen, men har fået lidt point på kontoen i de sidste par kampe og det har givet dem en lille smule luft. Men der er dog stadig kun 6 point ned til Cardiff under stregen og de kan bestemt ikke føle sig sikre endnu. De er uden Huth, som er ude for sæsonen, og Assaidi der er skadet og derudover har de vigtig Adam og Walters ude med karantæne. Det svækker midtbanen lidt og det er forventet at Ireland og Whelan skal ind og lukke hullet på midten. De er ret gode på hjemmebanen, hvor de har 6-6-2 og 18-14, hvilket faktisk er 6. bedst i PL, omend holdene over dem i dén statistik har væsentligt flere point. I de sidste 5 kampe har de 1-3-1 og en målscore på 5-5.

West Ham ligger nummer 10, med samme point antal som Stoke, men en bedre målscore på 31-35. De er meget i samme situation som Stoke, hvor det primære fokus er på at holde nedrykningen på sikker afstand. De er i rigtig god form og har 4-1-0 og 9-2 i de sidste 5 kampe. Senest tabte de 1-0 til Everton og det hører med til historien at de 4 sejre alle er hentet imod hold, som ligger under dem i tabellen. De har ikke nogle kritiske skader, kun et par reserve er skadet. Der er rygter om at Winston Ried, som vi kender fra hans tid i FCM, er ved at være klar efter lang tids skade, men om han starter inde er tvivlsomt. 

De to hold er meget i samme situation og vil for alt i verden ikke tabe point, da de hurtigt kan bliver suget ned i den intense nedrykningskamp. De er ikke kendt for at spille sprudlende offensiv fodbold og derfor forventer jeg en meget taktisk affære, hvor der bliver slået mange lange bold til hhv. Crouch og Carroll oppe foran. 

, , ,

Spezia - Pescara

14. marts 2014

Indsats: 202,50

Odds: 3,09

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4956,98 (TBP -30%)

Helt utroligt så meget modvind der er lige pt. Helt ufatteligt at man kan misse 12 gange i streg. Når odds ligger omkring 3,3 svarer det til en sandsynlighed på omkring 30%. Hvis vi antager at markedet bedømmer kampen korrekt, hvilket som ofteste er tilfældet, betyder det at vi statistik set skal ramme hver 3-4 gang. 12 missere i streg er en absurd lang række af missere.

Dagens kamp kommer fra den Seria B i Italien, hvor Spezia tager imod Pescara. Spezia ligger nummer 9 med 40 point (10-10-8) og en målscore på 31-36. De har i de sidste 5 kampe 1-3-1 og 7-7. Det virker til at de har fået stabiliseret forsvaret lidt og begynder nu at spille de kampe de tidligere tabte, uafgjort. Hjemme på eget græs har de 5-6-3 og 17-17. 43% af deres hjemmekampe er således endt med remis.

Pescara ligger nummer 12 med 38 point (10-8-10) og en målscore på 37-34. De har kæmpet lidt med formen i de sidste 5 kampe, hvor de har 1-1-3 og 4-7. De har dog fået vendt skuden lidt og vandt deres sidste kamp imod Cesena hjemme og spillede uafgjort imod Avellino på udebane. De gør det faktisk ganske godt på udebane, hvor de har 5-4-5 og 16-17. 

Den omvendte kamp endte 1-1. Spezia slog godt nok Pescara 3-0 i pokalen, men det er svært at vide hvilken opstilling og indstilling Pescara kom med til dén kamp. Den tilsvarende kamp sidste år endte 2-2.

, , ,

FC Porto - Napoli

13. marts 2014

Indsats: 135,-

Odds: 3,375

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4754,48 (TBP -29%)

Den værste formkrise i Dagens X's historie. 11 missere i streg har afløst en periode, hvor jeg ramte 6 ud af 10. Jeg kan ikke benægte at selvtilliden er lidt ramt, men det handler om at finde værdien og bliver ved med at tro på systemet.

Der spilles næsten kun Europa League i aften og det er derfor ikke overraskende at Dagens X kommer herfra. I Portugal tager Porto imod Napoli og jeg tror at det bliver en meget tæt affære. Napoli vil komme med et defensivt udgangspunkt, da Benitez er en gammel snu ræv og godt ved at hvis de kan klare en uafgjort, vil de kunne klare ærterne hjemme i Italien i returkampen.

Porto har været rigtigt fint kørende i den hjemlige liga, hvor de senest vandt 4-1 over Arouca. Dagens modstander er dog af en helt anden kaliber, men de kan stille i stærkeste opstilling, bortset fra Abdoulaye Ba, som ikke kan spille i EL.

Napoli vandt i weekenden 1-0 over Roma og cementerede dermed deres 3. plads og fik hentet 3 point på Roma, som ligger nr. 2. Napoli mistede en stor profil i Cavani, men de har stadig et frygtindgydende hold, hvor Higuain og Hamsik er de helt store profiler. Ét af de vigtigste våben er deres disciplin. De er utroligt velorganiserede og laver ret få fejl. De har således holdt nullet i 1/3 af deres liga-kampe i denne sæson. 

Napoli vil være meget tilfredse hvis de kan komme hjem med en uafgjort - selvfølgelig helst med et udebane mål. Men Porto har også vist sig stærke, med et par farlige herrer i Quaresma og Varela oppe foran. De slog Frankfurt ud i sidste runde igennem 2-2 hjemme og 3-3 ude, mens Napoli slog Swansea ud igennem 3-1 hjemme og 0-0 ude.

, , ,

Blackburn - Bournemouth

12. marts 2014

Indsats: 90,-

Odds: 3,3275

Resultat: 0-1 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4619,48 (TBP -28%)

Blackburn tager imod Bournemouth i den næstbedste engelske række. Hjemmeholdet ligger nummer 10 med 46 point (12-10-11) og en målscore på 39-41. De spiller masser af tætte kampe, hvor der sjældent er store sejre eller nederlag. Deres form er ok med 2-1-2 og en målscore på 4-6. De har ikke de store problemer med skader, men må dog undvære midtbanen Scott Dann, som er udlejet fra Crystal Palace. Men derudover kan de stille i stærkeste opstilling.

Gæsterne fra Bournemouth ligger nummer 15 med 42 point (11-9-13) og en målscore på 43-51. De har således lidt større problemer med at forhindre modstanderen i at score. Men på det seneste har de faktisk gjort det rigtig godt. De har 2-2-1 og en målscore på 9-4 i de seneste 5 kampe, hvor især 5-0 sejren over Doncaster var flot. Det var dog på hjemmebane og de er ikke helt så skarpe på fremmed græs. De har 4-5-7 på udebane i denne sæson. De må i dag undvære backen Daniels, men ellers har de ingen skader eller karantæner.

, , ,

Blackpool - Millwall

11. marts 2014

Indsats: 60,-

Odds: 3,2325

Resultat: 1-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4529,48 (TBP -28%)

Det var fandme nederen at Angers vælger at få smidt en mand ud i går. Møg uheldigt - men som jeg altid har sagt er dette system ikke en vej til hurtig rigdom. Jeg tager tabet og må acceptere at der lige nu er lang vej tilbage til grønne tal. Jeg har sat 3k ind og starter forfra.

Imens der bliver spillet bold i den fineste turnering, bliver der også spillet i den næstbedste engelske rækker og det er her vi har fundet dagens X. Der er lagt op til bundopgør, når rækkens nummer 19 Blackpool tager imod rækkens nummer 21 Millwall.

Blackpool er inde i en forfærdelig stime og har ikke vundet i 17 (!!!) kampe i ligaen. De kan slet ikke få det til at fungere og efter en rigtig fin start på sæsonen, hvor de var med i feltet af oprykningskandidater, er de for længst begyndt at kigge nedad i tabellen. De har 6 point ned til Yeovil under stregen og de kan ikke tåle at tabe i dag. Hjemme har de fornuftige 5-6-6 og det er her at de - trods alt - har det bedst. De får nok Bishop tilbage på midten efter lang tids skade, mens de må undvære Robinson pga. karantæne. 

Millwall kæmper også en desperat kamp for at holde stregen på afstand. Seneste vandt de højst overraskende 1-0 over Derby, som ellers ligger nummer 3. Det viser at de trods alt er et fornuftigt hold. De har 2 point ned til Yeovil og  ikke tabe i dag. De er udemærket klar over at Blackpool er til at tale med, men det vigtigste vil trods alt være ikke at tabe. De har en lille håndfuld spillere som er tvivlsomme, men de er alle reserver med undtagelse af Shittu, som burde blive klar til i aften.

, , ,

Tours - Angers

10. marts 2014

Indsats: 2727,85

Odds: 3,2325

Resultat: 2-0 Tabt

Profit siden 01-01-2014: -4469,48 (TBP -28%)

Puha en mavepuster at ramme den 8. misser i streg! Jeg har dog besluttet at give den et 9. skud, inden jeg tager tabet. Jeg har små 2k stående på kontoen fra andre væddemål og skal derfor "kun" reloade 800,- for at kunne sætte dagens X. Hvis den skulle misse igen i dag tager jeg tabet og starter forfra, men jeg satser på at 9. gang er lykkens gang.

Dagens X er fundet i den fransk Ligue 2, som jo altid er garant for en masse uafgjorte kampe. I aften tager Tours imod Angers og det ligger i kortene at det bliver en uhyre tæt affære. Tours ligger nummer 9 med 39 point (11-6-9) og en målscore på 45-41. De har haft lidt problemer med formen på det seneste, men har fået det vendt i de to sidste kamp, hvor de har vundet 1-0 over Dijon (nr 6) og har spillet 2-2 imod Lens (nr 2). På hjemmebane er de ganske udemærkede med 7-4-1 og de er bestemt ikke et nemt hold at møde. Deres offensiv er yderst kompetent og er faktisk det mest scorende hold sammen med Caen. Deres defensiv er til gengæld ikke for god, hvilket har været deres store problem. Men på hjemmebane er dog ganske respektable og har tilladt 16 mål i 12 kampe.

Angers ligger nummer 3 med 45 point (12-9-4) og en målscore på 34-24. De ligger primært så højt i tabellen, fordi de er utroligt dygtige til at undgå at tabe. Kun 4 gange er de gået fra banen uden at få mindst 1 point med hjem. De har 2-3-0 i de sidste 5 kampe og en målscore på 5-3. De 2 sejre er dog hentet hold fra den nederste del af tabellen (Auxerre nr 15 og Bastia nr 20), mens de har spillet uafgjort imod Dijon (nr 6), Laval (nr 19) og senest Troyes (nr 8). 

Den omvendte kamp endte 1-1 og samme kamp sidste år endte med en spinkel 2-1 sejr til gæsterne, hvor de scorede det vindende mål i overtiden. Det bliver en tæt affære og jeg satser på at kampen i det franske redder Dagens X tilbage i det grønne.

, , ,